Hjulsøgård UNG er en døgninstitution beliggende udenfor Varde. Vores målgruppe er unge fra 14 – 23 år med dobbeltdiagnoser.
Vi søger en kollega, som er psykisk robust og brænder for at arbejde med en til tider udfordrende målgruppe. Erfaring med unge misbrugere er en fordel.
Arbejdet som psykoterapeut/psykolog indebærer gruppe- og individuel terapi. Der er stor frihed i tilrettelæggelsen af arbejdet og metodevalg.
Udover det terapeutiske/psykologiske arbejde, så skal du også have lyst til at indgå i dagligdagen, hvor vi alle bidrager med vores faglighed og i fællesskab løser praktiske og pædagogiske dagligdagsopgaver året rundt.
Vi er et opholdssted der vægter åbenhed, samarbejde på tværs, sparring og faglighed højt. Vi er også meget optagede af at vi forholder os nysgerrige og omsorgsfulde overfor alle i huset. Vores tilgang er baseret på et stærkt socialfagligt grundlag og en unik evne til at etablere tillidsrelationer. De unge oplever, at personalet viser omsorg og nærhed og virkelig vil hjælpe.
Der er mulighed for fuldtids- eller deltidsansættelse.
Der er to ledige stillinger med ansættelse snarest muligt.
Du kan læse mere om vores opholdssted og behandlingsmetoder på www.udafmisbrug.dk
Vi ser frem til at høre fra dig. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakt daglig leder Vivi Skov på telefon 28291078 eller mail [email protected]
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir