Da en af vores dygtige psykologer flytter til en anden afdeling, søger vi en kollega til vores team af psykologer i Slagelse.
I Dialog mod Vold har vi fokus på forebyggelse af vold i nære relationer. Vores mål er at antallet af voldsudsatte børn og voksne i Danmark nedbringes. Vi tilbyder psykologbehandling til personer, som har udøvet vold i nære relationer samt til deres familier. Herudover driver vi en række projekter med det formål at opspore og forebygge vold i familien. Vi har en evidensbaseret praksis, hvor vi løbende dokumenterer og måler effekten af vores arbejde og inddrager klienter og samarbejdspartnere heri.
Din primære opgave som psykolog i Dialog mod Vold Slagelse vil være at gennemføre individuelle, par- eller gruppeterapeutiske forløb med voksne, som har udøvet vold i nære relationer og med deres partnere og børn. Faglige udfordringer løfter du i et tæt samarbejde med dine kolleger. I stillingen kan indgå funktioner ude af huset, da vi har samarbejdsaftale med bl.a. Kriminalforsorgen.
En arbejdsplads som gør en positiv forskel for mennesker der rækker ud efter hjælp. Et meningsfuldt og alsidigt job, hvor du vil blive del af et velfungerende team præget af engagement, høj faglighed og godt kollegaskab.
Vi prioriterer faglig udvikling med løbende supervision, udviklingsdage på tværs af alle seks DMV afdelinger og målrettet kompetenceudvikling.
Stillingen er på 37 timer ugentligt og ønskes besat pr. 1. november 2024. Arbejdspladsen er i Slagelse på, Langes Gård 10, 1.
Samtaler forventes afholdt d. 19. og 20. september 2024. Vi indhenter efter aftale med ansøger altid referencer, inden den endelige beslutning om ansættelse. Herudover indhentes børneattest.
Ansøgningen skal vedhæftes CV og relevante beviser (eksamensbeviser, autorisation og lign.)
Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Nina Lildal-Schrøder, [email protected], eller på tlf: 53860827
Læs mere om Dialog mod Vold her
Dialog mod Vold er en del af AskovFonden, som er en non profit NGO med mere end 80 års erfaring med at arbejde med mennesker som er socialt udsatte. Vores løsninger bygger relationer til mennesker med det mål, at de får styrken og modet til at tage ansvar for deres eget liv og det samfund, de er en del af. I AskovFondens 5 indsatser arbejder vi for at skabe bedre vilkår for mennesker der er udsatte i Danmark.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir