1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Frederiksberg

Arkema

Regnskabsassistent Job

Fuldtid

Permanent

1850 Frederiksberg C, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2727847
|
Indrykket for 3 dage siden

Regnskabsassistent til ambitiøs produktionsvirksomhed

Har du erfaring som regnskabsassistent?  Er du struktureret, ansvarlig og har samarbejde i fokus? Ønsker du at udvikle dine regnskabsmæssige kompetencer, men samtidig trives med faste opgaver? Så kan det være dig, vi leder efter!

Om jobbet

Som vores nye regnskabsassistent, bliver du en del af et mindre team, som har ansvaret for korrekt og rettidig bogføring samt den regnskabsmæssige behandling af vores finansielle transaktioner. Du får ansvar for dit eget arbejdsområde, og indenfor det område, deltager du også i tværfaglige projekter.  

 

Dine primære arbejdsopgaver inkluderer:

  • Daglig bogføring af indgående kreditorfakturaer for vores danske og svenske selskaber
  • Betalinger
  • Bogføring af ind- og udbetalinger
  • Rejseafregninger og afstemning af kreditkort
  • Afstemning af debitorer, kreditorer og bankkonti.
  • Tæt opfølgning på debitorer, herunder rykkerprocedurer og kreditforsikring
  • Momsafstemninger og -indberetninger.
  • Assistere ved måneds- og årsafslutninger, herunder klargøring til revision.

 

Vores afdeling er kendetegnet ved et uformelt arbejdsmiljø med stærk faglig sparring. Vi arbejder altid sammen for at nå vores mål og har et kontinuerligt fokus på både kvalitet og optimering.

 

Din profil
Vi har brug for en kollega, som går struktureret til opgaven, og som kan holde fokus på detaljer i en hverdag med vigtige deadlines. Du trives med faste opgaver, vægter det gode samarbejde højt og bidrager med en positiv indstilling. Vi forventer, at du har erfaring fra en lignende stilling, har god regnskabsforståelse og et ønske om at udvikle dine færdigheder inden for bogholderi, periodeafslutninger mv. 

 

Du har en relevant uddannelsesbaggrund inden for økonomi, fx finansøkonom, kontoruddannet med speciale i økonomi, eller lignende. Rollen kræver, at du behersker dansk og engelsk både i skrift og tale. Derudover, er den en fordel, hvis du forstår svensk. 

 

Vi anvender Dynamics 365 Business Central, hvorfor det er en fordel, hvis du har erfaring fra lignende ERP-systemer. 

 

Vi tilbyder
Hos os får du en spændende stilling med mulighed for både faglig og personlig udvikling. Frihed og fleksibilitet er nøgleord, og du har mulighed for fleksible arbejdstider og hjemmearbejde efter aftale. Du får løn efter kvalifikationer, og vi har naturligvis pensions- og sundhedsordning. Vi vægter fællesskabet højt - både i hverdagen og ved sociale arrangementer i firmaet. 

 

Din opstart vil bl.a. bestå af en grundig oplæring, så du sikres de bedste forudsætninger for at lykkes i jobbet.


Interesseret?
Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning og CV via linket. Vi tager løbende kandidater til samtale, og afslutter processen, når vi har fundet den rette. Har du spørgsmål til stillingen, bedes du kontakte Regnskabschef, Brian Øhlenschlæger på +45 4880 3214.

 

Vi ser frem til at høre fra dig!
 

Om LIP

LIP har hovedsæde i Nørre Åby, Danmark, og har siden starten i 1967 produceret produkter af høj kvalitet til konkurrencedygtige priser. Produktprogrammet var fra starten fliseklæb og fugemasser, der siden hen er udvidet med produkter indenfor gulvspartelmasser, vandtætning, silikone, epoxy, spartelmasser m.m.  LIP Bygningsartikler A/S er i dag en international orienteret virksomhed, som er en del af Bostik. Bostik dækker forretningsområdet for klæbemiddelløsninger i Arkema-gruppen.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Regnskabsassistent
Frederiksberg
Regnskabsassistent
Hovedstaden
Økonomi
Frederiksberg
Økonomi
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Teknisk Erhvervsskole Center Frederiksberg

    Er du vores nye HR-studentermedhjælper?

    Deltid

    Stæhr Johansens Vej 7, 2000 Frederiksberg, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Mynstersvej 5, 1827 Frederiksberg C, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

Søg efter andre job