1. Alle Job
  2. Økonomi
  3. København

NB-Medier ApS

Redaktør til NB-Økonomi: Danmarks førende nichesite for offentlig økonomi

Fuldtid

Permanent

Kompagnistræde 20A, 1208 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2761037
|
Indrykket for 14 dage siden

Er du økonom og har flair for journalistik eller er du journalist med dokumenterede evner for økonomi og dataanalyser, så tilbyder NB-Medier et redaktørjob med store frihedsgrader og gode udviklingsmuligheder.

NB-Økonom er Danmarks førende nichesite for offentlig velfærdsøkonomi med særlig vægt på den kommunale sektor. Sitet er en del af NB-Medier, der er en af Danmarks hurtigst voksende nye medievirksomheder. Vi har redaktion lige i hjertet af Middelalderbyen tæt på Slotsholmen og Folketinget.

Som redaktør leder du redaktionen, som udover dig selv består af en politisk journalist og en studenterassistent, ligesom den ansvarshavende chefredaktør efter aftale med dig bidrager til sitet.

NB står for notabene - det, der er værd at bemærke - og det lægger vi stor vægt på i vores redaktionelle arbejde. 

Vi bestræber os derfor på at bringe interessevækkende historier, som altid skal være båret af substans og væsentlighed, mens vi helst undgår ligegyldige proceshistorier. Det er derfor afgørende, at du kan udarbejde egne beregninger og se den skarpe og interessevækkende historie på baggrund af lovtekster og analyser fra ministerier og andre aktører. 

Hvis du har en baggrund som økonom, så forventer vi ikke, at du fra dag et kan skrive en perfekt artikel, men det er vigtigt at du trives med det tidspres og de pludselige ændringer i  nyhedsstrømmen, som er en del af den redaktionelle virkelighed.

Hvis du har en baggrund som journalist med dokumenteret erfaring med økonomi- og dataanalyser, så forventer vi modsat ikke, at du kan jonglere med de allerstørste Excel-ark om kommunal udligning den første dag, men det er vigtigt, at du har solid erfaring med journalistik baseret på større dataanalyser. 

Du bliver en del af en virksomhed med 16 medarbejdere, som er præget af stor diversitet og en kultur med store frihedsgrader og stort energi og ansvar. 

Vi forventer, at du som hovedregel er på kontoret fra morgenmødet kl. 8.30 indtil udgivelsen ved to-tiden. 

Takket være vores IT-setup kan du arbejde remote hvor som helst, når du har behov for det. Bortset fra de få store KL-topmøder og pressemøder på Slotsholmen, hvor møder ofte ligger på ydertidspunkter, kan du regne med selv at kunne planlægge dine arbejdsdage. 

Du kan holde ferie og afspadsere i alle skoleferier (bortset fra to dage sidst i juni i fbm. udmelding af tilskud og udligning).

Udover stor frihed og fleksibilitet kan vi love dig, at du vil blive en af de bedste til at formidle substansen af den offentlige velfærdsøkonomi. Både i vores egne spalter, på NB-Kursers konferencer og meget gerne i de øvrige medier, hvor NB-Mediers redaktører stadig oftere optræder som eksperter.

Hvis du er interesseret i jobbet, så skriv en ansøgning med CV til ansv. chefredaktør Arne Ullum, [email protected] eller ring på 21632227 for at få flere oplysninger om jobbet.

Vi indkalder løbende til samtaler, men sidste frist for ansøgning er mandag den 2. december.

Vi tilbyder konkurrencedygtige løn og vilkår afhængig af din erfaring og kompetencer.

Kvalifikationer:

  • Du har enten en uddannelse indenfor økonomi (eks. cand. polit, cand. econ, scient pol, IBP eller en journalistisk uddannelse og gerne en rolle som jourhavende eller koordinerende.

  • Du kan hurtigt kunne grave dig ned i substansen af store rapporter og lovtekster og uddrage det væsentlige og interessante.

  • Du har en god evne til at vurdere hvilke nyheder, der er interessante og er væsentlige for vores målgruppe af beslutningstagere i kommuner, regioner og staten.
  • Du er god til at håndtere data i Excel (beregning med formler, datasortering og pivottabeller).

Personlige egenskaber:

  • Du er ambitiøs med din journalistik, fordi du tror på, at vi som journalister har en publicistisk opgave i at kvalificere den demokratiske proces.
  • Du er flittig og sætter en ære i, at dine historier er korrekte og velskrevne.
  • Du har gode samarbejdsevner og kan håndtere tidspres op til udgivelser, fordi du er god til at prioritere din tid.

Om NB-Økonomi

Vores navn kommer fra notebene - det, der er værd at bemærke. Vores mission er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

NB-Økonomi er med 98 kommuner, Folketinget, ministerierne og mange interesseorganisationer uden sammenligning Danmarks førende site for offentlig økonomi. 

NB-Medier udgiver i øjeblikket fem nichesites; NB-Kommune, NB-Økonomi, NB-Beskæftigelse, NB-Social og NB-Ældre. 

Vi lægger vægt på, at den enkelte medarbejder har stor selvstændighed og ansvar. Vi tror på, at fleksibilitet understøtter et godt arbejdsmiljø, fordi der er store forskelle på, hvordan den enkelte medarbejder helst vil tilrettelægge sit arbejdsliv. 

Vi tror desuden på at diversitet på alle dimensioner er en vigtig forudsætning for ægte  kreativitet og redaktionel udvikling. Så vores redaktion summer ofte af gode debatter, hvor udgangspunktet er respekt for at forskellighed er en styrke.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Økonom
København
Økonom
Hovedstaden
Journalist
København
Journalist
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Københavns Kommune

    Københavns Kommune - Regnskab

    Økonom til det centrale budgetkontor i Børne- og Ungdomsforvaltningen

    Fuldtid

    Gyldenløvesgade 15, 1600 København V, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Vær med til at sikre gode økonomiske rammer i Danmarks største forvaltning Vil du være med til at sikre en god og effektiv økonomistyring og sørge for, at pengene bliver brugt bedst muligt i Danmarks ... Læs mere
    Københavns Kommune
    Udløber snart

    Fuldtid

    Wilders Plads 8K, 1403 København K, Danmark

    Indrykket for 17 dage siden

    Udløber snart
Søg efter andre job