1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Herning
UDLØBET

Region Midtjylland - ADA Klinik for PTSD og Angst, Gødstrup

Psykolog søges til Enhed for PTSD i Gødstrup

Fuldtid

Tidsbegrænset

Hospitalsparken 35, 7400 Herning, Danmark

SE PÅ KORT
Region Midtjylland
ID: 2693018
|
Indrykket for 123 dage siden

Vi søger en psykolog, der brænder for at arbejde med psykotraumatologi og transkulturel psykiatri til et barselsvikariat i perioden 1.november 2024 – 31.oktober 2025.

Der er tale om en fuldtidsstilling med start pr. 01.11.2024 eller efter nærmere aftale.


Vi tilbyder

  • Et menneskeligt utroligt givende job, hvor relationen er af afgørende betydning for at dit arbejde lykkes.
  • Et job, hvor du kan få lov til at være nysgerrig på andre kulturer samt andre måder at leve og tænke på.
  • Et godt arbejdsmiljø i en tværfaglig klinik med snart 12 behandlere og to sekretærer, der alle brænder for at gøre en forskel og levere et stykke arbejde af høj kvalitet.
  • En psykologgruppe med fem omsorgsfulde og humoristiske kollegaer, med høj faglighed. Gruppen bærer præg af åbenhed for at tænke nyt, og holder af at sparre og dele med hinanden, og dermed sammen vokse og udvikle sig som psykologer.
  • Et introduktionsforløb, der tager udgangspunkt i din baggrund og dine kompetencer. Du vil få en mentor tilknyttet med planlagte samtaler den første periode.
  • Vejledning og oplæring i psykoterapi og traumebehandling. Psykoterapeutisk arbejder vi primært med NET, PE og EMDR.
  • Mulighed for ekstern supervision, alt afhængig af din baggrund og erfaring.
  • Faggruppemøder og metodemøder sammen med psykologerne fra tilsvarende Enhed i Skejby.
  • Fleksible arbejdstider med hensyntagen til individuelle ønsker og behov.
  • Et team hvor vi løfter i flok, sammen spiller hinanden gode og i den grad GLÆDER os til at møde dig og give dig en god og tryg start i teamet!


Vi ønsker 

  • At du har erfaring i at arbejde indenfor psykotraumatologi (dette er dog ikke et krav, da vi nok skal introducere dig til specialet).
  • At du er nysgerrig, udviklingsorienteret og åben. Både i forhold til den psykoterapeutiske behandling vi tilbyder, men i særdeleshed i forhold til de mangeartede og komplekse problemstillinger vores patienter kommer med.
  • At du har erfaring med eller interesse i at arbejde med flygtninge og andre kulturer, da en del af de patienter, du vil møde, er traumatiserede flygtninge. Erfaring med målgruppen er ikke et krav, men det er væsentligt, at du i mødet med patienterne evner at udstråle tålmodighed, ro og velplaceret empati.
  • At du prioriterer faglig kvalitet og kompetenceudvikling højt.
  • At du formår at varetage følsomme kommunikative opgaver.


Arbejdsopgaver

  • Varetagelse af individuelle psykoterapeutiske behandlingsforløb.
  • Kliniske og diagnostiske psykopatologiske vurderinger i tæt samarbejde med teamets specialpsykolog.
  • Tværfaglig koordination og samarbejde, med patienten i centrum, i et team, der ud over psykologer består af sygeplejersker, læger, fysioterapeuter, socialrådgiver og sekretærer.
  • Tværsektorielt samarbejde omkring de enkelte patientforløb med mulighed for sparring med teamets socialrådgiver.


Om Enhed for PTSD i Gødstrup

Enhed for PTSD i Gødstrup er en del af Klinik for PTSD og Angst i Skejby, der består af to enheder, som begge tilbyder faglig og tværfaglig behandling og udredning på et højt specialiseringsniveau:

- Enhed for Angst og OCD

- Enhed for PTSD

Klinikkens målgruppe er patienter med PTSD og angst, herunder bl.a. traumatiserede flygtninge og patienter med tjenesterelateret PTSD. Der er hyppigt komorbide lidelser i form af angst, depression og dissociative tilstande.

Der arbejdes tværfagligt omkring den enkelte patient. Behandlingen af de traumatiserede flygtninge foregår ofte med tolk.

Klinik for PTSD og Angst hører under Afdeling for Depression og Angst (ADA). ADA tilbyder udredning og behandling af høj faglig kvalitet på forskellige specialiseringsniveauer til voksne patienter med lidelser inden for det affektive spektrum. Vi arbejder ud fra en fælles udviklingsplan med fokus på faglig profilering og særlige satsningsområder inden for udredning og behandling. Medarbejderstaben omfatter ca. 450 fuldtidsstillinger fordelt på tre sengeafsnit, fire klinikker samt Psykiatriens Hus i Aarhus. Hver enhed har sin egen funktionsledelse.

Ansættelse sker i henhold til overenskomsten.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til
Ledende psykolog Tue Hartmann, tlf. 24 60 57 66 eller
Ledende fysioterapeut Lene Nyboe, tlf. 20 15 81 09.

Ansøgningsfrist d.12/9-2024

Ansættelsessamtaler forventes afholdt d.16/9 -2024.

 

I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi, at vores medarbejdere løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. Her kan du blive inspireret til det næste skridt i din karriere.

Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside :  Klik her for at se hjemmesiden


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Psykolog
Midtjylland
Psykolog
Herning
Sundhed
Midtjylland
Sundhed
Herning

Andre job der minder om dette

    Region Midtjylland

    Region Midtjylland - ADA Klinik for PTSD og Angst, Gødstrup

    Fast stilling 37 t /uge som autoriseret psykolog søges til Klinik for PTSD og Angst, Enhed for OCD og Angst pr. 1. marts2025

    Fuldtid

    Hospitalsparken 35, 7400 Herning, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Klinik for PTSD og Angst omfatter foruden Enhed for Angst og OCD, Enhed for PTSD, incl., veteraner samt Enhed for PTSD i Gødstrup. Enhed for Angst og OCD , tilbyder specialiseret ambulant behandling t... Læs mere
    Region Midtjylland
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Hospitalsparken 15, 7400 Herning, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Er du psykologen, som: - vil gøre en forskel for patienter, der har psykisk lidelse og samtidigt rusmiddelbrug - være en del af et engageret team - vil have et psykologjob med rig mulighed for faglige... Læs mere
    Region Midtjylland
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Hospitalsparken 15, 7400 Herning, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Denne stilling er til dig, der har lyst til at være en del af en engageret psykologgruppe med høj faglighed. Vi er et ambulant afsnit, hvor udredningsopgaven er den centrale, og vi vægter gode patient... Læs mere
    Region Midtjylland
    Udløber snart

    Fuldtid

    Hospitalsparken 15, 7400 Herning, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Har du lyst til at bruge din viden og dine kompetencer til at styrke forebyggelse af psykisk mistrivsel hos børn og unge? Brænder du for undervisning, supervision og rådgivning af kommunale medarbejde... Læs mere
    Region Midtjylland
    Herning kommune

    Fuldtid

    Herning

    Indrykket for 25 dage siden

    Er du autoriseret psykolog med erfaring inden for ADHD, autisme spektrum forstyrrelser (ASF) og neuropsykologi? Har du lyst til at arbejde i et tværfagligt team og hjælpe voksne borgere med at finde k... Læs mere
    Herning kommune
Søg efter andre job