Vil du arbejde i et fagligt udfordrende og spændende speciale og vil du være med til at sikre, at patienterne og deres pårørende oplever god behandling? Vil du bidrage til et godt og sundt arbejdsmiljø? Så er du måske vores nye psykolog.
Tværfagligt Smertecenter er en ambulant behandlingsenhed sammensat af læger, psykologer, fysioterapeuter, sygeplejersker, socialrådgiver og sekretærer. Tværfagligt Smertecenter vurderer og behandler patienter med komplekse kroniske ikke- maligne smerter. Alle patienter karakteriseres ved at have haft smerter i mere end 6 måneder og vi behandler kun patienter over 18 år.
Det gode patientforløb er vores pejlemærke, hvilket indebærer dagligt tværfagligt samarbejde med dine nærmeste kolleger, men indimellem også med andre afdelinger på tværs af sektorer.
Om dig Vi søger en ny kollega som er autoriseret psykolog uddannet cand.psych., med lyst og evne til at indgå i et tæt tværfagligt samarbejde med flere faggrupper. Vi forventer at:
- Du har erfaring som klinisk psykolog
- Du besidder gode evner for kommunikation, refleksion og samarbejde
- Du har pædagogiske evner og meget gerne undervisningserfaring
- Du har viden om kroniske lidelser og eventuelt også kroniske smerter
- Du har lyst til at bidrage til udvikling af nye psykologfaglige behandlingstilbud og undervisning af både fagpersoner og patienter i grupper
Vi ønsker: - Du har erfaring med at yde tværfaglig supervision
- Du må gerne have erfaring med mindfulness til patienter i gruppe
Vi tilbyder bl.a.: En personalegruppe, som er kendetegnet ved høj arbejdsmoral og stor ansvarlighed, med plads til både smil og latter i løbet af arbejdsdagen.
Et godt tværfagligt samarbejde, hvor du er en væsentlig medspiller om gode behandlingsforløb med patienterne.
En dagligdag præget af det tætte tværfaglige samarbejde, hvor vi er gode til at supplere hinandens vinkler og derfor står fagligt stærkt i vores håndtering af patientforløb.
Mulighed for medindflydelse til at etablere og udvikle en bæredygtig arbejdsgang.
Kompetenceudvikling i forhold til faglig og personlig udvikling for at sikre højt, fagligt behandlingsniveau.
Løn- og ansættelsesvilkår Vi tilbyder en fast stilling på 32 timer ugentligt med tiltrædelse 1. februar 2025 eller snarest derefter.
Du ansættes i henhold til overenskomst for akademikere ansat i regioner m.v.
Ambulatoriet har åbent mandag til torsdag kl. 08.00-15.30 og fredag kl. 8.00-15.00. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum.
Ansøgningsprocedure Har ovenstående vakt din interesse – eller ønsker du at få mere at vide om afsnittet – er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske og afsnitsleder Mitra Eghbal på telefon 2478 0395, eller pr mail:
[email protected] Har du mere fagspecifikke spørgsmål er du ligeledes velkommen til at kontakte psykolog Tomas Lorang via afdelingens hovednummer 3867 2955.
Det er også muligt at kigge forbi, hvis du har brug for at se afsnittet og få en uforpligtende snak, inden du sender en ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 26.1.2025 kl. 12.00. Vi holder samtaler d.30.1.2025.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV, som du skal sende online via linket.
Interesserede uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen
Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7