1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Viborg
UDLØBET

Viborg Kommune

Psykolog til det lettilgængelige behandlingstilbud i Viborg Kommune

Fuldtid

Permanent

Prinsens Alle 5, 8800 Viborg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2764807
|
Indrykket for 163 dage siden
Er du optaget af at gøre en forskel for børn og unges trivsel? Formår du at sætte din viden i spil, så der sker positive forandringer?
Så er det måske dig vi mangler i vores afdeling.

Vi søger en psykolog til en spændende arbejdsopgave på en attraktiv arbejdsplads. Der er tale om en fast stilling på 37 timer om ugen med opstart 1. januar eller efter nærmere aftale. I Viborg Kommune er det besluttet, at alle stillinger bliver slået op som fuldtidsstillinger på 37 timer. I dette tilfælde kan andet timetal aftales.

Om det kommunale lettilgængelige behandlingstilbud
Viborg kommunes tilbud om lettilgængelig behandling er organiseret under Familie og Rådgivning i Børn og Unge. Tilbuddet er under udvikling og starter endeligt op i januar. Aktuelt har vi forskellige behandlingstilbud klar, herunder Gratis Psykologhjælp, som vil være den primære arbejdsopgave for dig som vores nye kollega. Gratis Psykologhjælp er et åbent og anonymt tilbud for unge i alderen 15-25 år, der tilbyder op til fem samtaler. Problematikkerne kan omhandle ængstelighed, stress, sorg, problemer med sociale relationer, selvtillid, kønsidentitet, spisning, søvn og meget andet, som den unge ikke kan få hjælp til andre steder.

Hos os bliver du en del af en engageret gruppe, som aktuelt varetager tilbuddene i den lettilgængelige behandling. Der er i gruppen både psykologer og pædagogisk uddannet personale. Da gruppen aktuelt er under opbygning, vil du i opstarten ligeledes blive knyttet til vores PPR afdeling, hvor vi har 20 entusiastiske psykologer. For den rette vil der være mulighed for en kombination af opgaver i såvel lettilgængelig behandling som traditionelle PPR opgaver.

Dine arbejdsopgaver vil omfatte:
  • Varetagelse af telefontid i Gratis Psykologhjælp
  • Samtaler med unge
  • Intern udvikling af tilbuddet om lettilgængelig behandling
  • At holde dig orienteret om øvrige tilbud i kommunen, som kan være relevante for målgruppen

Om dig
Vi forventer at du:
  • Er uddannet cand. psych. eller cand. pæd. psych.
  • Har engagement og formår at bidrage ind i et stort fagligt fællesskab
  • Er god til at formidle din viden, så den kan omsættes til praksis
  • Kan samarbejde med mange forskellige mennesker
  • Kan planlægge og prioritere både i tid og opgaver
  • Er løsningsorienteret og fleksibel
Vi tilbyder
  • Et spændende arbejdsfelt med stor faglig frihed
  • Et tværprofessionelt miljø, hvor du kommer til at samarbejde med dygtige og engagerede kollegaer
  • Et job, hvor du kan være med til at gøre en forskel for Viborg Kommunes ungdom

Løn- og ansættelsesforhold:
I henhold til gældende overenskomst og principperne om ny løn.
Der indhentes børneattest og straffeattest som led i ansættelsesforløbet.
Din arbejdsplads vil være på Vævervej 10D

Yderligere oplysninger:
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Karin Wessel på telefonnummer 51 73 37 55.

Ansøgningen fremsendes senest d. 1. december. Samtaler forventes afholdt d. 5. december.

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Andre brugere kiggede også på disse job:

Psykolog
Midtjylland
Psykolog
Viborg
Sundhed
Midtjylland
Sundhed
Viborg

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Region Midtjylland
    Udløber snart

    Region Midtjylland - Bedøvelse KIR

    Drømmer du om at blive anæstesisygeplejerske? Vi søger sygeplejersker til starte på uddannelsen 1. september 2025 i Viborg og Silkeborg!

    Fuldtid

    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg, Danmark

    Indrykket for 32 dage siden

    En specialuddannelse i anæstesiologisk sygepleje vil garantere dig både faglige og personlige udfordringer, og vi er et helt team af engagerede kliniske vejledere, der vil støtte dig under hele din ud... Læs mere
    Region Midtjylland
    Udløber snart

    Fuldtid

    Guldblommevej 1, 8800 Viborg, Danmark

    Indrykket for 33 dage siden

    Deltid

    7500 Holstebro, Danmark

    Indrykket for 30 dage siden

Søg efter andre job