Til Cyklotron og Radiokemiafsnittet på Nuklearmedicinsk Klinik søges to radiokemikere med tiltrædelse den 1. august 2025 eller efter aftale.
Nuklearmedicinsk Klinik i Gødstrup er placeret lidt uden for Herning by og betjener hospitalerne og de praktiserende læger i den vestlige del af Region Midtjylland.
Vi udgør en gruppe på ca. 40 medarbejdere bestående af læger, fysiker, kemiker, bioanalytikere, sygeplejerske, IT-/Tekniker og sekretærer som beskæftiger os med et bredt udvalg af klassiske klinisk fysiologiske og nuklearmedicinske undersøgelsesmetoder, knoglemineralmålinger, ultralydsundersøgelse og biopsi af glandula thyreoidea samt med PET/CT diagnostik ifm. kræftsygdomme (FDG, NaF og PSMA), inflammationssygdomme (FDG), demenssygdomme (FDG) og iskæmisk hjertesygdom ([15O]H2O)).
Nuklearmedicinsk Klinik råder over moderne og velindrettede lokaler, der tilgodeser såvel patienter som personalet. Afdelingen er indrettet med flere sammenhængende afsnit, herunder et PET/CT afsnit, et konventionel nuklearmedicinsk afsnit, et klinisk fysiologisk afsnit samt et nyetableret cyklotron og radiokemisk afsnit med laboratorier til produktion af bl.a. radioaktivt vand ([15O]H2O).
Det radiokemiske afsnit er indrettet med renrums isotoplaboratorier med hotceller, interlocks samt QC-laboratorie med moderne udstyr til arbejde med radioaktive sporstoffer.
Vi tilbyder en meget alsidig stilling med mange spændende samarbejdsrelationer til flere forskellige faggrupper i et godt arbejdsmiljø. Som kemiker vil du få egne arbejdsområder men vil også indgå i et tæt arbejdsmæssigt og kollegialt samarbejde med afdelingens bioanalytikere samt øvrige akademisk og teknisk personale.
Overordnede arbejdsopgaver:
Kvalifikationer
Det forventes, at du har følgende faglige kvalifikationer:
*) der vil være mulighed for et grundigt oplæring- og uddannelsesforløb til opkvalificering af nødvendige kompetencer.
Læs stillings- og funktionsbeskrivelse her.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast fuldtidsstilling på 37 timer med flekstidsordning.
Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende regler om Ny Løn.
Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende børneattest.
Ansøgningsfrist
Du kan søge jobbet online. Vedhæft din ansøgning og dit CV.
Ansøgningsfristen er mandag d. 5. maj 2025 kl. 8.
Ansættelsessamtaler afholdes d. 15. maj 2025.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Cheflæge Jesper Mortensen på telefon 7843 0864 eller via e-mail [email protected]
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir