1. Alle Job
  2. Offentlig administration
  3. Ballerup
UDLØBET

Ballerup Kommune

Psykologer til PPR Ballerup

Fuldtid

Permanent

Hold-An Vej 7, 2750 Ballerup, Danmark

SE PÅ KORT
Ballerup Kommune
ID: 2718182
|
Indrykket for 93 dage siden

Kunne du tænke dig, at være med til at arbejde med børnefællesskaber i en spændende PPR-organisering? Og vil du være med til at knække koden for stigningen af børn og unge i psykisk mistrivsel?

Ballerup kommune sætter barren højt i arbejdet med børn, unge og deres familier. Vores organisering, hvor vi har samlet kommunens indsatser på PPR- og det sociale børne-, unge- og familieområde i ét center, vidner om, at vi er ambitiøse og ønsker stærke tværfaglige løsninger omkring familierne og i tæt og forpligtende samarbejde med skoler, klubber og dagtilbud.

Vi står overfor flere nye indsatser som kræver mange flere hænder i PPR. Blandt andet er PPR-Ballerup blandt de 10 udvalgskommuner, der har modtaget væsentlige puljemidler til ”PPR tæt på praksis”. 

Vi har derfor et antal nyoprettede faste stillinger til engagerede psykologer, som har lyst til at være tæt på praksis i daginstitutioner og skoler. Opgaverne er alsidige, og spænder bredt over det pædagogisk-psykologiske felt.

Som psykolog i PPR arbejder du både forebyggende, foregribende og indgribende ud fra en systemisk tilgang til børn, unge og familier.

Dine vigtigste opgaver

  • Understøtte udviklingen af gode læringsmiljøer for børn og unge i samarbejde med pædagogisk personale
  • Bringe din psykologfaglige viden om børns udvikling i spil i samarbejdet med lærere og pædagoger
  • Afklare børns funktionsniveau med henblik på at vejlede skole og dagtilbud i deres arbejde med at tilrettelægge indsatser i læringsmiljøet omkring barnet
  • Yde sparring til pædagogisk personale i forbindelse med netværksmøder og koordinering af opgaver
  • Være nysgerrig på barnets perspektiv 
  • At vejlede forældre om deres barns udvikling og læring
  • Du arbejder med dokumentation og skriftlighed i opgaveløsningen
  • At indgå i konkrete samarbejder, når børn eller unge er udfordrede på deres trivsel, læring eller muligheden for at udvikle sig i positiv retning
  • I samarbejde med familier, skoler og dagtilbud vil du blandt andet komme til at arbejde med BAL (Ballerups analyse af læringsmiljøer) – en analysetilgang på et systemisk grundlag.

Dine kompetencer
Vi ser gerne, at du har erfaring med arbejde i og omkring pædagogiske miljøer.
Du må meget gerne være autoriseret psykolog, og have et brændende ønske om at udvikle dig videre inden for pædagogisk psykologi. 

Jobbet som psykolog i PPR er varieret og udviklende, og det fordrer en høj grad af selvstændighed og initiativ. Du skal gerne være komfortabel med at arbejde procesorienteret og arbejde med opgaver med høj kompleksitet. Vi ser gerne at du har erfaring med facilitering og supervision. Arbejdet vil oftest foregå i et tværprofessionelt samarbejde, hvorfor vi vægter evne og lyst til at samarbejde meget højt. Her er det vigtigt at kunne danne sig overblik, og i fællesskab løfte opgaven i den rigtige retning.  

Det kalder ligeledes på at kunne håndtere og inddrage forskellige perspektiver og forventninger fra borgere og samarbejdspartnere.

Det får du hos os 

  • Et selvstændigt og varieret job i både monofaglige og tværfaglige teams
  • Et spændende og alsidigt job i en udviklingsorienteret organisation, der lægger vægt på systemisk feedback
  • Kompetente og engagerede kolleger, der vægter refleksion, vidensdeling og humor højt
  • Supervisionsmuligheder og kompetenceudvikling. Mulighed for autorisation, hvis ikke du er autoriseret
  • Mentorordning og sidemandsoplæring ift. vores forskellige arbejdsgange og metoder
  • En organisering, hvor vi lægger stor vægt på, at vi som fagprofessionelle i PPR altid kan sparre med kolleger og nærmeste leder om opgaverne.

Let tilgængelig behandling af børn og unge i begyndende mistrivsel: 
Som en del af Sundhedsloven står vi over for flere nye tiltag i forbindelse med ”lettilgængelig behandling” hos børn og unge. PPR Ballerup er godt i gang med den lettere behandling på flere niveauer, men skal fra efteråret 2024 tilknyttes STIME. Et spændende samarbejde imellem kommune og psykiatri. 

I STIME får PPR-psykologerne en særlig rolle i processen, ift. både screeningen og de forløb der skal tilbydes det enkelte barn. 

Specialiseringsmoduler i pædagogisk psykologi: 
Derudover er vi i PPR Ballerup optaget af løbende faglig udvikling, både fælles og i de enkelte faggrupper. Fra sommeren 2022 begyndte psykologgruppen på specialiseringsmoduler i pædagogisk psykologi, som sigter imod en styrkelse af den fælles faglige- og forskningsbaserede profil i vores arbejde. Dette vil nye psykologer ligeledes deltage i.

10 årigt partnerskab med ”Børns Vilkår” – fokus på skolefravær
Ballerup kommune har netop underskrevet et 10 årigt partnerskab med Børns Vilkår – dette i samarbejde med to andre kommuner i Danmark. Her skal vi sammen udvikle indsatser og kompetencer, der skal fremme trivsel blandt børn og unge. Særligt har bekymrende skolefravær og en styrket inddragelse af børn og unge en høj prioritet i det tværprofessionelle samarbejde. 

Hvem er vi
PPR er organisatorisk placeret i ”Center for Børn og Ungerådgivning”, og er sammensat af faggrupperne; psykologer, logopæder, fysioterapeuter, ergoterapeuter, en psykomotorisk terapeut samt pædagogiske vejledere.

Psykologerne indgår i distriktsinddelte tværfaglige teams sammen med PPR-kolleger, sundhedsplejersker og rådgivere. Psykologerne samarbejder med skoler, dagtilbud og specialtilbud i distriktet.

Vi har i afdelingen en mangeårig tradition for et tæt og ligeværdigt tværprofessionelt samarbejde mellem faggrupperne, og vi lægger vægt på at have en lærende og nysgerrig kultur i vores organisation med en løsningsorienteret tilgang.  

Et samskabende PPR
Vi har et stort fokus på at understøtte børn og fællesskab helt tæt på praksis, både hvad angår understøttelse af ”mellemformer” eller andre virkningsfulde lokale tiltag. Vi værdsætter samarbejde og den samskabende proces højt, og sætter en ære i at være lige dér hvor børnenes hverdag er, og hvor de virkningsfulde indsatser skal finde sted. 

Vi arbejder endvidere med udgangspunkt i Ballerup Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik B&U Politik_0.pdf (ballerup.dk)

Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte teamleder Lisbeth Riiskjær Bentsen på telefon 3052 8501 eller teamleder Henriette Bottos på telefon 2968 7614. Du kan også kontakte TR Mathias Freiesleben på telefon 2053 4561.

Du kan læse mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på  job.ballerup.dk

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. december 2024 eller snarest muligt. 

Vi forventer at holde samtaler på følgende dage: 

  1. samtale den 11. oktober 2024 
  2. samtale den 15. oktober 2024

Ansøgningsfrist: 7. oktober 2024. 

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Ballerup Kommune har indført røgfri arbejdstid den 1. april 2024. Læs mere her

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Psykolog
Ballerup
Psykolog
Hovedstaden
Socialvæsen
Ballerup
Socialvæsen
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Hovedkontor Ballerup

    Psykolog

    Deltid

    Borupvang 5E, 2750 Ballerup, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Fuldtid

    Hold-An Vej 7, 2750 Ballerup, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Har du en stærk forståelse for klimadagsordenen og lyst til at skabe fællesskaber med klima i fokus, så er det dig vi leder efter til at medvirke til at realisere Ballerup Kommunes ambitiøse klimamål.... Læs mere
    Ballerup Kommune
    Ballerup Kommune

    Fuldtid

    Hold-An Vej 7, 2750 Ballerup, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Drømmer du om at blive, eller er du allerede, en virkelig dygtig myndighedsrådgiver og ser du samtidig fællesskaber og dialog som en naturlig del af dit virke, så er du måske en af vores nye kolleger.... Læs mere
    Ballerup Kommune
    Ballerup Kommune

    Fuldtid

    Hold-An Vej 7, 2750 Ballerup, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Vil du være med til at lede et ambitiøst afsnit med ansvaret for en bred vifte af de virksomhedsrettede indsatser? Job og Virksomheder er en afgørende brik i dialogen med virksomhederne og i arbejdet ... Læs mere
    Ballerup Kommune
    Ballerup Kommune

    Fuldtid

    Hold-An Vej 7, 2750 Ballerup, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Er du en alsidig holdspiller med en bred erfaring fra og viden om ældre- og sundhedsområdet i en politisk styret organisation? Og kan du i tæt dialog med centerchefen og den øvrige centerledelse løfte... Læs mere
    Ballerup Kommune
Søg efter andre job