Engageret, energisk og serviceminded receptionist, der kan tage ansvar
Vi søger kollega, der sammen med det øvrige team, vil være med til at sikre, at vi når vores målsætning om at levere en høj service, god kvalitet og ”velkommenhed” for alle vores gæster.
Hos os får du mulighed for at blive en del af et spændende hotel i rivende udvikling, hvor vi netop nu er i gang med at bygge 32 nye og energirigtige værelser.
Du vil opleve en dynamisk arbejdsplads, der både tiltrækker gæster, som søger afslapning og gode oplevelser, og konferencegæster, der har høje forventninger til kvalitet og professionalisme.
Vi kan tilbyde dig spændende udfordringer og muligheder for udvikling i takt med, at vi fortsætter med at vokse og skabe nye oplevelser for vores gæster. Du kommer til at arbejde i et spændende og internationalt miljø, hvor du bliver en del af et stort team på Skagens største og eneste 4-stjernede hotel.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:
- Yde professionel service og værtskab for vores gæster, både leisure og konference.
- Give den gode gæsteoplevelse, der huskes af gæsterne
- Løfte de daglige rutiner i samarbejde med dine kolleger
- Diverse administrative opgaver
- Gæstebetjening på både mail og telefon
Hvem er du:
- Du er smilende af natur, og nyder at møde mange nye mennesker hver dag
- Du vægter det gode værtskab og er yderst serviceminded
- Du er proaktiv, energisk og god til at samarbejde - også på tværs af hotellets afdelinger
- Du er fleksibel, og ved, at et job i servicebranchen betyder skiftende vagter, og evner at arbejde morgen, aften og nat, da der kan være mulighed for en nattevagt indimellem
- Du har meget gerne erfaring fra lignende job, er fx uddannet receptionist, serviceøkonom eller lignende.
- Vi arbejder i bookingsystemet Mews som er meget innovativt og som er i konstant udvikling. Derfor er det en fordel at du har flair for IT.
- Du behersker dansk og engelsk i både skrift og tale, og har god forståelse for norsk og svensk
Vi tilbyder dig:
- En selvstændig stilling, med mulighed for udvikling, på Skagens største og eneste 4-stjernede hotel
- En sjov og travl arbejdsplads med gode og dedikerede kollegaer
- At blive en del af en flad organisation, hvor der ikke er langt fra idé til handling
- En arbejdsplads med overenskomst gennem Horesta
- En helårsstilling på fuldtid og med fleksibel vagtplan
- Løn efter kvalifikationer
- Pension inkl. sundhedsordning
- Medarbejdergoder som fx rabat på udvalgte hoteller i Danmark, Sverige, Norge og Tyskland
Kan du se dig selv i dette, så send din ansøgning og CV allerede i dag. Vi ønsker en snarlig ansættelse og afholder samtaler løbende. Din ansøgning og dit CV sender du til [email protected]
Har du uddybende spørgsmål, er du er velkommen til at kontakte Receptionschef Anne Huusom på telefon 98 44 22 33.