Har du en naturlig evne til at yde fremragende service, og trives du i en rolle, hvor du er det første ansigt, vores kunder og chauffører møder? Er du stærk i både tysk og engelsk, og har du gode IT-kundskaber? Så er det måske dig, vi leder efter!
Om jobbet
Vi søger en serviceminded receptionist, som bliver en del af vores logistikafdeling, hvor du vil arbejde tæt sammen med 12 dygtige kollegaer.
Dine primære opgaver vil være:
· Betjening af chauffører ved skranken
· Modtagelse af kunder og samarbejdspartner
· Besvarelse af telefoner og mails
· Bestilling af mad i forbindelse med møder samt klargøring af mødelokaler
· Bestilling af kontorartikler m.m.
· Håndtering af diverse administrative ad hoc-opgaver
Det er en fordel, hvis du har kendskab til speditionsbranchen, men det er ikke et krav. Det vigtigste er din evne til at skabe gode relationer og yde en høj service – både internt og eksternt.
Vi forventer, at du:
· Taler og skriver flydende dansk samt behersker tysk og engelsk
· Har et imødekommende og professionelt væsen
· Trives i en alsidig hverdag med både rutine- og ad hoc-opgaver
· Har gode IT-kundskaber
· Er struktureret, selvstændig og samarbejdsvillig
Vi tilbyder:
· En fast stilling i et dynamisk arbejdsmiljø
· Gode kollegaer i en velfungerende team
· Arbejdstid mandag-torsdag kl. 08:00-16:00 og fredag kl. 08:00-15:30
Hvem er vi:
Hansen & Søn A/S – Tricolore, er en moderne og dynamisk familieejet virksomhed indenfor transport og logistikbranchen, som har eksisteret i mere end 100 år. Læs mere om os på LinkedIn og Facebook.
Har du spørgsmål, så henvend dig til vores HR Manager Charlotte Meck på tlf. 30852300. Sendt dit CV til [email protected]. Mærk emnefelt ”receptionist”
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir