1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Skanderborg
UDLØBET

Børn og Unge

Psykolog til PPR Skanderborg

Fuldtid

Permanent

Skanderborg Fælled 1, 8660 Skanderborg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2694612
|
Indrykket for 148 dage siden
En god kollega har søgt nye udfordringer og en anden skal på barsel derfor søger vi to nye psykologkollegaer

”Det er fedt at være en del af PPR i Skanderborg Kommune, da vores stærke sociale fællesskab og samarbejde bidrager positivt til en høj faglighed i opgaveløsningen – både tværfagligt og monofagligt.”
Nanna, psykolog i PPR

Om stillingerne
Vi søger en psykolog til en fast stilling samt en psykolog til et barselsvikariat.
Begge stillinger gerne på fuld tid og med forventet opstart pr. 1. november 2024.

Skanderborg PPR er inddelt i 3 teams; 0-6 års team, 6-18 års team og et specialtilbudsteam. Det er endnu uafklaret, i hvilke teams stillingerne placeres.

Arbejdet er centreret om
  • udvikling af mangfoldige læringsmiljøer og privilegerede positioner for alle børn i et tværfagligt samarbejde med kommunens dagtilbud og skoler, herunder specialtilbud
  • deltagelse på samarbejdsmøder med fagprofessionelle samarbejdspartnere
  • praksisnær sparring til pædagogisk personale
  • organisatorisk ledelsessparring
  • udarbejdelse af pædagogisk psykologiske vurderinger (PPV), herunder tests og undersøgelse af børn
  • samarbejde med eksterne samarbejdspartnere såsom BUA og VISO i forhold til enkelte elever.

Udover det spændende jobindhold tilbyder vi
  • en arbejdsplads med engagerede og kompetente medarbejdere
  • fokus på et godt arbejdsmiljø og en uformel omgangstone – ”Vi har det faktisk sjovt
  • fokus på tværfagligt samarbejde og organisatorisk læring
  • fælles ansvar for opgaverne
  • du får en mentor og kommer i en mindre supervisionsgruppe

Om dig
Ideelt set kan du nikke genkendende til flere af følgende
  • du er cand.psych. og evt. autoriseret
  • du har erfaring fra PPR-arbejde med fokus på pædagogisk udvikling
  • du har interesse for at arbejde med udvikling af læringsmiljøer
  • du har forståelse for at navigere i en politiske styret organisation
  • du har erfaring med test og undersøgelse af børn og unge, herunder testning med WISC/WPPSI
  • du er i stand til at agere i en omskiftelig hverdag, hvor du vil bevæge dig mellem forskellige lokationer og arbejdsopgaver i løbet af en dag
  • du har god indlevelsesevne og er god til at tage afsæt der, hvor den anden er
  • du har gode formidlingsevner og evner at skabe gode samarbejdsrelationer
  • du er nysgerrig, en teamplayer og samtidig selvkørende.

Om PPR Skanderborg
PPR Skanderborg er en teamorganiseret afdeling under Fagsekretariatet Børn og Unge. I PPR er vi 34 medarbejdere fordelt på forskellige fagligheder: logopæder, pædagogiske konsulenter og psykologer. Vi er organiseret i et 0-6 års team, et skoleteam (6-18 år), et specialtilbudsteam samt et trivsels- og fraværsteam og Grib-Chancen (vores lettere angstbehandlingsteam).
Hvert dagtilbud og hver skole i kommunen har tilknyttet en psykolog, en pædagogisk konsulent og en logopæd – derfor er du aldrig alene om opgaverne og i samarbejdet.
Endvidere samarbejder vi med Samsø Kommune, hvorfor der potentielt kan være samarbejdsopgaver på Samsø.

PPR-kontoret er lokaliseret på Fælleden i Skanderborg, men i jobbet vil du komme til at bevæge dig rundt på forskellige matrikler i kommunen.

PPR Skanderborg har fokus på at være tæt på praksis på dagtilbud og skoler. Sammen med dagtilbud og skoler arbejder vi med at udvikle mangfoldige læringsmiljøer og privilegerede positioner for alle børn.

Hvis du vil vide mere
Du er meget velkommen til at kontakte os for at høre mere eller få svar på dine spørgsmål. Du kan ringe eller skive en mail til
  • leder af PPR, Ann McCormick på telefon 20 59 99 98 / mail [email protected],
  • afdelingsleder (6 – 18 år) Anja Kamp Damsgaard på telefon 51 55 14 57 / mail [email protected] eller
  • afdelingsleder (0-6 år) Anne Lind Toustrup på telefon 29 38 41 54 / mail [email protected]

Ansøgningsfrist
14. september 2024 kl. 23.59.

Vi vil gerne have dit CV, relevante eksamensbeviser og eventuelle udtalelser sammen med din ansøgning.

Vi forventer at gennemføre ansættelsessamtaler den 24.09.2024.

Løn- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst.

Om Fagsekretariatet Børn og Unge
Fagsekretariatet Børn & Unge beskæftiger sig med kommunens borgere mellem 0 og 18 år. Vi samarbejder med dagtilbud, skoler, PPR, sundhedstjeneste, SSP og special- og socialrådgivning. Børn og Unges opgave er at understøtte den enkelte families bestræbelse på at skabe det gode børneliv, hvor børn og unge trives og udvikles i trygge rammer. Dette sker alt sammen under den politiske vision, at alle børn har ret til et godt børneliv, hvor de har oplevelsen af glæde, tryghed, engagement, begejstring og robusthed i forhold til livets udfordringer. Ønsker du at vide mere, så klik her: Børn og Unge (skanderborg.dk)

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Psykolog
Skanderborg
Psykolog
Midtjylland
Sundhed
Skanderborg
Sundhed
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Sygeplejen Skanderborg

    Sygeplejerske ved Plejedistrikt Skanderborg - barselsvikariat

    Fuldtid

    P B Lunds Vej 1B, 8660 Skanderborg, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Deltid

    Højvangens Torv 4, 8660 Skanderborg, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Skanderborg Fælled 1, 8660 Skanderborg, Danmark

    Indrykket for 26 dage siden

Søg efter andre job