Hos Dit Psykologhus i Aarhus søger vi lige nu en autoriseret psykolog, som brænder for det terapeutiske arbejde og ønsker at blive en del af et team af ligesindede.
Du vil blive fastansat i en funktionærstilling med fast løn, gode efteruddannelsesmuligheder og supervision, og du bliver en del af et sundt arbejdsfællesskab i en lille velfungerende psykologklinik beliggende i det charmerende latinerkvarter i Aarhus C.
Hos Dit Psykologhus er vores primære opgaver centreret omkring en bred vifte af almenpsykologiske og eksistentielle problemstillinger, hvor du kan udvikle dig både fagligt og personligt. Psykiatriske problemstillinger kan forekomme, ligesom der i perioder kan forekomme tilhørende skriftligt erklæringsarbejde og arbejde med grupper.
Grundlæggende vil der være fokus på det psykoterapeutiske arbejde og stillingen er noget for dig, hvis du drømmer om at arbejde med samtaleterapi i klinisk praksis under gode rammer. Vi tilbyder metodefrihed, et sundt arbejdsmiljø med høj grad af medindflydelse samt et ambitiøst efteruddannelsesprogram, som løbende sikrer din faglige udvikling.
Stillingen er på fuldtid eller på deltid. Vores kommende kollega ønsker at indgå i en stilling på 30-37 timer ugentligt med tiltrædelse snarest muligt.
Der er tale om en stilling, hvor de overvejende arbejdsopgaver er af psykoterapeutisk karakter, dvs. hvor samtaleterapien er i fokus, så det arbejde skal du brænde for. Dertil kan der forekomme opgaver “ud-af-huset” i gruppe såvel som individuelt, da vi dækker opgaver i hele Østjylland.
Vi har en velfungerende klinik, hvor du som psykolog ikke behøver at bekymre dig om alle de administrative opgaver men i stedte kan koncentrere dig om det vigtigste, kerneopgaven, nemlig samtaleterapien.
Du vil kunne nyde godt at sunde rammer for effektiv samtaleterapi, i form af god tid til hver enkelt klient, fastlagt og løbende supervision (både internt og eksternt) samt et ambitiøst efteruddannelsesprogram tilrettelagt, så du får udarbejdet en individuel efteruddannelsesplan til opnåelse af specialistniveau. Kerneydelsen omkring samtaleterapi vil desuden blive suppleret med opgaver rettet mod supervision, psykologisk rådgivning og psykologisk krisehjælp.
Faglige kompetencer
• Du brænder for det psykologiske behandlingsarbejde og samtaleterapi.
• Du har lyst til at stå med et selvstændigt behandlingsansvar men samtidig har du lysten til at indgå i et team af ligesindede psykologer, som alle brænder for den faglige udvikling og håndværket omkring samtaleterapi.
• Du har relevant faglig/klinisk erfaring – og ønsker at fortsætte med at dygtiggøre dig. Uanset hvor meget erfaring du måtte have (eller ikke have) på nuværende tidspunkt, så kan vi tilrettelægge opgaverne efter dit niveau og dine ønsker.
• Du er en holdspiller, som trives med at være en del af et fagligt fællesskab og du har lyst til at indgå i både de sociale og faglige arrangementer i klinikken. Det er vigtigt for os, at du har lyst til både det faglige og det personlige fællesskab, og at du har interesse i at byde ind med egne personlige kompetencer.
Personlige kompetencer
• Du skal kunne indgå og trives i et kollegialt fællesskab.
• Du skal have lyst til at tage del i den daglige opgaveløsning på lige vilkår med resten af teamet.
• I vores psykologpraksis vægter vi engagement, dedikation, respekt, fællesskab, loyalitet og et godt humør som personlige præferencer og værdisæt, som efterleves både fagligt og personligt.
Den rette psykologprofil til dette job kan se sig selv i ovenstående egenskaber, og har lyst til at være en del af et team. Du kan se værdien i at være en del af et større hold, hvor du kan fokusere på kerneopgaven – frem for at sidde i en solopraksis med alle opgaver hvilende på dig selv.
Vi driver en nyopstartet og velfungerende psykologklinik i Latinerkvarteret i Aarhus C med stor tilstrømning af opgaver, hvor du som psykolog i vores team får mulighed for et job med frihed til at arbejde selvstændigt og med metodefrihed. Samtidig går vi meget op i at skabe en bæredygtig tilgang til det kliniske relationsarbejde, hvorfor vores ”caseload”, klientflow og hele strukturen omkring sunde rammer for samtaleterapi er en af vores kerneværdier og i fokus i det daglige.
Vi er stolte af at kunne tilbyde dig en skræddersyet stilling, hvor fleksibilitet og stabilitet gør det nemt og ubesværet at blive en del af vores psykologteam. Vi leder efter en kollega, som ønsker et meningsfuldt job, hvor du gør en forskel for mennesker samt bidrager til vores positive stemning i dagligdagen i klinikken.
Ansøgning: Din ansøgning skal sendes direkte til vores e-mail.
Kontakt os gerne på mail eller telefon, hvis du ønsker at høre mere om stillingen.
Tiltrædelse: snarest muligt. Samtaler afholdes løbende.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir