1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Midtjylland

Region Midtjylland - Sclerosehospitalerne i Danmark

Psykolog til Sclerosehospitalet i Haslev

Deltid

Tidsbegrænset

Region Midtjylland
ID: 2882423
|
Indrykket for 27 dage siden

Sclerosehospitalet i Haslev søger psykolog i  13 måneders vikariat fra 01.06.25-30.06.26

Vi søger en kollega til vores to psykologer og til resten af vores tværfaglige teams. Stillingen er på 30 timer. Du har interesse for rehabilitering og søger et bredt psykologfagligt arbejdsfelt, hvor neuropsykologi, sundheds- og klinisk psykologi er i centrum for behandlingsarbejdet.

Der er gode muligheder for offentlig transport til Haslev. Det tager 48 min. i tog fra Hovedbanegården og du har mulighed for arbejdstid i toget – både ud og hjem.

 

Jobbeskrivelse

Ønsker du at opleve en arbejdsplads, hvor patienterne og deres behov er i centrum, og hvor anerkendelse og håb, sammen med faglighed og effektiv ressourceanvendelse, er væsentlige værdier?

Sclerosehospitalet tilbyder højt specialiseret rehabilitering og behandling til mennesker med sclerose i form af indlæggelser på hhv. 2 eller 3 uger, ambulante forløb og hjemmebesøg. 

Den enkelte patients forløb er individuelt og målrettet med opfølgning efter indlæggelse.

 

Som psykolog er opgaverne alsidige ved fx at intervenere gennem kortvarige psykoterapeutiske forløb, varetage støttende og rådgivende samtaler med patienter og pårørende, undervise patienter og pårørende i tværfaglige og psykologfaglige temaer, foretage kognitive screeninger og test, indgå i det tværfaglige teamsamarbejde samt undervise og supervisere hospitalets medarbejdere og eksterne samarbejdspartnere.

 

Personlige kvalifikationer 

  • Du er stabil i dit fremmøde og trives i en foranderlig hverdag med opgaver i udvikling
  • Du er engageret, ansvarlig og initiativrig 
  • Du evner at skabe og indgå i et tæt og konstruktivt samarbejde med patienter, pårørende, mono- og tværfaglige samarbejdspartnere 
  • Du formår at bevare energi og overblik i løsning af opgaver 
  • Du trives med at arbejde såvel selvstændigt som i teams 

 

Faglige kvalifikationer 

  • Du er fagligt velfunderet – og meget gerne med interesse for og erfaring med rehabilitering, neurologi, psykiatri, somatisk afdelinger, palliation eller sammenhængende patientforløb
  • Du har erfaring med at arbejde med mennesker med alvorlig kronisk sygdom og reaktioner herpå, og arbejder helhedsorienteret med patienternes rehabilitering
  • Du har et godt overblik og evner at planlægge og prioritere arbejdsopgaver i forhold til vilkår og rammer 
  • Du har lyst til læring og udvikling, og forstår at implementere viden og nye tiltag i daglig praksis
  • Du trives med at intervenere gennem kortvarige psykoterapeutiske forløb både individuelt og i gruppe
  • Du kan varetage støttende og rådgivende samtaler med patienter og pårørende
  • Du kan undervise patienter og pårørende i tværfaglige og psykologfaglige temaer; i både små og store grupper 
  • Du kan undervise og supervisere hospitalets medarbejdere samt eksterne samarbejdspartnere

 

Nærmeste samarbejdspartnere

På Sclerosehospitalerne, beliggende i Ry og Haslev, er der på hver matrikel ansat 3 psykologer. 

Vi stiler efter at psykologerne er fordelt mellem neuropsykolog, klinisk psykolog og sundhedspsykolog eller er i gang med uddannelse hertil.

 

Vi tilbyder

  • Varierende, spændende og meningsfyldte opgaver på højt specialiseret niveau
  • At dele vores viden og erfaring om rehabilitering til mennesker med sclerose med dig
  • Oplæring og grundigt introduktionsprogram 
  • Supervision afhængig af erfaringsniveau
  • Sparring og faglig udvikling med psykologkolleger på tværs af hospitalerne
  • Rig mulighed for læring og udvikling
  • Dygtige, hjælpsomme og engagerede kolleger
  • Tæt tværfagligt samarbejde i teams
  • En dynamisk organisation i udvikling, hvor patienterne og deres behov er i centrum, og hvor tilbuddene konstant udvikles i sammenhæng med det øvrige sundhedsvæsen
  • Fokus på værdier som håb, anerkendelse, høj faglighed, kvalitet, ordentlighed og effektivitet
  • En arbejdsplads i naturskønne omgivelser
  • Fast ferie: Hospitalet er lukket 3 uger midt sommer, mellem jul og nytår samt ugen op til påske, og vi holder derfor alle ferie disse dage

 

Ansøgning og ansættelse

Hospitalet følger overenskomsten indgået mellem Danske Regioner og Dansk Psykolog Forening.

Din ansøgning sendes senest 21.4.2025

Ansættelsessamtaler finder sted 24.4.2025

 

Såfremt du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte 

  • Rehabiliteringsleder Elise Brink Vestergaard, telefon: 78 41 25 11, mail: [email protected]
  • Neuropsykolog i Ry og tillidsrepræsentant Anne Gyldendal Sørensen, telefon: 78 41 24 36 mail: [email protected]
  • Psykolog i Haslev Maja Munk Andersen, telefon: 78 41 25 34, mail: [email protected]

 

Du er meget velkommen til at aftale et uforpligtende besøg.

 

Om Sclerosehospitalet 

Sclerosehospitalet er foreningsejet specialsygehus efter Sundhedslovens §79 og har driftsoverenskomst med Region Midt. 

 

Afdelingen i Haslev har 75 medarbejdere og 50 senge, og afdelingen i Ry har 65 medarbejdere og 36 senge. Medarbejderne er sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, ergoterapeuter, diætister, ernæringsterapeuter, fysioterapeuter, neurologer, neuropsykologer, psykologer, forskere samt medarbejdere i Service og Administration. 

 

Patientuddannelse og partnerskab er centrale begreber, og pårørende tilbydes såvel uddannelse som inddragelse før, under og efter indlæggelse. Ligeledes vægtes det sammenhængende patientforløb og et godt samarbejde med patientens bopælskommune meget højt.

 

Vi lægger stor vægt på faglig og personlig udvikling og har bl.a. prioriteret certificeret coach-uddannelse til et meget stort antal medarbejdere. 

Der er et struktureret lærings- og træningsprogram for nyansatte og gode muligheder for videreuddannelse.

Sclerosehospitalerne er røgfrie arbejdspladser.

 

Se mere på www.sclerosehospitalerne.dk

 

 

 

 

 

 

 


 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Andre brugere kiggede også på disse job:

Psykolog
Midtjylland
Sundhed
Midtjylland
Terapeut
Midtjylland
Adfærdspsykolog
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Region Midtjylland

    Region Midtjylland - RP Midt Team for psykotiske lidelser Silkeborg

    Psykolog til Regionspsykiatrien Midt Team for ADHD, Psykiatriens Hus i Silkeborg

    Deltid

    Falkevej 5, 8600 Silkeborg, Danmark

    Indrykket for 26 dage siden

    I Psykiatriens Hus, Silkeborg søger vi snarest en erfaren psykolog til Team for ADHD. Stillingen er på 30-32 timer. Teamet bor i Psykiatriens Hus i Silkeborg. Herfra varetages ambulante, psykiatriske ... Læs mere
    Region Midtjylland

    Deltid

    7500 Holstebro, Danmark

    Indrykket for 20 dage siden

    Fuldtid

    Rindsvej 4, 8920 Randers NV, Danmark

    Indrykket for 20 dage siden

Søg efter andre job