1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Bornholm

Psykiatrisk Center Bornholm

Psykolog til Psykiatrisk Center Bornholm

Fuldtid

Permanent

Helsevej 3, 3700 Rønne, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2740243
|
Indrykket for 2 dage siden
Vil du være med til at styrke den psykologfaglige tænkning og behandling i vores ambulantafsnit? Vil du være en vigtig ressource for mennesker med svære psykiske lidelser? Og er du interesseret i at arbejde tæt sammen med vores døgnafsnit – og også ved behov løse afgrænsede opgaver her?

Hvem er vi? Psykiatrisk Center Bornholm er en del af Region Hovedstadens Psykiatri og har til huse i Rønne. Centret består af to døgnafsnit med hhv. 12 åbne og 5 lukkede/intensive sengepladser samt et ambulatorium med omkring 550 patienter.

Ambulatoriet rummer et stort distriktspsykiatrisk team, der varetager behandling af de sværere og længerevarende psykiatriske lidelser ud fra F-ACT-modellen. Vi har forløb for patienter med bipolar lidelse, et ældrepsykiatrisk team, team for unge patienter under 35 med debuterende psykose og et team for patienter med oligofreni.

Derudover har vi et pakkeambulatorie, der tilbyder manualiserede terapeutiske forløb til patienter med angst, depression, PTSD, OCD og emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse.

PC Bornholm adskiller sig fra andre centre i Region Hovedstaden ved at være et lille center, der rummer både indlagte og ambulante patienter. Her kan du få et godt kendskab til den enkelte patient, ligesom du får mulighed for at arbejde med mange forskellige diagnostiske problemstillinger

Hvad kan vi tilbyde? Du får mulighed for at arbejde i behandlingspsykiatrien, hvor alt er samlet under et tag, og dermed giver mulighed for kontinuitet, tætte samarbejdsrelationer og bred vifte af psykiatriske diagnoser og problemstillinger. Arbejdsmiljøet er præget af tryghed, tid til refleksion og sparring både mono- og tværfagligt. Vi ønsker at klæde dig ordentlig på til de roller du skal varetage enten ved intern oplæring eller ved relevante kurser eller udvekslinger.

Du vil blive en del af en psykologgruppe på 3 med egne fagmøder og ekstern supervision. Der arbejdes primært kognitivt, men andre tilgange imødekommes når det er meningsfuldt. Vi har aktuelt både psykodynamiske, psykoanalytiske og kognitive ressourcer tilstede på centret.

Dine arbejdsopgaver Dit arbejde vil indeholde både udrednings- og behandlingsopgaver, som du varetager efter oplæring. Du deltager i konferencer og behandlingsplanlægning, herunder udarbejder forslag til behandlingsplaner.

Desuden vil du have opgaver som:

  • Psykoterapi individuelt og i grupper
  • Psykologisk testning og screening
  • Diagnostiske interviews
  • Psykoedukation af patienter i gruppe
  • Rådgivende og støttende samtaler til pårørende
  • Case-supervisere og undervise i KAT-miljøterapi, for at støtte personalet på døgnafsnittet med fortsat implementering og vedligeholdelse af deres kompetencer.
  • Supervisere yngre læger i psykoterapeutiske forløb
Vores forventninger til dig Det er en forudsætning, at du har et solidt fagligt fundament og engagement. Du skal være uddannet cand.psych., gerne autoriseret, og det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra psykiatrien.

  • Du er uhøjtidelig og nysgerrig. Du har lyst til at arbejde relationelt med nogle af de mest sårbare og udsatte grupper i vores samfund. Vi støtter en recovery proces, hvor håb, drømme og mål er centrale elementer, og det er derfor vigtigt, at du kan sætte dig ind i andres livssituation.
  • Du er god til at kommunikere og fleksibel. Du kommunikerer respektfuldt med patienter og pårørende med fokus på deres individuelle behov. Du er god til at samarbejde og er fleksibel i forhold til stor variation af arbejdsopgaver/-problemstillinger.
  • Du er faglig velfunderet. Du udfører arbejde af høj professionel standard og bidrager til behandlingen på et fagligt højt niveau - og bringer dig selv aktivt i spil i det tværfaglige samarbejde. Du udviser selvstændighed i at skabe løsninger for den enkelte patient i det daglige kliniske arbejde.
Ansættelsesvilkår Stillingen er fuldtid og er med tiltrædelse pr. 1. december 2024 eller efter aftale.

Du ansættes i henhold til overenskomst for akademikere ansat i regioner m.v.

Har du familie med kan øens tilflytterkonsulent være en god hjælp.

Er du interesseret?
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte ledende ergoterapeut Line Hansen på [email protected]

Søg stillingen
Send din ansøgning, CV, uddannelsesbevis og evt. autorisation via linket på siden.
Ansøgningsfristen er den 10. november 2024.

Vi holder samtaler løbende.


Bornholm er en naturskøn ø med et rigt kulturliv og en fantastisk historie, som sammen med den vidunderlige natur og gode badestrande gør den til et attraktivt sted at bo. Bornholm byder på gode muligheder for et aktivt fritidsliv.

En del mennesker pendler hver dag eller tager frem og tilbage i weekenden. F.eks. kan du komme fra Rønne til København med hurtigfærge og bus på 2 timer og 50 min. eller med fly på ca. 35 min.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Psykolog
Bornholm
Psykolog
Hovedstaden
Sundhed
Bornholm
Sundhed
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    PPR og Sundhed

    Psykolog ved PPR

    Fuldtid

    Ullasvej 23, 3700 Rønne, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Deltid

    3790 Hasle, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Store Torvegade 12, 3700 Rønne, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

Søg efter andre job