1. Alle Job
  2. Ingeniør og naturvidenskab
  3. Herlev

Region Hovedstadens Apotek

QC kemiker

Fuldtid

Permanent

Marielundvej 25, 2730 Herlev, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2645205
|
Indrykket for 10 dage siden
Har du en kemisk uddannelse på kandidatniveau? Kommer du i godt humør af den faglige dialog? Kan du se charmen i at veksle mellem dage med varierede driftsopgaver og fokuserede dage med projektopgaver? Og ønsker du et job med flextid og god work-life-balance? Så er du måske vores nye kollega

Om os: QC-afdelingen er en del af Region Hovedstadens Apotek. Apoteket producerer et bredt sortiment af registrerede og magistrelle lægemidler (lægemidler til den enkelte patient eller mindre patientgrupper). Det brede sortiment betyder at QC-laboratoriets arbejdsopgaver er meget varierede.

I QC har vi ansvaret for analyser af råvarer, mellemprodukter og færdigvarer. Vi er i tæt kontakt med produktionen og udfører en lang række kemiske, mikrobiologiske og tablettekniske analyser, både efter pharmakopéer (Ph.Eur) og egne metoder. Vi arbejder i moderne laboratoriefaciliteter og på udstyrssiden har vi bl.a. UPLC, HPLC, IC, UV-VIS, FT-IR, AAS, titratorer, polarimeter, densiometer, m.m. Vi er lige nu i gang med at kvalificere og implementere en del nyt analyseudstyr, og forventer i nærmeste fremtid at opstarte et projekt der skal implementere et nyt LIMS-system.

QC-afdelingen er sammensat af 11 akademikere og 13 teknikere/laboranter. Den aktuelle stilling er en udvidelse af akademikergruppen. Geografisk ligger vi på Marielundvej 25 i Herlev.

Om jobbet: Du vil blive tilknyttet QC-laboratoriet, hvor dagligdagen er præget af vores nære kontakt til apotekets produktion. Du kan forvente at blive involveret i både driftsopgaver og projektopgaver. Driftsopgaverne vil bl.a. være godkendelse af analyser, trouble-shooting på analyser eller udstyr, afvigelseshåndtering og OOS-undersøgelser. En projektopgave kan fx være implementering af nyt udstyr, nye analyser, ny software eller en metodevalidering. Du er naturligvis også med til at holde afdelingen ajour inden for GMP og andre myndighedskrav, således at vi altid arbejder efter gældende love og regler.

Du bliver en del af en velfungerende akademikergruppe med mange forskellige uddannelser, god aldersspredning og stor vilje til at hjælpe hinanden.

Til at starte med vil du blive oplært i driftsrelaterede opgaver, og du kan især glæde dig til et nært samarbejde med dygtige laboranter, og til at lære vores mange analyser at kende og derved at få et lærerigt indblik i Apotekets store produktsortiment. Dine kommende projektopgaver vil blive afstemt i forhold til dine kvalifikationer, interesser og opgaverne i resten af akademikergruppen. Hvis du har en naturlig nysgerrighed over for IT i laboratoriet, fx. kvalificering af software koblet til analytisk udstyr, så vil du få god mulighed for at dreje dine opgaver i denne retning.

Kvalifikationer:

Vi forventer at du:

  • har en relevant kemisk uddannelse på kandidatniveau (fx kemiker, medicinalkemiker, farmaceut eller ingeniør)
  • har lyst til at arbejde i et GMP-reguleret miljø
  • har en struktureret tilgang til dine arbejdsopgaver
  • bidrager positivt til teamsamarbejdet og samtidig kan arbejde selvstændigt
  • kan formulere dig mundtligt og skriftlig på dansk og engelsk
Og det vil være en stor fordel, hvis du har erfaring inden for et eller flere af vores faglige områder:

  • Fysisk-kemiske analyser
  • Titreringer
  • Analyser af lægemidler
  • Kromatografiske analyser
  • Analyser af farmaceutiske råvarer
  • Kvalitetssikring i laboratorier fx :
    • GMP eller ISO 17025
    • LIMS
    • implementering af analyser fra Ph.Eur
    • metodevalideringer
    • validering af software
    • kvalificering af udstyr
    • kvalitetssystemer generelt – fx som kvalitetsansvarlig
Ansættelsesvilkår: Vi er en familievenlig arbejdsplads med flexordning og 37 timers arbejdsuge inkl. frokostpause. Starttidspunkt: 1.september 2024 eller snarest derefter. Løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst.

Ansøgningsprocessen: Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kemiker Lasse Melsen på 4457 7856 eller QC-leder Rikke Lolck på 2026 9097

Ansøgningsfristen er 8.juli 2024, men vi forventer at indkalde løbende til samtaler, så skynd dig at sende dit CV til os, sammen med et par ord om hvorfor du finder denne stilling interessant.



Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Trænger dit CV til en opfrisker?

Drømmejobbet er kun én god ansøgning væk.

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Laborant
Herlev
Laborant
Hovedstaden
Ingeniør og naturvidenskab
Herlev
Ingeniør og naturvidenskab
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Gentofte Hospital

    Herlev og Gentofte Hospital søger sundhedsfaglige medarbejdere til influenza og COVID-19 vaccination. Vil du med på holdet til efteråret?

    Deltid

    Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Fuldtid

    Borgmester Ib Juuls Vej 31, 2730 Herlev, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

Søg efter andre job