Er du psykolog og interesseret i at hjælpe børn og unge, der er belastet af selvmordstanker og -adfærd og deres forældre? Så er det dig, som vi søger til vores team med tæt samarbejde og meningsfulde behandlingsarbejde. Kompetencecenter for Selvmordsforebyggelse (KFS) I KFS-teamet får vi henvist børn og unge under 18 år med selvmordstanker og/eller -adfærd uden anden tilknytning til børne- og ungdomspsykiatrien. Det er et subakut ambulant behandlingstilbud, hvor vi arbejder med mange typer af akutte kriser, omfattende belastninger samt psykiske sårbarheder. Vi tilstræber kort ventetid på max 14 dage. Vi tilbyder et korterevarende kliniksamtaleforløb, hvor vi taler med både barnet/den unge og deres forældre og som er fleksibelt og behovstilpasset ift. problematikker og familien. Vi arbejder med primært ud fra en kognitiv tilgang og med elementer fra dialektisk adfærdsterapi.
Vi er et tværfagligt team, der har tæt samarbejde med socialrådgiver og speciallæge. Teamet er for nyligt blevet forankret under Akutafsnittet i Glostrup. Vi er et mindre nyopstartet team, der består af engagerede og erfarne behandlere, der er med til at udvikle behandlingstilbuddet, kvalificere det faglige behandlingsarbejde samt sikre et tæt teamarbejde. Vi vil give dig et højt fagligt miljø, der omfatter behandlingsplanskonferencer, teamsupervision, undervisning samt mulighed for at deltage til relevante fagmøder, temadage, nationale og internationale konferencer. KFS har desuden samarbejde med forskningen.
Din arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte følgende:
- Samtaleforløb med børn, unge og forældre (+/- 6 samtaler) herunder børne-/ungesamtaler med inddragelse af forældre, forældresamtaler og på sigt også psykoedukationsgruppe til forældre/pårørende.
- Deltagelse i behandlingskonferencer, løbende drøftelse af behandlingen i teamet samt teamsupervision
- Samarbejde med netværk fx kontakt til sagsbehandler, afholde netværksmøde, rådgivning til kontaktperson, bosteder, skoler mv.
- Undervisningsopgaver
- Afhængig af kompetencer mulighed for udredningsopgaver
- Afhængig af ønske og kompetencer mulighed for at engagere sig i kvalitets- og udviklingsopgaver
Ønskede kvalifikationer:
- Psykolog, gerne autoriseret
- Psykiatrisk erfaring, gerne børne- og ungdomspsykiatrisk erfaring
- Interesse for selvmordsforebyggelse og/eller målgruppen (kriseramte børn, unge og forældre), gerne kendskab til og/eller erfaring med disse
- Gerne erfaring med kognitiv terapi og/eller dialektisk adfærdsterapi
- Interesser for undervisningsopgaver, gerne erfaring
- Interesse for teamsamarbejde og udviklingsopgaver
Vi tilbyder dig Vi er et team med en højt specialiseret funktion, hvor du vil få en spændende og meningsfuld hverdag med alsidige opgaver. Vi har fokus på oplæring, tæt samarbejde og sparring med kollegaer samt supervision, som vigtigt fundament til at kunne udføre vores opgaver. Vi arbejder ud fra en tværfaglighed med flere perspektiver på problemet og løsninger. Vi bidrager med undervisning og sparring til øvrige afsnit og kollegaer omkring de selvmordsforebyggende tiltag og behandling, og deltager til møder, konferencer, temadage indenfor området for at holde os opdateret og blive klædt på til vores behandlingsopgaver.
”Det er svært at forestille sig et mere meningsfuldt arbejde end at hjælpe børn og unge med selvmordsadfærd. Der er noget grundlæggende naturstridigt i at så unge mennesker kan miste håbet og troen på at livet er værd at leve og der er uendeligt mange grunde til at børn kan nå så langt ud at selvmordet opleves som eneste løsning. Det er netop derfor arbejdet bliver så alsidigt, udfordrende og mest af alt betydningsfuldt og hvor man som fagperson kan gøre en enorm forskel for den unge og deres familier.” (citat fra læge Nicolai Rimvall, tidl. ansat i uddannelsesstilling i teamet og forsat ekstern underviser for KFS) Ansættelsesforhold Stillingen er en fast stilling på 37 timer ugentligt i dagstiden mandag til fredag. Stillingen ønskes besat
1. februar 2025 eller efter aftale. Du ansættes i henhold til overenskomst for akademikere ansat i regioner m.v.
Søg stillingen Synes du, at ovenstående lyder spændende, så vil vi glæde os til at læse din ansøgning. Send din ansøgning, CV samt uddannelsesbeviser via linket
senest den 8. december 2024. Ansættelsessamtaler forventes afholdt
tirsdag den 10. december 2024. Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamkoordinator Louise Harder (psykolog) på 38640350 el. 2173 9046 eller
[email protected] Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på
job-i-psykiatrien.
Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Region Hovedstadens Psykiatri. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser, der kræver en tværfaglig indsats i hospitalsregi. Centeret har to kliniske afdelinger Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i Regionen, samt en stor forskningsenhed.
Herudover har centeret en række støttefunktioner, herunder en administration og en kvalitets- og forbedringsenhed. Samlet er vi næsten 900 medarbejdere, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de næsten 15.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret (2023-tal). Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside
www.buc-regionh.dk.
BUC er et center, hvor der arbejdes med forbedringskultur og grundlæggende værdier som tillid, retfærdighed og gennemsigtighed, som tilbyder et grundigt introduktionsprogram, som tilbyder muligheder for faglig og personlig udvikling samt et center med stor psykologfaggruppe.