Fødevareindustri/procesindustri – 2 fabrikker – vækst og udvikling
Ønsker du et meget selvstændigt job med en høj grad af frihed under ansvar? Er du fagligt velfunderet og trives du i ledelsesrollen? Skaber du fremdrift og udvikling – selvstændigt, med og igennem dit team? Så er denne stilling i AKD måske den helt rigtige for dig.
Fokus på fødevaresikkerhed – en fortsat udvikling af ledelsessystemet
Som QeHS-chef får du det overordnede ansvar for kvalitet, fødevaresikkerhed og arbejdsmiljø på fabrikkerne i Toftlund og Brande. Som QeHS-chef er du drivkraften i fabrikkernes kvalitets- og fødevaresikkerhedsarbejde – samt den drivende kraft i arbejdet med arbejdsmiljø på fabrikkerne. Du bliver ansvarlig for, at AKD har et kvalitetssystem, der lever op til de enhver tid gældende regler og myndighedskrav, standarder og kravsspecifikationer. Du løfter opgaverne sammen med 2 dygtige kollegaer i dit team – og du samarbejder med kollegaer i KMC, der videreforædler produkterne fra AKD Brande.
Af mere konkrete opgaver – for dig og dit team – kan bl.a. næves:
Velfunderet på HS – positiv og lyttende – beslutningsstærk
Din uddannelse er ingeniør, bromatolog, procesteknolog eller lignende. Du har arbejdet nogle år i en lignende stilling i fødevareindustrien og gerne procesindustrien. Du har opnået solid erfaring i arbejdet med kvalitetsledelsessystemer samt er velfunderet i arbejdet med HS. Du har erfaring med at drive processer og forandringer – du viser initiativ, arbejder målrettet og vedholdende. Du er positiv og lyttende i forhold til kollegaer, og samtidigt er du beslutningsstærk. I den udførende del har du en sikker hånd - og du evner med empati og energi at motivere og drive dit team mod fælles mål. Opgaver får du afsluttet, og de gode resultater sikrer du bl.a. ved inddragelse og samarbejde med kollegaer bredt i organisationen. Du arbejder struktureret og selvstændigt, og du har gode kommunikative evner i både skrift og tale.
Du tilbydes
Et spændende job i en sund virksomhed i udvikling. Stillingen er eksisterende. Der er rig mulighed for at være med til at forme stillingen og egen rolle i virksomheden. Gagepakken består af fast løn og pension. Arbejdsstedet er primært i Toftlund – men der vil der være arbejdsdage i Brande.
Ansøgning
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt. Vi ser frem til at modtage din ansøgning til stillingen. Du sender din ansøgning via linket nederst på siden. Alle henvendelser behandles fortroligt.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos Bjarne Lauridsen, +45 2095 8411.
www.talentforpeople.com
Om AKD
Andels-Kartoffelmelsfabrikken Danmark (AKD) er et nyt fællesskab med gode, gamle rødder i andelsbevægelsen. Virksomheden blev dannet i 2022 som en fusion mellem AKM og AKS, som tilsammen har drevet andelsvirksomhed i mere end 195 år. De to stivelsesfabrikker i Brande og Toftlund er ejet af ca. 600 andelshavere, og virksomheden beskæftiger mere end 80 medarbejdere og omsætter for ca. kr. 1,4 mia.
AKD producerer kartoffelbaserede ingredienser, der eksporteres til det globale fødevaremarked, ligesom stivelseskartoflen er råvare for produktion af foder, gødning og biogas – vi anvender og recirkulerer alle dele af kartoflen.
Vision
Vi skaber ’jordens’ bedste værdikæde fra landmand til forbruger.
Mission
Forædling af landbrugsprodukter der skaber værdi til fordel for andelshavere, kunder og samfund.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir