Ønsker du et spændende arbejde i et nyskabende miljø? Er du befalingsmands med højt fagligt niveau, gode ledelsesevner samt har øje for det stærke samarbejde? Vil du i sammenspil med kolleger og medarbejdere bidrage til stabilitet, udvikling og trivsel?
Er du fremtidsorienteret, proaktiv og ansvarsbevidst?
Om osLogistic Support Squadron (LSS) er en af to eskadriller i F-35 LOG regi, der inkluderer samtlige funktioner som støtter op om flyvedligeholdelse og den operative flyvning, herunder værksteder til reparation af alle typer køretøjer og jordudstyr, vedligeholdelse af flyvestationens tårn og radarer, flytankning, Supply Chain Management samt deployering.
LSS fodaftryk spænder vidt på flyvestationen, hvorfor det er en af vores kerneopgaver, at fastholde og udvikle vores samarbejde og samhørighed internt såvel som til vores kunder eksternt.
Om stillingenStillingen byder på mangeartede opgaver indenfor kvalitetsstyring og auditering samt udvikling og rådgivning. Som kvalitetskoordinator er du en del af ledelseslaget og en af de bærende kræfter i LSS.
Som kvalitetskoordinator vil du skulle tilvejebringe og udføre intern kvalitetskontrol jf. gældende bestemmelser, processer og i henhold til kundens forventninger.
Som en del af ledelseslaget vil du være forankringspunkt for eskadrillens klarlæggelse af behov herunder materielanskaffelser og brugerspecifikationer. Du vil bistå ledelseslaget med teknisk samt personelrådgivning.
LSS søger en visionær og omstillingsparat medarbejder, som kan omsætte planer til virkelighed. Det gælder både udvikling af medarbejdere lige såvel som udvikling af enheden.
Du skal udføre selvstændig sagsbehandling indenfor eget ansvarsområde, herunder bidrage til at udarbejde og opdatere lokale bestemmelser og procedurer i forhold til F-35 programmet. Konkret vil en kommende opgave være, at beskrive hvorledes LSS placerer sig i luftdygtighedsbestemmelsen DKMAR.
Om digDu er seniorsergent, gerne med bred erfaring inden for vedligeholdelsestjenesten. Såfremt du er oversergent, vil der være mulighed for at indgå en uddannelsesaftale.
Du er en positiv og engageret person, som brænder for dit fagområde og dine kolleger, og du har en fleksibel, analytisk og pragmatisk tilgang til løsning af opgaver. Du har gode kommunikative evner skriftligt såvel som i direkte samarbejde med andre på tværs af forskellige fagområder.
Vi forventer af dig, at du er faglig stærk, er fortrolig med brug af Workzone og SAP samt er i besiddelse af administrative og forvaltningsmæssige kompetencer.
Du udviser rettidig omhu, er proaktiv og ansvarsfuld. Ligeledes er du god til at samarbejde på tværs af niveauer og faggrupper. Du har et godt humør, er positiv og har mod på at udfordre både op og ned i systemet.
AnsættelsesvilkårStillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække. I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på senere udnævnelse.
Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være i Skrydstrup.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte MJ Søren Christensen, CH LSS ved Fighter Wing Skrydstrup på telefon 72 84 91 00.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Susan Hadberg ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 75 eller på mail
[email protected].
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfristen er 4. december 2024 og samtaler forventes afholdt løbende. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt herefter.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Fighter Wing
På Danmarks base for de nuværende kampfly, F-16, er Fighter Wing Skrydstrup aktør på mange forskellige opgaver. Vi står foran implementeringen af verdens mest avancerede kampfly, F-35, og dette generationsskifte inden for moderne og innovativ teknologi understreger betydningen af dygtige, engagerede og professionelle kollegaer ved den kommende F-35 Wing.
Vi har en stolt tradition med 40 års erfaring med F-16. Gennem kontinuerlig træning samt tilførsel af dedikerede medarbejdere, sørger vi for at fastholde den førende position blandt vores samarbejdspartnere.
Ved Fighter Wing Skrydstrup sætter professionalismen sit præg på hele organisationen, også med fokus på de individuelle succeser. Vi vægter en ordentlig omgangstone højt og kan byde på en kultur, der åbner op for dette tætte sammenhold. Alt dette er med til at skabe en helt særlig arbejdsplads, hvor ikke alle dage er ens.
Hos os er engagement og kompetencer det vigtigste - ikke efternavn, køn eller alder.
Fighter Wing har et tæt samarbejde med Haderslev Kommune omkring bolighjælp, jobmatch og skole/institutioner m.m. Vi har også mulighed for at række ud i vores netværk, hvis der opstår andre ønsker.
Haderslev Kommune har en række tilbud herunder tilflytterservice, som blandt andet består af velkomstarrangementer for tilflyttere samt direkte kontakt til lokale boligforeninger i Haderslev, Vojens og omegn.
Læs mere på: www.boihaderslev.dk eller kontakt Haderslev Kommunes bosætningskonsulent, Cathrine Mølgaard Andersen tlf.: 24660312
I Haderslev kommune har medflyttende partner til FW’s ansatte mulighed for at komme i direkte kontakt med offentlige – og private arbejdspladser lokalt. Dette tilbud kalder vi jobmatch, hvor et CV kan sendes ved at kontakte vores lokale FPS HR-Partner.