1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Skanderborg
UDLØBET

Børn og Unge

Psykolog til barselsvikariat i PPR Skanderborg

Fuldtid

Tidsbegrænset

Skanderborg Fælled 1, 8660 Skanderborg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2782584
|
Indrykket for 137 dage siden
En god kollega skal på barsel –
derfor søger vi en psykolog til barselsvikariat til PPR Skanderborg
”Det er fedt at være en del af PPR i Skanderborg Kommune, da vores stærke sociale fællesskab og samarbejde bidrager positivt til en høj faglighed i opgaveløsningen – både tværfagligt og monofagligt.”
Nanna, psykolog i PPR

Om stillingen:
Vi søger en psykolog til et barselsvikariat, gerne på fuld tid og med opstart pr. 1. marts 2025.
Skanderborg PPR er inddelt i 3 teams; 0-6 års team, 6-18 års team og et specialtilbudsteam. Stillingen er placeret i 0-6 års teamet.

Arbejdet er centreret om:
  • udvikling af mangfoldige læringsmiljøer og privilegerede positioner for alle børn i et tværfagligt samarbejde med kommunens dagtilbud
  • deltagelse på samarbejdsmøder med fagprofessionelle samarbejdspartnere
  • praksisnær sparring til pædagogisk personale
  • organisatorisk ledelsessparring
  • udarbejdelse af pædagogisk psykologiske vurderinger (PPV), herunder tests og undersøgelse af børn
  • samarbejde med eksterne samarbejdspartnere såsom BUA og VISO i forhold til enkelte børn

Udover det spændende jobindhold tilbyder vi:
  • en arbejdsplads med engagerede og kompetente medarbejdere
  • fokus på et godt arbejdsmiljø og en uformel omgangstone – ”Vi har det faktisk sjovt
  • fokus på tværfagligt samarbejde og organisatorisk læring
  • fælles ansvar for opgaverne
  • at du får en mentor og kommer i en mindre supervisionsgruppe

Om dig:
Ideelt set kan du nikke genkendende til flere af følgende:
  • du er cand.psych. og evt. autoriseret
  • du har erfaring fra PPR-arbejde med fokus på pædagogisk udvikling
  • du har interesse for at arbejde med udvikling af læringsmiljøer
  • du har forståelse for at navigere i en politiske styret organisation
  • du har erfaring med test og undersøgelse af børn og unge, herunder testning med WPPSI/WISC
  • du er i stand til at agere i en omskiftelig hverdag, hvor du vil bevæge dig mellem forskellige lokationer og arbejdsopgaver i løbet af en dag
  • du har gode formidlingsevner og evner at skabe gode samarbejdsrelationer.

Om PPR Skanderborg:
PPR Skanderborg er en teamorganiseret afdeling under Fagsekretariatet Børn og Unge. I PPR er vi 34 medarbejdere fordelt på forskellige fagligheder: logopæder, pædagogiske konsulenter og psykologer. Vi er organiseret i et 0-6 års team, et skoleteam (6-18 år), et specialtilbudsteam og derudover har vi forskellige teams, der varetager lettere behandlingsopgaver. Endvidere samarbejder vi med Samsø Kommune.

Hvert dagtilbud og hver skole i kommunen har tilknyttet en psykolog, en pædagogisk konsulent og en logopæd – derfor er du aldrig alene om opgaverne og i samarbejdet.

PPR-kontoret er lokaliseret på Fælleden i Skanderborg, men i jobbet vil du komme til at bevæge dig rundt på forskellige matrikler i kommunen, hvorfor det er nødvendigt at du har egen bil til rådighed.

PPR Skanderborg har fokus på at være tæt på praksis på dagtilbud og skoler. Sammen med dagtilbud og skoler arbejder vi med at udvikle mangfoldige læringsmiljøer og privilegerede positioner for alle børn.

Hvis du vi vide mere:
Du er meget velkommen til at kontakte os for at høre mere eller få svar på dine spørgsmål. Du kan ringe eller skive en mail til afdelingsleder (0-6 år) Anne Lind Toustrup på telefon 29 38 41 54 eller mail: [email protected].

Ansøgningsfristen
11. januar 2025 kl. 23.58. Vi vil gerne have dit CV, relevante eksamensbeviser og eventuelle udtalelser sammen med din ansøgning.

Vi forventer at gennemføre ansættelsessamtaler den 24. januar 2025. Løn- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst.

Om Fagsekretariatet Børn og Unge:
Fagsekretariatet Børn & Unge beskæftiger sig med kommunens borgere mellem 0 og 18 år. Vi samarbejder med dagtilbud, skoler, PPR, sundhedstjeneste, SSP og special- og socialrådgivning. Børn og Unges opgave er at understøtte den enkelte families bestræbelse på at skabe det gode børneliv, hvor børn og unge trives og udvikles i trygge rammer. Dette sker alt sammen under den politiske vision, at alle børn har ret til et godt børneliv, hvor de har oplevelsen af glæde, tryghed, engagement, begejstring og robusthed i forhold til livets udfordringer. Ønsker du at vide mere, så klik her: Børn og Unge (skanderborg.dk)

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Andre brugere kiggede også på disse job:

Psykolog
Skanderborg
Psykolog
Midtjylland
Sundhed
Skanderborg
Sundhed
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Handicapformidlingen ApS

    2 jævnaldrende fuldtidshjælpere søges til velfungerende team - Randers

    Fuldtid

    8940 Randers SV, Danmark

    Indrykket for 29 dage siden

    Deltid

    7500 Holstebro, Danmark

    Indrykket for 29 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Olof Palmes Allé 34, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 29 dage siden

    Vi søger en engageret og initiativrig udviklingssygeplejerske til Præhospitalet, AMK-Vagtcentralen, til fastansættelse og med forventet opstart pr. 1. august 2025 med mindre andet aftales. Om AMK-Vagt... Læs mere
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Marienlystvej 4A, 8600 Silkeborg, Danmark

    Indrykket for 29 dage siden

Søg efter andre job