1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. København
UDLØBET

Områdekontor Østerbro

Psykolog søges til Sikkerhedsenheden i Kriminalforsorgen Område Øst

Fuldtid

Permanent

Kristineberg 4, 2100 København Ø, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2663693
|
Indrykket for 62 dage siden
Vil du være med til at styrke Kriminalforsorgens indsats over for radikalisering og voldelig ekstremisme?

I sikkerhedsenheden i Kriminalforsorgen Område Øst søger vi lige nu endnu en psykolog. Lyder det som noget for dig? Så læs videre herunder.

Om Sikkerhedsenheden
Kriminalforsorgens Sikkerhedsorganisation er i fuld gang med at udvikle den måde, hvorpå Kriminalforsorgen arbejder med terrordømte og indsatte, hvor der er mistanke om radikalisering og voldelig ekstremisme.

Et af de nye tiltag er implementering af et systematisk og specialiseret risikovurderings-værktøj til indsatte med ekstremistiske overbevisninger. Dette skal sikre, at terrordømte og radikaliserede indsatte håndteres bedst muligt med udgangspunkt i deres specifikke risikoprofil og potentiale for at undgå radikalisering.

Yderligere er et nyt tiltag et særligt skræddersyet motivationsprogram, som tilbydes de terrordømte og radikaliserede indsatte.

Til dét arbejde har vi brug for yderligere en psykolog, tilknyttet vores Sikkerhedsenhed i Område Øst (OSI Øst).

OSI Øst har det operationelle ansvar for sikkerheden i de institutioner, der er i Kriminalforsorgen Øst og bidrager til at højne både den statiske og dynamiske sikkerhed for indsatte og ansatte.

Ud over indsatsen over for radikalisering og voldelig ekstremisme, har OSI Øst ansvar for målrettet exit, efterretning og analyse, organiseret kriminalitet, sikringsteknik og sikkerhedsstandarder samt tilsyn med institutionernes drift inden for sikkerhedsenhedens fagområder.

Dine opgaver
Som vores nye psykolog, vil du arbejde med radikalisering og voldelig ekstremisme, som både handler om sikkerhed og forebyggelse.

En af dine primære opgaver vil være at lave systematiske risiko- og behovsvurderinger af

terrordømte og de indsatte, hvor bekymringen for radikalisering og voldelig ekstremisme er mest alvorlig.
Dette sker i et tæt tværfagligt samarbejde med dine kollegaer i Sikkerhedsenheden. Derudover skal der i Område Øst snart udrulles et nyt og særligt tilrettelagt motivationsprogram til de terrordømte og radikaliserede indsatte, som psykologerne er tovholdere på.
Det betyder, at dine opgaver også kommer til at bestå i uddannelse af instruktører til motivationsprogrammet, løbende supervision, mødeafvikling samt deltagelse som instruktør i enkelte forløb.

Du vil derudover skulle bidrage til øvrige opgaver på radikaliseringsområdet, herunder bidrage ved sagsbehandlingsmøder og deltagelse i udviklingsprojekter. Der er tale om en ny måde at tilrettelægge afsoningsforhold og forebyggelse af ekstremisme på, så der vil være mulighed for at være med til at præge processen og arbejdsopgaverne.

Hvem er du?

Vi lægger vægt på, at du:

  • er uddannet psykolog
  • har erfaring fra arbejde i en politisk styret organisation
  • har interesse for radikalisering og voldelig ekstremisme
  • har kompetencer, der kan omdannes til at arbejde i en sikkerhedsorganisation
  • har erfaring med udredning og vurderinger. Det er en fordel, hvis du tidligere har arbejdet med risiko- og behovsvurderinger med udgangspunkt i metoden den ”strukturerede professionelle vurdering”
  • har erfaring med myndighedsarbejde
  • har analytisk sans, gode formuleringsevner såvel skriftligt som mundtligt, og er vant til at arbejde systematisk og struktureret
  • har flair for IT, samt gerne kendskab til eller interesse for efterretning og analyse samt øvrige analytiske redskaber
  • har stærk faglighed, som der kan trækkes på i sparring med kollegaer med anden uddannelsesmæssig baggrund og dermed muligvis et andet syn på opgaverne
  • har kørekort til kategori B.
Vi tilbyder

  • spændende og aktuelle arbejdsopgaver i en organisation, der er i fortsat udvikling
  • varierende arbejdsopgaver, hvor både dine kliniske og analytiske evner kommer i spil
  • et arbejdsindhold, der har væsentlig betydning for samfundet
  • stor mulighed for at udnytte din faglighed og sætte dit præg på organisationen
  • høj faglighed og dygtige og dedikerede kollegaer
  • gode muligheder for faglig udvikling
  • en uformel omgangstone med et åbent og venligt arbejdsmiljø.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat i henhold til gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og akademikere i staten. Der er mulighed for at forhandle personligt kvalifikationstillæg afhængig af erfaring og kompetencer.

Stillingen er på gennemsnitlig 37 timer ugentligt. Stillingen er til besættelse 1. november eller snarest muligt derefter.

Dit ansættelsessted vil være Kriminalforsorgen.

Som tjenestemand vil dit ansættelsessted være Justitsministeriet med tilhørende institutioner.

Dit arbejdssted vil være Områdekontor Øst, Kristineberg 4, 2100 København Ø. Samt Tinggade 15, 4100 Ringsted. Der vil derudover forekomme en del aktivitet på tværs af Kriminalforsorgen Øst.

Ansøgning
Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring skal modtages i vores rekrutteringssystem.

Ansøgningsfristen er senest onsdag den 14. august 2024.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 35 og 36.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.

Sikkerhedsgodkendelse er en forudsætning for ansættelsen, ligesom at du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem din ansættelse.

Hvis du indkaldes til samtale, så skal du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge. ​

Yderligere information
Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Områdesikkerhedschef Claus Oxfeldt på tlf. 5127 3030 eller enhedsleder Michael Johansen på tlf. 7255 4334.

Om Kriminalforsorgen, Område Øst
Område Øst er en sammenlægning af to tidligere områder: Område Hovedstaden og Område Sjælland, der ud over vores Områdekontor Øst består af:

Otte institutioner fordelt på hele Sjælland inkl. Bornholm og Færøerne.

De otte institutioner har to åbne fængsler, 17 arrester, to lukkede fængsler, ungekriminalforsorgen, to Fodlænkeafdelinger (Intensiv Overvågning), syv KiF afdelinger, 3 Udslusningsfængsler, et udlændingecenter og et udrejsecenter.

I alt ca. 2000 ansatte.

For yderligere information om Kriminalforsorgen henvises til hjemmesiden www.kriminalforsorgen.dk

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Psykolog
København
Psykolog
Hovedstaden
Sundhed
København
Sundhed
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Københavns Kommune
    Udløber snart

    Københavns Kommune - Arbejdsmiljø København - Sekretariat

    Løsningsorienterede psykologer med klinisk erfaring til afdelingen Tidlig Indsats hos Arbejdsmiljø København

    Fuldtid

    Enghavevej 82, 2450 København SV, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    I Tidlig Indsats understøtter vi Københavns Kommunes medarbejdere og ledere, når arbejdslivet indimellem slår knuder. Vi finder løsninger sammen, inden problemerne slår for dybe rødder, og vi bygger b... Læs mere
    Københavns Kommune
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Gammel Køge Landevej 3, 2500 Valby, Danmark

    Indrykket for 16 dage siden

    Har du lyst til at medvirke til at udvikle alsidige læringsmiljøer i kommunens skoler og dagtilbud, og ser du arbejdet med børnefællesskaber som vejen til større trivsel og udvikling for flere børn, o... Læs mere
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Blegdamsvej 6, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 17 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Struenseegade 9, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 21 dage siden

Søg efter andre job