1. Alle Job
  2. IT
  3. Ballerup
Nyt job

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Radaringeniør – Vil du være med til at forme fremtidens luftværn til Hæren?

Fuldtid

Permanent

Lautrupbjerg 1, 2750 Ballerup, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2855705
|
Indrykket for 1 dage siden
Er du skarp inden for radar- og sensorsystemer, og vil du være med til at udvikle Hærens kommende luftværn? Vi søger en radaringeniør, der kan fremme den tekniske udvikling, sikre kvaliteten af leverancer og rådgive om integration af radar- og sensorsystemer til luftværnet.

Om os
Kapacitetscenter Luftværn er en del af Forretningsområdet Luftforsvar under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.
Vi er et engageret team på fire medarbejdere, der har ansvaret for at anskaffe og udvikle Hærens kommende luftværn til brigaden.

Den kommende luftværnskapacitet kommer til at spille en central rolle på den tunge brigades kampplads. Den skal medvirke til at beskytte brigaden mod alle slags luftbårne trusler – gående fra droner til kampfly og krydsermissiler.
Som en del af teamet vil du bidrage til, at kapaciteten fungerer optimalt i både fredstid, krisesituationer og i krig.

Kapaciteten består overordnet af tre enheder: Mobile Firing enheder (Skyranger 30; et tårn med maskinkanon, missiler og sensorer), Air Defence Operations Center (ADOC, hvorfra luftkrigen føres) samt Centrale Radar enheder, der giver et mere langtrækkende luftbillede.
Alle enheder og tilhørende delsystemer bliver integreret sammen til et samlet højmoderne luftværnssystem gennem C2-systemet BMD-FLEX.

Om stillingen
Som radaringeniør får du en central rolle i udvikling, drift og anskaffelse af radar- og sensorsystemerne til Hærens nye luftværnskapacitet. Du vil arbejde tæt sammen med Hæren, eksterne leverandører og interne samarbejdspartnere.

Dine primære opgaver vil omfatte:

  • Sikre kvaliteten af leverancer inden for radar- og sensorområdet, så de lever op til brugerkrav og FMI’s specifikationer.
  • Drift og vedligeholdelse af de centrale radar- og sensorsystemer.
  • Videreudvikling og optimering af radar- og sensorsystemer til fremtidige behov.
  • Rådgivning og ekspertise som teknisk specialist inden for radar- og sensorområdet.
  • Bidrage til materielanskaffelser og markedsanalyser inden for radar- og sensorområdet.
Stillingen indebærer ca. 20-30 rejsedage årligt i ind- og udland.

Luftværnskapaciteten er en del af det nye forsvarsforlig, og du vil fra dag 1 indgå i det projektteam, der har ansvaret for anskaffelse af kapaciteten.

Vi kan tilbyde en betydningsfuld og udfordrende stilling i et specialiseret team, hvor du får en varieret hverdag, et inspirerende fagligt miljø og gode muligheder for kompetenceudvikling. Derudover sikrer vi, at du får de rette kurser, så du kan bestride stillingen bedst muligt.

Om dig
Vi forestiller os, at du har en ingeniørmæssig baggrund og har solid viden om – eller interesse for – radar-, sensor- og forsvarsteknologi. Erfaring med radarsystemer, droneteknologi eller beslægtede områder er en fordel, men ikke et krav.

Vi søger en kandidat, der er:

  • Grundig og struktureret med en metodisk tilgang til opgaveløsningen.
  • Samarbejdsvillig, proaktiv og i stand til at arbejde tæt sammen med et dedikeret team.
  • Målrettet og effektiv, med evnen til at sikre, at opgaver afsluttes rettidigt og i høj kvalitet.
  • Kommunikationsstærk - både skriftligt og mundtligt på dansk og engelsk.
Du bliver en del af et specialiseret team med en uformel omgangstone, hvor du i høj grad selv kan forme din arbejdsdag.

Ansættelsesvilkår

Du ansættes og aflønnes efter gældende akademikeroverenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten. Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1%.

Som ansat i Forsvarsministeriets område, er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Brian Nielsen, mail [email protected] eller på telefon 25 44 73 80.

Har du spørgsmål til ansættelsesprocessen herunder ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Mathilde Schmidt-Lange på telefon 32 66 58 18.

Ansøgningsfristen er den 17. marts 2025. Vi afholder samtaler umiddelbart derefter.

Stillingen er til besættelse hurtigst muligt eller efter aftale.

Arbejdsstedet er i Ballerup.

Vi vil bede dig søge stillingen via linket. Du anmodes om at vedhæfte relevante dokumenter som ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet. FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for.







Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Ingeniør
Ballerup
Ingeniør
Hovedstaden
IT
Ballerup
IT
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Kan din ingeniørbaggrund og dit engagement være med til at holde rotorerne snurrende?

    Fuldtid

    Lautrupbjerg 1, 2750 Ballerup, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Pederstrupvej 76, 2750 Ballerup, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Novo Nordisk Park 1, 2760 Måløv, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Novo Nordisk Park 1, 2760 Måløv, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

Søg efter andre job

Andre brugere kiggede også på disse job:

Ingeniør
Ballerup
Ingeniør
Hovedstaden
IT
Ballerup
IT
Hovedstaden