1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. København
Udløber snart

Rigshospitalet

Projektsygeplejerske til Karkirurgisk Forskningsenhed

Fuldtid

Permanent

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2755148
|
Indrykket for 18 dage siden
Er du fascineret af at planlægge og drive forskningsstudier? Er du projektsygeplejerske eller har du projekterfaring og har du lyst til at være med til at videreudvikle og opbygge vores forskningsenhed i afdeling for Karkirurgi på Rigshospitalet – så søg stillingen som projektsygeplejerske, og vær med til at sætte præg på den voksende forskningsenhed.

Afdeling for Karkirurgi på Rigshospitalet er blandt de største karkirurgiske afdelinger i Europa. Afdelingens størrelse og brede patientgrundlag giver unikke muligheder indenfor undervisning, forskning og udvikling. Afdeling for Karkirurgi behandler patienter med sygdomme i arterie- og venesystemet (udenfor hjertet).

Vores forskningsenhed er mindre, men voksende, og vi står overfor en udvidelse med flere forskningsprojekter. Du har derfor mulighed for at præge forskningsenheden i samarbejde med afdelingens to professorer, forskere, projektsygeplejersker, sekretærer og ph.d.-studerende. Læse mere om enheden i vores årsrapport via link nederst i annoncen.

Fleksibel, selvstændig og alsidig hverdag i tæt samarbejde

Du kan som projektsygeplejerske i Karkirurgisk Forskningsenhed få ansvar for at koordinere praktiske, kliniske samt administrative opgaver i relation til enhedens projekter og registre, herunder screening og inklusion af potentielle patienter. Desuden indsamle og indtaste data i relevante databaser, varetage kontakt med monitor og eventuelt simpel laboratoriefunktioner. Vi spænder bredt i vores forskning og projekterne er for nuværende primært indenfor kirurgisk og endovaskulær behandling, hvor Medical Device Register studier dominerer feltet.

Dine kontaktflader er mangeartede og tværfaglige, og det kræver, du har let ved at skabe kontakt og netværk og har personlige egenskaber som fleksibilitet, initiativ, intuition, godt humør og stort engagement. Du kan forvente, at der er enkelte arbejdsdage på en måned, hvor arbejdsaktiviteter kan ligge sent eftermiddag/aften ved f.eks. møder med internationale samarbejdspartnere i studierne.

Vi tilbyder

  • At du får dine egne forskningsprojekter, som du er ansvarlig for
  • Administrativ og koordinerende patientkontakt i studierne
  • Samarbejde på tværs af afdelinger og klinikker med læger, kollegaer, jurister og sponsorer.
  • Høj grad af fleksibilitet i hverdagen med selvstændig planlægning af din arbejdsdag
  • Et tæt og uformelt samarbejde på tværs af forskningsenheden
  • Forskningskollegaer at sparre med
Kvalifikationer

Det er et krav, at du er sygeplejerske og vi ser gerne, at du har erfaring med projektarbejde.

Derudover lægger vi vægt på, at du har:

  • Klinisk erfaring
  • Kendskab til klinisk forskning og registrering af data og kendskab til GCP
  • Erfaring med kirurgiske forskningsprojekter er en fordel, men ikke et krav.
  • Har gode engelskkundskaber
  • Høj faglighed i dit arbejde
  • Har interesse og flair for IT-systemer og databaser (fx RedCap) og har erfaring med Microsoft Office, særligt Excel.
  • Gode samarbejdsevner, struktureret og målrettet
  • Har et personligt drive, kan arbejde selvstændigt og er positivt engageret
Hvis du brænder for jobbet, opfordrer vi dig til at søge, også selvom du måske ikke opfylder alle kvalifikationer.

Ansættelsesvilkår

Vi søger en sygeplejerske på 37 timer om ugen i en fast stilling. Der kan i forbindelse med projekter nogle gange være opgaver, der ligger udenfor normal arbejdstid.

Du får et individuelt introduktionsprogram og vi søger for, at du bliver sat godt ind i projekterne og arbejdsgangene. Du har løbende opfølgning og inddrages i relevante teams i afdelingen.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd.

Tiltrædelse: 1. december 2024 eller snarest muligt

Yderligere oplysninger

Organisatorisk: Ansættes med reference til Chefsygeplejerske Lise Westerlin

Kontakt: Er du interesseret i yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Lise Westerlin tlf. 3545 1876 eller mail [email protected] eller professor Jonas Eiberg på [email protected]

Instagram: Du kan også få et indblik i vores hverdag gennem vores Instagram profil: karkirurgisk_riget

Rigshospitalet: Se mere på Rigshospitalets hjemmeside og læs om forskningsenheden i årsrapporten 2023 her

Send os en skriftlig motiveret ansøgning og CV via link på denne side. Ansøgningsfrist mandag d. 25. november 2024. Der vil blive afholdt løbende samtaler.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sygeplejerske
København
Sygeplejerske
Hovedstaden
Sundhed
København
Sundhed
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Udløber snart

    SITEL DENMARK ApS

    Work at Home - Suomea puhuva asiakaspalvelija - Lääketieteellinen yritys

    Fuldtid

    Sluseholmen 2, 2450 København SV, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

Søg efter andre job