1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. Vejle
Nyt job

Vejle Kommune

Psykologisk Rådgiver til Vejle PPR

Fuldtid

Permanent

Hjulmagervej 8K, 7100 Vejle, Danmark

SE PÅ KORT
Vejle Kommune
ID: 2770192
|
Indrykket i dag

Har du lyst til at bidrage til udviklende læringsmiljøer for børn og unge? Er du god til at tænke i nye muligheder og handlinger, og er du villig til at omsætte dette i praksis gennem samskabelse? Hvis du kan svare ja til disse spørgsmål, har du en fantastisk mulighed lige nu. Vi søger en psykologisk rådgiver til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Vejle Kommune.
 

Om jobbet

De psykologiske rådgivere arbejder direkte med Vejle Kommunes dagtilbud og skoler – herunder også specialtilbud. Du vil være ude på skoler og i dagtilbud, hvor du bidrager med din faglighed i forhold til børns udvikling i sociale fællesskaber. Du understøtter de professionelle med viden om pædagogiske handlemuligheder i et inklusionsfremmende perspektiv.

Størstedelen af din arbejdstid bruger du i skole og dagtilbud, hvor du laver indsatser sammen med personale og tværfaglige kolleger fra både PPR og andre afdelinger. Udgangspunktet er forebyggende indsatser, men du kommer også til at lave observationer, undersøgelser og udredninger samt kompetenceudviklende forløb. Et strategisk fokus for indsatsen er understøttelse af stærkere børnefællesskaber.

Jobbet kræver evne til selvstændigt at tilrettelægge og planlægge arbejdet. Du skal være nysgerrig og have blik for kontekstens betydning. Jobbet forudsætter ligeledes evne, lyst og vilje til at indgå i et stærkt tværfagligt samarbejde med kolleger fra hele kommunen.
 

Vi forventer af dig

At du er motiveret for at lykkes gennem og sammen med andre. Du har bred viden om børns udvikling og ser mening i at skabe og understøtte motivation og handling hos de professionelle i deres arbejde i praksis. Det er børnenes kontekst og fællesskaberne, dine indsatser rettes imod. Endelig bidrager du til et godt arbejdsmiljø. Du kan være nyuddannet eller have relevant erfaring.

Den gode ansøger kender sig selv, alene og i samspil med andre. Du kan agere fagligt og vedholdende – også når der er modstridende interesser på spil. Du skal turde stå på usikker grund og være modig, fleksibel og nytænkende i din opgaveløsning.

Derudover forventer vi:
- At du har relevant uddannelse (cand. psych eller cand. pæd. psych) og besidder solid faglig viden
- At du er inklusionsorienteret i din tilgang til børn og forstår dem i de kontekster, de færdes i.
- At du har gode relationskompetencer og er tydelig og nem at samarbejde med.
- At du har erfaring med at arbejde i skole- eller dagtilbudsverdenen

Ovenstående kan virke som en stor mundfuld, og vi forventer ikke, at du kan sige ja til det hele, og det, du ikke kan, kan vi lære dig.
Vi tilbyder dig

Du vil blive en del af et fagligt stærkt miljø med engagerede kollegaer, der møder hinanden med tillid, gensidig støtte og ordentlighed – både tværfagligt og monofagligt. Der er kollegial supervision og mulighed for individuel vejledning ved nærmeste leder. Hvis relevant er der mulighed for at opnå autorisation.

Du får stor selvstændighed i opgavevaretagelsen, fleksible arbejdstider og meningsfulde, afvekslende udfordringer i en organisation, hvor du har mulighed for at påvirke udviklingen og sætte dit præg.
 

Ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst og lokal forhåndsaftale. Der er tale om en fast stilling på 37 timer. Ansættelse sker med virkning hurtigst muligt eller fra den 1. februar 2025.
 

Ansøgningsfrist

Vi skal have din ansøgning med referencer og dokumentation for uddannelse senest den 12. december 2024. Samtaler forventes afholdt d. 18. december 2024.
 

Om os

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning består af fys-ergoterapeuter, talehørekonsulenter, psykologiske rådgivere, pædagogiske vejledere og læringskonsulenter, der arbejder tæt sammen med Vejle kommunes resterende eksterne støttesystem.
 

Har du lyst til at vide mere?

Du kan læse mere om børn og unge i Vejle på kommunens hjemmeside: http://www.vejle.dk/Borger/Familie-boern-og-unge.aspx, og du kan læse mere om os på www.tcbu.vejle.dk.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Sofie Winther Juelsgaard, Souschef i PPR, på [email protected] / 2428 9131.
 

Børneattest og straffeattest

Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Psykolog
Syddanmark
Psykolog
Vejle
Sundhed
Syddanmark
Sundhed
Vejle

Andre job der minder om dette

    Encounter Vejle

    Autoriseret psykolog til vores afdeling i Vejle

    Fuldtid

    Gunhilds Plads 8, 7100 Vejle, Danmark

    Indrykket for 32 dage siden

    Deltid, Fuldtid

    Bakkeager 4, 7120 Vejle Ø, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Storken kommer snart forbi, og derfor søger vi en sygeplejerske til et barselsvikariat - med evt. mulighed for forlængelse Om jobbet Vi søger en faglig stolt og engageret sygeplejerske til vores fanta... Læs mere
    Vejle Kommune
    Vejle Kommune

    Deltid, Fuldtid

    H. O. Wildenskovsvej 5B, 7080 Børkop, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Er du Social-og sundhedsassistent og brænder for at arbejde med børn, med forskellige fysiske og psykiske handicap? Så er det dig vi søger som vores nye SSA. Vi tilbyder både dag/aften vagter, samt af... Læs mere
    Vejle Kommune

    Fuldtid

    Bredager 25, 7300 Jelling, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Deltid

    Bredager 25, 7300 Jelling, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

Søg efter andre job

Andre brugere kiggede også på disse job:

Psykolog
Syddanmark
Psykolog
Vejle
Sundhed
Syddanmark
Sundhed
Vejle