1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Aarhus
UDLØBET

HumanTrust A/S

Regnskabsansvarlig til Mose Ejendomsadministration

Fuldtid

Permanent

Gammel Viborgvej 9a, 8381 Tilst, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2726783
|
Indrykket for 210 dage siden

Motiveres du af en hands-on rolle, hvor du står i spidsen for regnskabet og har stor indflydelse på optimering af forretningsgange og processer? Så kan det være, at det er dig, de venter på at byde velkommen som regnskabsansvarlig hos Mose Ejendomsadministration i Hobro.
 

Professionelt administrationsselskab solidt plantet i den nordjyske muld

Mose Ejendomsadministration er stiftet af Ida Mose og har siden 2016 sørget for god ejendomsadministration, hvor dialog, ordentlighed og tæt samarbejde er i højsædet. De er særligt specialiseret i processer omkring nybyg – herunder udlejning, økonomi og rapportering.

Mose Ejendomsadministration vil fremover, udover ejendomsadministration, også have ansvar for selskabsadministration for kunder og hele koncernen. Derfor er de på udkig efter en til at stå i spidsen for regnskaberne, som har lysten og kompetencerne til at varetage følgende ansvarsområder:

 

  • Rapportering, budgettering og årsregnskaber
  • Bogføring og betalinger, inkl. momsindberetning
  • Fakturering
  • Lønbogholderi
  • Afstemning og controlling
  • Dialog med revisor og banker
  • Udarbejdelse og optimering af forretningsgange og processer i hele virksomheden
  • Tovholder på implementering af nye tiltag og digitalisering

 

Du skaber gode resultater i fællesskab med struktur og forbedring for øje

Hvis du har erfaring med alle bogholderiets og regnskabets facetter og formår at sætte strøm til dagligdagens transaktioner, så er det netop dig, de leder efter til denne stilling.

Tidligere kolleger beskriver dig som en struktureret og analytisk person, som formår at holde overblikket i en travl hverdag. Du er optaget af at spotte de steder, der med fordel kan optimeres, og går til dine opgaver med dedikation og blik for detaljen – uden at det bliver på bekostning af effektiviteten.

Du kommer formentligt med en revisoruddannelse eller noget, der rimer på det, og du har allerede en håndfuld års erfaring fra en lignende stilling – gerne i ejendomsbranchen. IT-mæssigt er du velfunderet i både MS Office og Excel, og derudover kan det være en fordel, hvis du har kendskab til UNIK, Danløn, Power BI og/eller ACUBIZ, som virksomheden bruger.

 

Tætte kolleger i moderne kontormiljø

Siden virksomhedens start har Mose Ejendomsadministration fået et solidt fodfæste i den jyske muld med faste og tilfredse kunder og lejere.

Teamet på fire kolleger holder til i en nyere kontorejendom i den nordlige del af Hobro, hvor hele 1. salen er hyggeligt indrettet med egne mødelokaler, køkkenfaciliteter mv. I sidstnævnte samles I dagligt om frokostordningen.

Dine kommende kolleger beskriver arbejdsmiljøet som fleksibelt med frie rammer og en åben dialog, hvor medarbejderne bliver taget med i beslutninger. I har et fælles mål om kvalitet i opgaveløsningen, og du kan samtidig se frem til at blive en del af en arbejdsplads, hvor der er et tæt fællesskab og godt humør. 

Interesseret?

For at komme i betragtning til dette job skal du søge stillingen via knappen 'Søg jobbet'. Her kan du uploade dit CV samt beskrive din motivation for at ansøge, inkl. hvad du specifikt brænder for ved det pågældende job. Få konkrete tips til dit CV her

Er du interesseret i at vide mere om stillingen forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte os. HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.

Rekrutteringsprocessen foregår i et tæt og fortroligt samarbejde med vores kunde. Alle materialer behandles fortroligt, og vi følger gældende GDPR-regler.

Bemærk at jobannoncen løbende genindrykkes på diverse jobportaler. Dette er udelukkende udtryk for, at rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Andre brugere kiggede også på disse job:

Regnskabsansvarlig
Aarhus
Regnskabsansvarlig
Midtjylland
Økonomi
Aarhus
Økonomi
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Udløber snart

    Generaxion

    Customer Care Consultant – Kickstarte din karriere i kundeservice og marketing

    Fuldtid

    Sommervej 23a, 8210 Aarhus V, Danmark

    Indrykket for 32 dage siden

    Udløber snart

    Deltid

    Vestergade 48H, 8000 Aarhus C, Danmark

    Indrykket for 32 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Sintrupvej 21B, 8220 Brabrand, Danmark

    Indrykket for 33 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Tangen 29, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 34 dage siden

    Deltid

    Kannikegade 4, 8000 Aarhus C, Danmark

    Indrykket for 34 dage siden

Søg efter andre job