1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Aarhus
Nyt job

Special Minds ApS

Receptionist

Deltid

Permanent

Gunnar Clausens Vej 68, 8260 Viby J, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2822073
|
Indrykket i dag

Receptionist til socialøkonomisk kontorfællesskab 

Får du energi af at møde mennesker og give noget af dig selv? Kan du lide en dag, hvor du jonglerer mellem praktiske og administrative opgaver og hele tiden er klar med en hjælpende hånd?

 

Så er du muligvis vores nye receptionist hos Special Minds Aarhus, der holder til i Vækstpark for Socialøkonomi i Viby. 

 

Stillingen er på 23-25 timer om ugen i tidsrummet mandag til torsdag kl. 8.00-14.00. 

 

Du har en central rolle som vores receptionist. Det er dig, vi møder som den første om morgenen, og det er som oftest dig, folk går til, hvis de har spørgsmål eller brug for praktisk hjælp i løbet af dagen. I din hverdag har du således tæt berøring med fantastiske kolleger, unge og voksne med autisme, pårørende, sagsbehandlere og de øvrige virksomheder, som lejer sig ind i Vækstpark for Socialøkonomi. 

 

Og alt imens du med dit venlige, personlige overskud servicerer dem, som stikker hovedet ind, løser du praktiske og administrative opgaver. Vi ved, at det kræver en særlig støbning, men vi ved også, at er du den rette, er det her lidt af et drømmejob … 

 

En varieret hverdag 

Som vores receptionist har du mange forskellige typer af opgaver. Når du møder ind om morgenen, har du måske en forestilling om, hvad du skal i gang med, men så kan det vise sig, at der er brug for en ekstra hånd i kantinen, som gør, at du bliver spurgt, om du kan hjælpe til et par timer.

 

Men, ét er sikkert: vi driver ikke rovdrift på din gode vilje til at hjælpe til. Vi værner om hinandens trivsel og sørger for, at der er en god balance i dine opgaver. 

 

Typiske opgaver på dit bord er: 


  • Svare på henvendelser på telefon og e-mail 
  • Håndtere e-boks, post og pakkepost 
  • Bogholderi og refusionsansøgninger
  • Indkøb
  • Tage imod besøgende og generelt være behjælpelig ved henvendelser fra Vækstparkens lejere

Vi ønsker os 

Vi ser gerne, at du er energisk og har erfaring med at arbejde både med mennesker, service og bogholderi. Det er således ikke et krav, men en fordel, hvis du har en god forståelse for tal. Vi er et hus med stor rummelighed, så det er essentielt, at du er imødekommende og har et stort personligt overskud, men at du samtidig er dygtig til at løse dine opgaver til tiden. I punktform ser vi for os, at du er:


  • Smilende og imødekommende 
  • Systematisk
  • Dygtig til hurtigt at omstille dig 

Det får du 

Special Minds er en del af Den Sociale Udviklingsfond (SUF), der siden 1991 har skabt specialiserede indsatser for sårbare og udsatte mennesker. Du bliver en del af en stor organisation, hvor der er stor vægt på løbende udvikling, fællesskab og den enkelte medarbejders trivsel. 

 

Det betyder bl.a. 


  • Sociale arrangementer på tværs af organisationen herunder studieture 
  • Sundhedsforsikring 

Kontakt: 

Lars Raun, afdelingsleder, Special Minds Aarhus. Mail: [email protected], t. 26328210


Læs mere om Special Minds Aarhus på: https://specialminds.dk/aarhus/ og Vækstpark for Socialøkonomi på: https://vaekstpark.dk/ 

 

Ansøgningsfrist

20. februar 2025.  

 

Vi afholder løbende samtaler og forbeholder os retten til at ansætte, når vi har fundet den rette kandidat.   

 

Tiltrædelse: 

16. marts 2025 eller hurtigst muligt derefter. 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Receptionist
Aarhus
Receptionist
Midtjylland
Kontor og administration
Aarhus
Kontor og administration
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Iss Facility Services A/S
    Udløber snart

    ISS Facility Services A/S

    ISS søger serviceminded receptionist til attraktiv arbejdsplads i Aarhus N

    Deltid

    Aarhus N

    Indrykket for 10 dage siden

    Ansøgningsfrist: 17. januar 2025 Har du et brændende ønske om at yde service i verdensklasse? Har du et positivt og imødekommende væsen, og kan du bevare overblikket i travle perioder? Så er du måske ... Læs mere
    Iss Facility Services A/S
    Nyt job

    Fuldtid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket i dag

    Har du en loyal tilgang og tillidsvækkende personlighed? Brænder du for at hjælpe andre? Elsker du at være en del af et mindre team hvor fokus er på detaljen? Nyder du frihed under ansvar i arbejdet, ... Læs mere
    Region Midtjylland
    Nyt job
    Nyt job

    Deltid

    Hjelmensgade 12, 8000 Aarhus Centrum, Danmark

    Indrykket i dag

Søg efter andre job