I en hverdag med stigende krav til og fra EU, har vi behov for en dedikeret Customs Specialist, som samtidig skal indgå i vores logistikteam.
På daglig basis sender vi sjældne og eksklusive vine til og fra hele verden og det kræver i den grad et køligt overblik, klare prioriteringer og ikke mindst en god portion koordinering. Måske lyder det som en spændende udfordring, eller endda som ”piece-of-cake” for dig? Lige meget hvad så mangler vi dig, der kan holde hovedet koldt, og som har styr på toldreglerne.
Arbejdsopgaver & ansvar
Du vil blive ”go-to-person” på alt omkring told, herunder udvikling og vedligeholdelse af processer indenfor told, toldsystem, dokumenthåndtering, sparring på toldspørgsmål, opfølgning på ændringer og nye regler m.m.
Du må derudover gerne have lyst til at være lidt af en blæksprutte i vores logistikteam, da vi altid arbejder som et hold og hjælper, hvor der måtte være behov – alt fra eksport til import.
Opgaverne spænder fra:
• Al toldbehandling, herunder også ”go-to-person” vedr. toldregler
• Udarbejdelse af afgiftsdokumenter i EMCS-system (Vin er afgiftspligtige varer)
• Implementering og ansvar for nyt toldsystem
• Kundeservice, herunder besvarer henvendelser både internt og eksternt
• Ad hoc, herunder hjælpe vores logistikteam med koordinering af forsendelser
Hvem er du?
Du har relevant faglig uddannelse eller erfaring fra lignende stilling, herunder gerne toldbehandling og meget gerne en relevant tolduddannelse (eks. tolddiplomuddannelsen). Har du kendskab til momsregler, vil det være et plus.
Du taler og skriver engelsk og er klar på, at være ”allround”, da det er vigtigt, at du kan varetage alle positioner i afdelingen, så vi undgår sårbarhed i fx ferie- og spidsbelastninger.
Nøgleord i din hverdag;
• humør - en positiv indstilling, let til smil og et højt smittende ”drive”.
• struktur - fokus på detaljen og overblik for helheden
• stolthed – sætter en ære i at tage ansvar og ejerskab for opgaver.
• selvstændighed – kan på egen hånd være løsningsorienteret og se muligheder fremfor begrænsninger.
• fleksibilitet - modtagelig overfor forandringer og nye processer til trods for at struktur er din livret
RareWine & vores nye kollega
Du vil indgå i et yderst dedikeret, erfarent og passioneret team, hvor du vil mærke en professionel og ærekær tilgang til opgaverne. Du kan se dig selv arbejde i en flad og uformel samt stadig voksende organisation med de dynamiske forandringer som det medfører.
Vi lægger ikke skjul på, at vi vil være de største og ikke mindst bedste, og det gælder ikke kun kroner og ører men også en stærk vinderkultur, høj arbejdsglæde, unikt sammenhold og frihed under ansvar. Vi har så højt til loftet, at vi faktisk ikke kender loftshøjden hos os, men en ting er sikkert; vi skal nok komme derop.
Har du mod på at løfte opgaven? Så send din ansøgning allerede i dag…
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir