1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Aarhus

Region Midtjylland - Steno Diabetes Center Aarhus

Projektsygeplejerske i Forskning ved Steno Diabetes Center Aarhus, Aarhus Universitetshospital

Fuldtid

Permanent

Palle Juul-Jensens Boulevard 11, 8200 Aarhus N, Danmark

SE PÅ KORT
Region Midtjylland
ID: 2882844
|
Indrykket for 8 dage siden

Er du sygeplejerske, og trives du med stor alsidighed i dit arbejde og en stor kontaktflade? Så er det dig, vi søger. Stillingen er ved Steno Diabetes Center Aarhus (SDCA) med forankring i SDCA Forskning. Stillingen er pr. 1. juni 2025 og på 37 timer/uge.

Du vil indgå i et fællesskab, hvor vi arbejder med både industriforskning og SDCAs egen forskning. Vi er en mindre personalegruppe med forskellige fagligheder, som får hverdagen til at fungere ved tæt sparring og samarbejde. Vi arbejder sammen, men varetager også konsultationer og andre opgaver relateret til konkrete forskningsprojekter selvstændigt efter oplæring.

Arbejdsopgaver

  • Ansvar for deltagerkontakt i kliniske studier.
  • Registrering af data i elektroniske systemer. 
  • Varetage medicinhåndtering.
  • Daglig kontakt til medicinalfirmaer og andre samarbejdspartnere.                               
  • Varetage EKG-, blodprøve-tagning evt. efter oplæring.
  • Håndtering af prøver i henhold til protokoller/projekter.

Hvem er vi?

SDCA er Region Midtjyllands kraftcenter på diabetesområdet. Vi arbejder med behandling, forskning, uddannelse og tværsektorielt samarbejde.

I SDCA møder du en organisation, hvor der er plads til udvikling, nysgerrighed og nye ideer. Ja, det er faktisk netop dét, vi er sat i verden for. Du får over 170 kolleger med vidt forskellige fagligheder; sygeplejersker, forskere, diætister, antropologer, læger, psykologer, sekretærer, datamedarbejdere, projektledere – for bare at nævne nogle få. Hos os er arbejdsmiljøet alsidigt, dynamisk og tværfagligt, og fælles for os alle er, at vi arbejder for et godt liv for mennesker med eller i risiko for diabetes.

Vi er fysisk placeret på og ved Aarhus Universitetshospital, hvor vi varetager behandling af børn, unge og voksne med diabetes samt voksne med svær overvægt.

Vi kan tilbyde dig 

  • Grundig oplæring i alle relevante opgaver og tæt samarbejde i tværfaglige grupper. 
  • Arbejde i en organisation, hvor vi yder en høj faglig kvalitet og løfter i flok.
  • Stor medbestemmelse i, hvordan din arbejdsdag struktureres.
  • En spændende og dynamisk arbejdsplads med funktioner, der fortsat udvikles.

Vores forventninger til dig er, at du

  • har en faglig baggrund som sygeplejerske – og gerne med erfaring fra projektarbejde
  • har gå-på-mod og lyst til nye udfordringer
  • er fleksibel og kan arbejde både selvstændigt, i teams og tværfagligt
  • gerne har erfaring med indtastning i diverse registreringssystemer
  • gerne har arbejdsmæssig erfaring indenfor diabetes eller svær overvægt.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation. 

Kontakt

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Henriette Kristoffersen, [email protected] eller tlf. 2029 0643

Vi får ofte mange ansøgninger til vores stillinger og har derfor ikke mulighed for at give individuel feedback på ansøgninger. Bliver du ikke kaldt til samtale, er det ikke nødvendigvis fordi, du ikke er kvalificeret, men mere et udtryk for at der er mange om buddet. Vi går efter de mest kvalificerede medarbejdere, som vi samtidig tror, vil passe godt ind i vores team og organisation.

Ansøgning

Send din ansøgning senest søndag den 6. april 2025.

Søg stillingen ved at klikke på ”Send ansøgning” nederst i stillingsopslaget. Vedhæft CV og relevante bilag.

Vi forventer at holde samtaler onsdag den 9. april 2025 om eftermiddagen.

Om Steno Diabetes Center Aarhus

Vi tror på, at alle mennesker kan få et godt liv. Et liv fyldt med glæde, livskvalitet og muligheder for at træffe egne frie valg. 

Steno Diabetes Center Aarhus er Region Midtjyllands kraftcenter på diabetesområdet inden for behandling, forebyggelse, forskning, uddannelse og tværsektorielt samarbejde. Vi vil bidrage til et godt liv for mennesker med og i risiko for at udvikle diabetes.

Vi lykkes kun sammen med andre

Det er ikke en opgave, vi kan løfte alene. Vi tror på, at åbenhed, nysgerrighed og tætte samarbejder er vejen frem. Med mennesker, der har sygdommen tæt inde på livet. Og med eksperter og samarbejdspartnere på hospitaler, i almen praksis, i kommuner og i forskningsmiljøer.

Sammen skal vi udvikle nye og innovative tilbud og indsatser, der er målrettet den enkeltes behov og livssituation. Og vi skal sikre, at vores bidrag bliver til gangbare løsninger, der skaber blivende værdi i det offentlige sundhedsvæsen, som vi er en del af.

Baggrund

I Region Midtjylland lever næsten 70.000 mennesker med diabetes – og endnu flere er i risiko for at udvikle sygdommen.

Steno Diabetes Center Aarhus er etableret den 1. januar 2018 i et samarbejde mellem Region Midtjylland og Novo Nordisk Fonden med et mål om at løfte diabetesindsatsen til gavn for flest mulige mennesker med eller i risiko for diabetesuanset hvor man bor og modtager behandling.

Vi er fysisk placeret på Aarhus Universitetshospital. Her varetager vi behandling af børn, unge og voksne med diabetes samt voksne med svær overvægt. 

Læs mere på stenoaarhus.dk og følg med på Facebook og LinkedIn.

 

 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sygeplejerske
Aarhus
Sygeplejerske
Midtjylland
Sundhed
Aarhus
Sundhed
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    ODD FELLOWPLEJEHJEMMET SCT OLAF

    Da vores gode kollega skal på barselsorlov søger vi en sygeplejerske til Sct. Olaf Plejehjemmet i Højbjerg.

    Deltid

    Hjulbjergvej 58, 8270 Højbjerg, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Dagafsnit/ambulatoriet søger sygeplejerske til et års vikariat Klinik A ved Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital Da en af vores kollegaer er på barsel, opstår muligheden for at du kan søge nye... Læs mere
    Region Midtjylland
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Drømmer du om at indgå et godt arbejdsfællesskab, hvor du kan opnå stærke kompetencer indenfor både den grundlæggende og den højt specialiserede sygepleje? Så har vi måske jobbet til dig. Vi søger 2 n... Læs mere
    Region Midtjylland
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Nyresygdomme søger to sygeplejersker med kandidatgrad til Ph.d-stilling i forskningsprojektet COMFORT pr. 1. marts 2026. Stillingerne er på 37 timer/uge og er tidsbegrænset til 3 år. Forskningsprojekt... Læs mere
    Region Midtjylland
Søg efter andre job