Der har været investeret i og satset på forskning i Neurologi igennem mange år og forskning har en vigtig plads i Neurologi.
Vi arbejder på at være en klinisk forskningsenhed, hvor der er organisatorisk og ledelsesmæssig understøttelse til at kunne arbejde strategisk med forskning, men også med arbejdsmiljø og trivsel blandt forskningsmedarbejdere.
Har du lyst til at arbejde med forskning og være med til at forbedre fremtidens behandling til neurologiske patienter, så er her en mulighed.
I forskningsenheden arbejder der ca. 10 engagerede projektsygeplejersker, som er tilknyttet forskellige studier, som er initieret af medicinalindustrien.
I denne stilling som projektsygeplejerske skal du arbejde med igangværende projekter inden for forskellige neurologiske sygdomsområder.
Dine arbejdsopgaver vil være varierende, og vil bestå af praktiske opgaver som f.eks. at udføre fysiske og kognitive tests, håndtere og administrere medicin, dokumentere og booke i EPJ og tastning af data i databaser. Endvidere vil der være administrative opgaver med koordinering og planlægning med både interne og eksterne kollegaer og samarbejdspartnere.
Vores forskningsenhed arbejder også sammen med vores klinik og sengeafsnit, hvor mange af projektdeltagerne rekrutteres fra.
Vi forventer at du:
Vi er en velfungerende enhed, hvor du vil komme til at arbejde i en gruppe med projektsygeplejersker, forskningsaktive læger og ph.d. studerende. Der vil således være rig mulighed for sparring og faglig udvikling. Der er stor fleksibilitet og medarbejder indflydelse i den daglige tilrettelæggelse af arbejdet.
Stillingen er en 1 årig ansættelse med forventning om fastansættelse efter 1 år og ønskes besat fra 1 februar 2025 eller efter aftale. Vi foretrækker at ansøger har minimum et par års erfaring som sygeplejerske og gerne neurologisk erfaring, pga. den grad af kompleksitet, der kendetegner mennesker med neurologisk sygdom. Endvidere vil det være en fordel at have erfaring med projektarbejde.
Ansættelsen med projektarbejde er primært på hverdage i dagtiden, der skal dog forventes weekendvagt ca. hver 6 weekend i et af afdelingens sengeafsnit.
For nærmere information om stillingen kan oversygeplejerske Gitte Rosenfeldt Andersen kontaktes på tlf.: 2327 1895. Ansøgning sendes via emply senest fredag d 13 december 2024. Ansættelsessamtale tirsdag d 17 december.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir