Indkøbsassistent
Nøglen til succes er vores evne til at håndtere og levere komplette Retail løsninger til den aftalte tid, i den rette kvalitet og med den designmæssige kant, der gør en forskel i indretningsbranchen.
I et tæt tværfagligt samarbejde får du en vigtig rolle i, at vi har styr på vores indkøb. Alt fra den lille skrue til det store møbel er en del af de produktkategorier, som du kommer til at arbejde med. Du får en bred kontaktflade til vores leverandører og samarbejdspartnere, så det er vigtigt, at du trives med den eksterne kontakt og er god til at skabe relationer. Har du allerede brancheerfaring som indkøbsassistent fra møbel- eller inventarbranchen er det en fordel.
Som person har du en god forretningsmæssig forståelse, et godt drive og får tingene til at ske. Du arbejder selvstændigt, er vedholdende og følger opgaverne til dørs. Du er tillidsvækkende, empatisk og evner at kommunikere på tværs af hele organisationen. At kunne planlægge din hverdag og bevare overblikket, når det til tider går stærkt, er en forudsætning for at få succes i jobbet.
Du forstår værdien i, at alle arbejdsopgaver store som små er vigtige og løser dem med en positiv tilgang.
Vigtigste arbejdsopgaver og ansvarsområder:
Kvalifikationer og færdigheder:
Personlige kvalifikationer:
Som del af en international koncern, er det en forudsætning, at du begår dig ubesværet på engelsk i skrift og tale, og tysk vil være en fordel.
Du kan se frem til en alsidig hverdag, hvor du i tæt samarbejde med dygtige og engagerede kolleger, struktureret løser de spændende opgaver i indkøbsafdelingen. Da det tværfaglige samarbejde er en forudsætning for de gode resultater i vores forretning, er det meget vigtigt, at du er imødekommende og at din tilgang til samarbejde er positiv og en velintegreret del af dit mindset.
Hvem er vi?
Vi tilbyder et afvekslende og udfordrende job, hvor du i høj grad selv er med til at sætte dit præg på din egen arbejdsdag. Virksomheden har en meget flad ledelsesstruktur, hvor der ikke er langt fra tanke til handling. Vi har et uhøjtideligt arbejdsmiljø med masser af godt humør og kollegialt fællesskab.
Vi tilbyder desuden gode ansættelsesvilkår, personaleforening, kantineordning, fitness-rum m.v.
Kunne du tænke dig at høre nærmere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Supply Chain Manager Anders Møller Pedersen på mail [email protected]
For at søge stillingen skal du sende din motiverede ansøgning og dit personlige CV via nedenstående link snarest muligt. Vi behandler ansøgningerne løbende og stopper processen, når den rigtige kandidat viser sig.
Om RIIS Group: RIIS er en veletableret virksomhed inden for butiks- og indretningsbranchen. Vores partnersegmenter er hovedsageligt indenfor retail, restaurant / café, kontor og modeindustrier. Vi guider vores kunder gennem etableringen og videreudviklingen af deres brand.
RIIS har i samarbejde med vores kunder etableret butikker i både Europa, Mellemøsten, Australien, Asien, Amerika og Afrika. RIIS Group beskæftiger omkring 150 medarbejdere, hvoraf hovedparten har base på hovedkontoret i Kolding.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir