1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Hillerød
UDLØBET

Familiehuset og Familieplejen

Psykolog til Familiehuset i Hillerød – 30-37 timer

Fuldtid

Permanent

Kirsebæralle 5, 3400 Hillerød, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2646701
|
Indrykket for 80 dage siden
Har du lyst til at bidrage til et velfungerende behandlingstilbud til sårbare og udsatte familier og deres børn/unge? Er du metodisk og fagligt velfunderet, og har du lyst til at indgå i samarbejde med 8 ambitiøse kolleger til gavn for familier og børn?

Familiehusets primære opgave er rådgivning og behandling af familier med børn/unge i aldersgruppen 0-18 år. Vi har behandlingsopgaver både efter § 30 (korttidshenvisninger) og efter §32 (længerevarende forløb). Af andre opgaver skal nævnes forskellige forældregrupper og forældrekompetenceundersøgelser. Vi varetager i stigende omfang individuel og familiebaseret psykologisk behandling af børn og unge med tungere diagnoser, som er udskrevet fra behandling i børne- og ungdomspsykiatrien til kommunal indsats.

Teamet i Familiehuset består aktuelt af 5 psykologer (inkl. leder) og 3 familiebehandlere med pædagogisk baggrund, alle med terapeutiske efteruddannelser, bl.a. inden for familieterapi, mentalisering, Theraplay og traumefokuseret terapi. Vi udvikler løbende vores viden og færdigheder inden for tilknytnings- og mentaliseringsteori, som udgør et fælles fagligt fundament i tilgangen til børnene og deres familier.

Husets medarbejdere er i en vis udstrækning specialiserede i forhold til både behandlingsområder og aldersgrupper. Opgaverne er alsidige og bliver i reglen fordelt med hensyntagen til interesser. I nogle behandlingsforløb samt i undersøgelsesopgaver arbejdes i makkerpar. Behandlerne i Familiehuset har stor indflydelse på tilrettelæggelsen af behandlingsforløb og -opgaverne.

I Familiehuset prioriterer vi trivsel, udvikling og faglig sparring højt, vores mål er at vedligeholde en fagligt og socialt velfungerende arbejdsplads. Vi har fokus på en løbende faglig udvikling gennem fælles og individuelle kurser samt både intern og ekstern supervision.

Vi søger aktuelt en erfaren autoriseret psykolog, evt. med relevant specialistuddannelse, med primært arbejdsområde inden for familier med de større børn og unge (10 til 18 år). Den kommende psykolog skal indgå i den fortsatte udvikling af vores terapeutiske tilbud til unge og deres familier, indgå i behandlingen af lettere psykiatriske problemstillinger samt i forældrekompetenceundersøgelser.

Det vil således være en fordel at have erfaring inden for ovennævnte områder. Vi tænker ikke, at den kommende psykolog kan opfylde alle vores ønsker fra start, og er opmærksomme på behov for oplæring, uddannelse osv. if. til at kunne varetage uvante opgaver.

Vi forventer, at vores nye medarbejder er struktureret og trives med selvstændigt arbejde og skriftlig formidling.

Stillingen er ledig til pr. 1. oktober 2024 eller snarest muligt.

Ansøgningsfrist
Mandag den 12. august kl. 10.00.
Der afholdes ansættelsessamtaler om formiddagen fredag den 16. august 2024.

For yderligere oplysninger
kontakt gerne leder af Familiehuset Dennis Lind, telefon 72 32 68 00.

Hillerød Kommune er en dynamisk og udviklingsorienteret kommune centralt placeret i det skønne Nordsjælland. Vi er en stor arbejdsplads med mere end 5.000 ansatte, og vi servicerer ca. 54.000 borgere. Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. I Hillerød Kommune har vi røgfri arbejdstid.

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.

I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Psykolog
Hillerød
Psykolog
Hovedstaden
Sundhed
Hillerød
Sundhed
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Udløber snart

    DE PERSONLIGE HJÆLPERE ApS

    Kvindelig handicaphjælper - 4 vagt pr uge

    Deltid

    3400 Hillerød, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Deltid

    Hillerødsholmsalle 2, 3400 Hillerød, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Deltid

    3480 Fredensborg, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

Søg efter andre job