Brænder du for at gøre en forskel for mennesker med psykiske udfordringer? Og vil du samtidig arbejde i en beskæftigelsesrettet indsats og støtte mennesker udenfor arbejdsmarkedet? Så læs videre her.
Vi leder efter 1 ny kollega til vores afdeling i Fredericia. Vores nye kollega skal have erfaring med psykologfaglige vurderinger samt forståelse af det kommunale system og beskæftigelsesområdet.
Hvad skal jeg arbejde med i SamFocus?Din rolle bliver todelt – da du både skal arbejde som psykolog og jobcoach.
Du vil som psykolog arbejde med mestringsforløb, hvor formålet er at styrke den enkelte til at mestre sin egen situation og orientering mod arbejdsmarkedet. Vores mestringsforløb handler om at identificere reaktionsmønstre. Din opgave er at lære den enkelte at genvinde kontrollen over negative tanker og derved ændre adfærd fremfor at holde liv i dem.
Du vil også arbejde som jobcoach, og støtte mennesker ind på arbejdsmarkedet. I SamFocus arbejder vi med alle målgrupper, både tæt på og længere væk, og det samme skal du trives med. Dit arbejde indebærer motiverende samtaler med mennesker, der står over for forskellige udfordringer. Det kan være fysiske, sociale og jobmæssige udfordringer. Vi tror på, at de fleste mennesker trives bedst som en del af et arbejdsfællesskab – og at det bl.a. er din indsats som jobcoach, der gør forskellen!
Både som psykolog og jobcoach vil du have ansvaret for at afholde ugentlige sessioner med kandidater, hvor formålet er at udforske og afdække deres erhvervsmæssige kompetencer og målsætninger. Du vil løbende understøtte og vurdere deres udviklingsforløb og beskrive denne i forløbsbeskrivelser.
Der vil være høj grad af virksomhedssamarbejde og mulighed for at afsøge inkluderende og støttende arbejdspladser, hvor kandidaterne kan udvikle sig.
Du bliver en del af et super stærkt teamI SamFocus vil du både få psykolog- og socialfaglige kollegaer, som kan give dig sparring indenfor faglighed, skriftlighed og lovgivning samt helt konkret ift. dit kandidatforløb.
Hvis du bliver vores nye kollega, kommer du igennem et onboardingforløb, der klæder dig rigtig godt på til at arbejde som en rigtig SamFocus’er. Derefter er du klar til at komme ud og gøre en forskel for rigtig mange mennesker.
Vores nye kollegaDu er uddannet cand.psych. og har erfaring med kortere terapiforløb samt behandling af psykiske lidelser.
Du må rigtig gerne kunne sige ja til følgende:
Du har kørekort og er indstillet på at arbejde i flere forskellige kommuner, hvis nødvendigt. Vi har medarbejderbiler, så egen bil er ikke nødvendig.
RekrutteringsprocessenFørste samtale: Samtalen vil foregå online. Vi vil dykke ind i din erfaring og høre om din motivation for at arbejde i SamFocus som psykolog og jobcoach.
Anden samtale: Denne samtale foregår fysisk, hvor vi fokuserer på din evne til at navigere en omskiftelig hverdag. Du vil blive præsenteret for en rapporttype, du vil skulle skrive, og vi gennemgår, hvordan en typisk uge ser ud.
Er du vores nye psykolog?Hvis du gerne vil være en del af vores team i Fredericia, så send dit CV og en motiveret ansøgning.
Vi vil gerne have en ny kollega hurtigst muligt, så vi afholder samtaler løbende. Send derfor dit CV og din ansøgning, så snart du har mulighed for det!
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Udviklingskonsulent Louise Hauer på tlf.: 2895 2933 eller på mail [email protected].
Hvem er SamFocus egentlig?Hos SamFocus bliver du en del af en virksomhed, der sætter mennesker først. Vi lægger stor vægt på, at du føler dig godt tilpas både personligt og professionelt, når du møder ind på arbejde. Derfor prioriterer vi medarbejderarrangementer, hvor vi ikke kun kan lære noget nyt, men også styrke vores sammenhold. Som medarbejder kan du desuden glæde dig til små hverdagsgoder som god kaffe, knækbrød i skuffen og en frugtordning.
Vi repræsenterer et stærkt team af jobcoaches, psykologer og ergoterapeuter på Sjælland, Fyn og i det sydlige Jylland. Siden 2007 har vi specialiseret os i beskæftigelsesindsatser og konsulentydelser for jobcentre. Vores helhedsorienterede tilgang skaber resultater – fra at hjælpe mennesker med at opnå selvforsørgelse til at skabe struktur i hverdagen. Med en tilfredshedsprocent på 98 % er vi stolte af vores bidrag til, at flere mennesker bliver en del af arbejdsfællesskabet. Hos os er du med til at gøre en forskel!
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir