Dagtilbud Midt & Syd søger en psykomotorisk terapeut til vores ressourcegrupper pr. 1. marts 2025. Vi søger en psykomotorisk terapeut med pædagogisk erfaring til vores to ressourcegrupper. Grupperne er beliggende på 2. sal i afd. Vita, der også består af to vuggestuegrupper og to børnehavegrupper og egen pædagogisk leder.
I ressorcegrupperne har vi i alt 18 børn i alderen 0-7 år. Vi er 11 kolleger; pædagoger, pædagogiske medhjælpere, fysioterapeut og psykomotorisk terapeut.
Vores børn visiteres til ressourcegrupperne fra hele Odder Kommune og har alle behov for særlig støtte i hverdagen. Børnenes støttebehov er vidt forskellige grundet såvel fysiske som psykiske funktionsnedsættelser. Børnenes vanskeligheder fordrer faglig viden og pædagogisk erfaring samt personlig robusthed. Der stilles ligeledes store krav til dine evner til at etablere positive, trygge og udviklende relationer til børn med tilknytningsforstyrrelser og manglende verbalt sprog.
Et tæt og professionelt samarbejde med børnenes forældre og andre faggrupper er afgørende for, at vi kan lykkedes med at skabe trivsel og udvikling for børnene. Vi samarbejder ligeledes tæt med almengrupperne i huset og laver aktiviteter på tværs.
I ressourcegrupperne skal du evne at indgå i samarbejde med kolleger omkring analyse og faglig refleksion, samt udarbejdelse af individuelle handleplaner og planlægning af den daglige praksis på gruppen.
Dine primære opgaver vil være at inddrage den psykomotoriske faglighed i den pædagogiske praksis på børnegrupperne. Din kerneopgave består i at analysere og tydeliggøre det enkelte barns kompetencer, udfordringer og potentialer og biddrage til en hverdag med fokus på sanseintegration, motorisk udvikling og regulering af arousel.
I Dagtilbud Midt & Syd er det vores pædagogiske intention, at alle børn oplever sig værdifulde og betydningsfulde for fællesskabet. Du skal derfor arbejde med at støtte barnets evner til selvregulering, til at kunne udtrykke sig og til indgå i socialt samspil.
Udover deltagelse i det daglige pædagogiske arbejde omkring hverdagens aktiviteter, skal du arbejde med børnene både enkeltvis og i mindre grupper i vores motorikrum. Du skal derfor kunne prioritere dine opgaver og implementere projekter i en pædagogisk hverdag i samarbejde med det øvrige personale.
Du samarbejder og sparrer med din psykomotoriske kollega, som udfører individuelle træningsforløb og udarbejder statusbeskrivelser, handleplaner, mm.
Vi søger en kollega der:
- har lyst til at arbejde med børn i udsatte positioner med særlige behov
- har erfaring og/eller kendskab til normaludviklingen hos børn i 0-6 års alderen
- har særlig viden i forhold til den motoriske udvikling og redskaber/metoder.
- kan vejlede kolleger i forhold til motorik, bevægelse og sanser
- evner at se bagom adfærd og være nysgerrig på børnenes intentioner
- arbejder selvstændigt og struktureret
- har kendskab til specialpædagogiske metoder og tilgange
- kan indgå professionelt og aktivt i tværfagligt samarbejde fx med logopæd og psykolog.
- Kan udtrykke sig fagligt både mundtligt og skriftligt
- gerne har kendskab til og interesse for alternative kommunikationsformer
- vægter et positivt forældresamarbejde
Vi tilbyder en stilling hvor:
- du kan udfolde dine faglige kompetencer
- du mødes med respekt og tillid af kolleger og ledelse
- du har indflydelse på tilrettelæggelse af dit arbejdet
- bliver en del af et stærk fællesskab
- dine arbejdsopgaver er alsidige
- du har mulighed for kompetenceudvikling
- du indgår i et fagligt fællesskab omkring den psykomotoriske opgave
- du arbejder med skønne børn og kolleger
- der er plads til forskellighed og let til smil.
For yderligere oplysninger rettes henvendelse til pædagogisk leder Pernille Lundegaard
tlf. 21798204.
[email protected] Du er velkommen til at komme på besøg i Vita efter aftale
Ansøgningsfrist er d. 23.01. 2025 kl. 08.00
Vi forventer at afholde samtaler den 27. 01.2025 fra kl. 15.00
Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst.
Det er Odderkommunes politik at indhente straffe- og børneattest ved alle ansættelser.
Ansøgninger modtages udelukkende digitalt.