Motiverer det dig at skabe åbenhed om psykisk sygdom? Er du god til at sikre administrativ støtte? Så er det måske dig, PsykInfo Region Hovedstaden søger som vores nye administrative medarbejder. Stillingen er på 20 timer ugentligt i en 1-årig midlertidig ansættelse. Hvem er vi? PsykInfo er et psykiatrisk informations- og rådgivningscenter beliggende ved Nørreport Station. PsykInfos opgave er at formidle viden om psykisk sygdom og psykiatri til borgere. Vores aktiviteter spænder bredt fra personlig rådgivning til undervisning, arrangementer, events, synlighed og kampagner på sociale medier.
Dine opgaver Vi søger en administrativ medarbejder, der kan understøtte vores EN AF OS indsats med opgaver af koordinerende og administrativ karakter.
Det inkluderer bl.a. registrering og dokumentation af vores undervisningsformater og aktiviteter, planlægning af undervisning, evaluering af indsatsen, mindre kommunikationsopgaver, mødeforberedelse samt generel administrativ støtte.
Du vil i tæt samarbejde med den ansvarlige frivilligkonsulent sikre, at driften forløber glat og effektivt og er præget af høj kvalitet for både vores frivillige og samarbejdspartnere. Du indgår i tæt kollegaskab med frivilligkonsulenten og flere andre.
Vi lægger vægt på, at du er: - Struktureret og omhyggelig i dit arbejde.
- Selvstændig og klar til at påtage dig ansvar og forskelligartede opgaver.
- Fleksibel ift. arbejdstid i forbindelse med møder og arrangementer. Der vil være aftenarbejde 1-2 gange om måneden ifm. frivilligmøder m.v.
- Imødekommende og god til samarbejde med mange forskellige mennesker.
- God til at kommunikere både skriftligt og mundtligt.
- Glad for at samarbejde på tværs og bidrage til det et godt kontormiljø.
- Erfaren og stærk i Office-pakken; Excel, Word, mv. samt Survey Xact
Du skal trives i: - Et lille engageret team med passion for at aftabuisere psykisk sygdom.
- En administrativ rolle med mange forskelligartede opgaver.
- Et uformelt og dynamisk arbejdsmiljø med smil og højt humør.
Din arbejdsplads Du bliver en del af vores hyggelige kontor ved Nørreport station. Her venter et engageret team, en varm og afslappet omgangstone og en arbejdsplads, hvor værdierne danner grundlag for et meningsfuldt arbejdsliv.
Løn og vilkår Stillingen er en 1-årig midlertidig stilling på 20 timer ugentligt. Arbejdstiden vil blive fordelt på 3 eller 4 arbejdsdage om ugen. Vi ønsker, at du starter den 1. april 2025 eller hurtigst muligt efter aftale.
Du ansættes i henhold til overenskomst for administrations- og IT-personale m.fl. Du er under ansættelsen omfattet af de til enhver tid gældende arbejdstidsregler indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og HK Kommunal.
Spørgsmål og ansøgning Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte leder i PsykInfo Caroline Osander på e-mail
[email protected] eller på telefon 3864 1300.
Send en kort motiveret ansøgning samt et cv via nedstående link
senest den 20. februar 2025.
Vi forventer at holde samtaler den 24. februar 2025.
Om PsykInfo Du arbejder for Region Hovedstadens Psykiatri som PsykInfo er en del af. PsykInfos formål er at udbrede viden og rådgive borgere, patienter og pårørende om psykisk sygdom og psykiatrisk behandling. Vores aktiviteter spænder fra personlig rådgivning til arrangementer, kampagner, events, undervisning og aktiviteter på sociale medier. Vi vil mindske tabuiseringen af mennesker med psykisk sygdom og afstigmatisere psykiatrien som behandlingssted. Vores arbejde tager altid udgangspunkt i PsykInfos slogan ”Viden der får dig videre”.