Du får nu mulighed for at blive introduktionslæge i Medicinsk Afdelings fantastiske rammer i Gødstrup, hvor vi tilbyder et super godt uddannelsesmiljø og hele 8 medicinske specialer.
Til Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Gødstrup søger vi introduktionslæger i intern medicin pr. 1. februar 2025 eller efter aftale.
Vi er en stor medicinsk afdeling med speciallæger og hoveduddannelsesforløb i specialerne endokrinologi, gastroenterologi/hepatologi, geriatri, hæmatologi, infektionsmedicin, lungemedicin, nefrologi og reumatologi. Derudover har vi hoveduddannelsesforløb i kardiologi, onkologi, akut medicin og almen medicin.
Som introduktionslæge vil du opnå fortrolighed med udredning og behandling af et bredt udsnit af intern medicinske patienter. Man er som introduktionslæge typisk tilknyttet 1-2 specialer/halvår. Hvis man har særlige ønsker til speciale, må det gerne uddybes i ansøgningen, så vi kan tage hensyn til det, når vi fordeler specialer efter ansøgers ønsker og afdelingens behov. For specialet gastroenterologi-hepatologi gælder, at introduktionslægen har mulighed for ansættelse i kun et speciale med oplæring i gastroskopi.
Vi er efterhånden godt landet på Regionshospitalet Gødstrup, og det er en fantastisk oplevelse at tage et helt nyt hospital i brug. Vi oplever, at hospitalets rammer gavner både det faglige og sociale fællesskab, herunder fleksible og brede uddannelsesmuligheder for vores uddannelseslæger, samtidig med at patienterne tilbydes de bedste rammer for effektive behandlingsforløb.
Medicinsk Afdeling varetager den medicinske funktion for ca. 300.000 borgere i de seks vestlige kommuner i Region Midtjylland og har ud over hovedfunktionen i Gødstrup også funktioner i Center for Sundhed, Holstebro. Der er fælles afdelingsledelse bestående af cheflæge og chefsygeplejerske.
Organisation og funktion
Afdelingen råder over 96 sengepladser fordelt på 6 sengeafsnit: Sengeafsnit for Blodsygdomme, Lungesygdomme, Nyresygdomme, Ældresygdomme, Mave-, Tarm- og Leversygdomme samt Infektionssygdomme. De akutte medicinske patienter modtages i Akutafdelingen i et samarbejde mellem læger ansat i Akutafdelingen og medicinske læger med funktion i Akutafdelingen. Ved behov for indlæggelse flyttes patienterne til et medicinsk sengeafsnit.
Alle de medicinske specialer har ambulant funktion (klinikker), ligesom afdelingen har en Klinik for Dialyse og en Klinik for Medicinsk Udredning.
Medicinsk Afdeling har et selvstændigt forskningsafsnit, Universitetsklinik for Nyresygdomme og Blodtryksforhøjelse, med videnskabelige medarbejdere og bioanalytikere. Desuden foregår der klinisk forskning inden for alle specialer, ligesom der i afdelingen er etableret et forskningsudvalg på tværs af specialer og faggrupper.
Arbejdstilrettelæggelse
Der er etableret fem vagtlag. Fra kl. 16.30 – 08.30 varetages vagten af to mellemvagter, en bagvagt og en speciallægevagt; alle med tilstedeværelsesvagt:
Introduktionslægen indgår fortrinsvist i mellemvagtslaget.
Der er beredskabsvagt for hæmatologi og nefrologi, som dækkes af overlægerne i disse specialer.
Det kliniske arbejde består ud over af vagtfunktionen af stuegangsfunktion og ambulatoriefunktion med individuelle forskelle i forhold til specialetilknytning.
Andre forhold
I Medicinsk Afdeling tilbyder vi et trygt og udfordrende uddannelsesmiljø og prioriterer uddannelse højt. Vi afholder samlet morgenkonference med både intern og ekstern undervisning, faste journal clubs og forskningscaféer, kompetencetræning i intern medicinske kompetencer og færdighedstræning. Middagskonferencerne er specialeopdelte med mulighed for at gå i dybden med kliniske cases.
I din ansættelse vil du få mulighed for at deltage i relevante kurser og blive involveret i både administrativt arbejde og mindre og større forskningsprojekter. Vi vægter, at din uddannelse sker i en tryg atmosfære, hvor du aldrig står uden opbakning uanset uddannelsestrin.
Du kan læse mere om afdelingen her:
https://www.fagperson.regionshospitalet-goedstrup.dk/afdelinger/medicinsk-afdeling/
Ansættelsesforhold
Ansættelse sker efter overenskomst mellem Yngre Læger og Danske Regioner. Der er mulighed for at opnå løntillæg i henhold til aftale om Lokal Løn:
Ansættelse er betinget af tilfredsstillende børneattest.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge med uddannelsesansvar Jørn Starklint på tlf. 22965502
Ved behov for bolig vil HR-afdelingen (tlf. 7843 8658) være behjælpelig.
Vi vil glæde os rigtigt meget til at modtage din ansøgning senest søndag 17. november 2024.
Samtaler vil finde sted mandag 25. november 2024.
Stillings- og funktionsbeskrivelse
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir