Receptionist med administrative kompetencer søges til dynamisk arbejdsmiljø Vi søger en engageret og servicemindet receptionist med administrative kompetencer til vores lokation i Aabenraa.
Som receptionist vil du være det første indtryk af vores virksomhed, og derfor er det vigtigt, at du er imødekommende, professionel, serviceminded og har en positiv attitude.
Stillingen er på 37 timer pr. uge.
Arbejdsomfang Receptionen betjenes af to medarbejdere inklusive dig. I deles om bemandingen i receptionens åbningstider, som er kl. 8-16, og afløser hinanden ved ferie, fri og sygdom.
Din kollega arbejder typisk 6 timer om dagen, hvorfor du vil være alene 2 timer hver dag.
Vi har desuden receptioner i Kolding og Vojens, som også betjenes af to medarbejdere.
Arbejdsopgaver - Modtagelse af gæster og besøgende
- Håndtering og omstilling af telefonopkald og telefoniske henvendelser
- Booking af mødelokaler og andre faciliteter
- Håndtering af post og pakker
- Ansvar og bestilling af kontorartikler i Aabenraa samme med din kollega.
- Diverse administrative opgaver.
Kvalifikationer - Erfaring fra lignende stilling er en fordel
- Gode kommunikative evner
- Evne til at bevare overblikket i travle situationer
- Grundlæggende IT-færdigheder og vant til at arbejde med Office-pakkens programmer
- Administrative kompetencer.
Personlige egenskaber - Serviceminded og imødekommende
- Fleksibel og omstillingsparat
- Ansvarsbevidst og pålidelig
Vi tilbyder - En spændende og varieret hverdag i et dynamisk miljø
- Mulighed for personlig og faglig udvikling
- Dedikerede kollegaer og en positiv arbejdskultur med en uformel tone.
Ansættelsestidspunkt er hurtigst muligt, men senest 1. maj 2025.
Vi vil gøre os umage med, at du kommer godt ind i opgaverne og finder dig tilpas i vores arbejdskultur, hvor læring, udvikling og trivsel går hånd i hånd.
Hvis du er blevet nysgerrig, og vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte økonomidirektør Anders Peter Frederiksen på 2499 4270 eller HR-chef Conni Tetens på 5142 7795.
Vi skal have din ansøgning senest 16. marts 2025. Der afholdes 1. samtaler den 19. marts og 2. samtaler den 25. marts i Aabenraa.
Vi glæder os til at høre fra dig!