1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Viborg
UDLØBET

Flyvestation Karup

Rådighedsstillinger - Seniorsergenter af reserven til Public Affairs Team / Military Public Affairs (MPA) ved Hærkommandoen

Fuldtid

Permanent

Herningvej 30, 7470 Karup J, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2643409
|
Indrykket for 123 dage siden
Vi søger medarbejdere til vores PAO-teams. Har du en god militær baggrund og erfaring fra kommunikationsfaget? Og brænder du for at videreudvikle faget Military Public Affairs i en særdeles aktiv enhed i Hærkommandoens reserve? Så er du måske kommende medlem af ét af vores PAO-teams.

Om os

Military Public Affairs (MPA) er en enhed under Hærkommandoen, som udelukkende er bemandet af reservepersonel på rådighedskontrakt. På vegne af Hærkommandoen, og ofte direkte bestilt af Forsvarskommandoens Kommunikationsafdeling og Operationsstaben i Forsvarskommandoen, løser vi kommunikations-, besøgs- og eskorteopgaver for alle enheder og værn. Arbejdsområdet er Military Public Affairs, som er en del af den overordnede StratCom-paraply. MPA består af tre PAO-teams, to Combat Camera teams og et Administrations-element. MPA ledes af en oberstløjtnant med en major som næstkommanderende. Til sammen er der næsten 50 rådighedsstillinger i MPA, og vi er en sammentømret og solid enhed.

MPAs arbejdsopgaver
Vi arbejder i hele spektret af kommunikations- og besøgsopgaver. Fra det strategiske og taktiske niveau, til det operative miljø helt ud i øvelsesterrænet og på de internationale operationer (INTOPS). Med andre ord; vi virker de steder, hvor det danske forsvar er indsat. Vi løser opgaver inden for pressebesøg, pressehåndtering, besøgsvirksomhed, VIP-besøg, medietræning, indholdsproduktion, krisekommunikation og udvikling af kommunikationsplaner m.m. Vores arbejdsplads kan variere over alt fra skriveborde og kontormiljøer i nationale og internationale hovedkvarterer og stabe, til lastrummet på skibe, fly eller i køretøjer. Vi arbejder i alt fra uformelle miljøer til de bonede gulve. Ofte i mindre teams men af og til også som enkeltpersoner og specialister til støtte for en enhed, aktivitet eller en øvelse i indog udland. Personellet i MPA favner bredt og har lang erfaring med pressehåndtering, strategisk kommunikation, indholdsproduktion samt besøgs- og eskortevirke. Flere af os har militær erfaring fra udsendelser i INTOPS som Presse- og Informationsofficerer, PAOer og Besøgsofficerer, og har civil erfaring som journalister, kommunikationsrådgivere, fotografer, ledere m.m. Der er også god mulighed for udvikling via erfarne kolleger i MPA.


Om stillingen

I et PAO-team i MPA arbejder vi sammen og støtter hinandens opgaveløsning og indsættelser både ude og hjemme. Der vil være stor kontaktflade på tværs af myndigheder indenfor såvel Hæren som resten af Forsvaret. Du skal også kunne arbejde selvstændigt og med mere komplekse opgaver. Du kommer til at indgå i uddannelses- og øvelsesaktiviteter, ligesom du deltager i MPAs interne uddannelse, studieperioder og videreuddannelse hos vores samarbejdspartnere i resten af Forsvaret.


Om dig

Du er seniorsergent og er god til at kommunikere i skrift og tale, har en god og alsidig baggrund fra Forsvaret og desuden gerne erfaring fra pressehåndtering og kommunikation – civilt eller militært. Du arbejder struktureret og selvstændigt, og har et godt blik for detaljen. Du har gode samarbejdsevner og tager ansvar for dine opgaver. Du har evnen til at arbejde på tværs af sektioner, enheder og myndigheder. Det vil yderligere være en fordel, hvis du har erfaring med journalistik, indholdsproduktion og mediehåndtering. Vi håber, at du vil være tilknyttet MPA i en længere periode og er motiveret for at deltage i videreudviklingen af enheden.

Derudover forventer vi, at du:
• Har erfaring med rådgivning - og planlægning af kommunikationsopgaver
• Gerne erfaring med planlægning og gennemførelse af besøgsopgaver
• Behersker dansk og engelsk i skrift og tale
• Ser frem til at bruge op til 15 indkommanderingsdage pr. år, indsættelser i øvelser, aktiviteter m.m.
• Er god til at præsentere dine konklusioner på en let forståelig måde
• Har høje faglige standarder og ønsker at blive en dygtig rådgiver inden for Military Public Affairs som en del af StratCom-værktøjskassen

Uanset hvilken erfaring du kommer med, er det afgørende, at du arbejder selvstændigt og analytisk, og er rimelig fleksibel i forhold til både arbejdsopgaver og -tider.


Ansættelsesvilkår

Rådighedsstillingen er niveaufastsat til seniorsergent af reserven, og ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Centralforeningen for Stampersonel og den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst for Centralorganisationen af 2010 (CO10).

Du aflønnes pr. indkommanderingsdag (7,4 timer). Der optjenes særlig feriegodtgørelse på 12,5 %. Der indbetales ikke til pension.

Ved ansøgning om en rådighedsstilling i Forsvaret, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele
ansættelsen.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen i rådighedsstillingen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger kan erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Kontakt og ansøgning
Nærmere oplysninger om stillingsindholdet kan fås ved henvendelse til Chefen for MPA, Oberstløjtnant Nicholas Lundgard, på mail: [email protected] eller på telefon (+47) 9047 1442.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Birgit Jepsen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 7281 9183.

Ansøgningsfristen er den 28. juli 2024 og vi forventer at afholde samtaler i løbet af august. Stillingen er til besættelse omkring 1. september 2024.

For at komme i betragtning til rådighedsstillingen, beder vi dig sende din ansøgning med tilhørende bilag elektronisk via linket. Det er i den forbindelse vigtigt, at alle bilag bliver vedhæftet som PDF-filer.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Leder
Midtjylland
Leder
Viborg
Kontor og administration
Midtjylland
Kontor og administration
Viborg

Andre job der minder om dette

    Flyvestation Karup

    Leder til Forsvarets Kontrolcentral

    Fuldtid

    Herningvej 30, 7470 Karup J, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Herningvej 30, 7470 Karup J, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Prinsens Alle 2, 8800 Viborg, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Fuldtid

    Rørsangervej 3A, 8800 Viborg, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

Søg efter andre job