1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Fredericia

Trinity Hotel & Konference Center

Regnskabschef søges til Trinity Hotel og Konference

Fuldtid

Permanent

Gl Færgevej 30, 7000 Fredericia, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2850315
|
Indrykket for 5 dage siden

Vil du være med til at udvikle Trinity Hotel og Konference mod en ny markedsposition?

Hos Trinity Hotel og Konference er vækststrategien på plads, og vi bevæger os mod en stærkere position på det danske hotel- og konference marked. Er du den regnskabschef, der kan fordybe sig i detaljer og samtidig holde et strategisk overblik? Søger du en dynamisk og udviklende organisation med stærk sparring, personlig udvikling og et arbejdsmiljø, hvor GOD ARBEJDSLYST er i fokus?

Hvis du kan svare JA til dette, så skal du læse med her!

Vi søger en regnskabschef, der vil drive udviklingen

Hos Trinity Hotel og Konference A/S, Fredericia har vi vokseværk. For at understøtte vores positive udvikling søger vi en regnskabschef, som ikke blot skal varetage den daglige drift, men også sikre, at vi forbliver skarpe – og nogle gange holde os i ørene.

Vi søger dig, der vil være med til at få nye initiativer til at spire og gro – og skabe de økonomiske rammer for, at forretningen kan blomstre.

Du holder både økonomi og mennesker i balance

Som regnskabschef hos Trinity får du det overordnede ansvar for virksomhedens regnskabsfunktion, IT og GDPR. Du bliver en vigtig sparringspartner for ledelsen og skal motivere og udvikle teamet på tre kollegaer. Sammen sikrer I, at alle finansielle processer og operationelle opgaver udføres rettidigt og korrekt.

Dine primære opgaver vil være:

  • Rapportering og budgettering
  • Ansvar for bogholderiet, måneds-, kvartals- og årsafslutning.
  • Udarbejdelse af månedsrapporter til ledelse, myndigheder og moderselskab.
  • Budgettering, forecasting og likviditetsstyring i tæt samarbejde med ledelsen.
  • Årsregnskab i samarbejde med revisor og sikring af compliance.
  • Koordinering og optimering
  • Koordinering af opgaver i teamet samt opkvalificering og vidensdeling.
  • Sikring af høj kvalitet i opgaveløsningen og optimering af processer og systemer.
  • Effektivisering og reduktion af fejl i regnskabs- og økonomiprocesser.
  • Sparring og udvikling
  • Sparringspartner for områdechefer i både daglige og strategiske økonomiske spørgsmål.
  • Skabe et klart økonomisk overblik og sikre et solidt beslutningsgrundlag for forretningen.

Bæredygtighed over hele (bund)linjen

Vi søger dig, der har en relevant uddannelse inden for økonomi, regnskab eller revision (fx cand.merc.aud, HD(R) eller tilsvarende) – men bogstaverne i din titel er mindre vigtige, så længe du har styr på tallene.

Du har hands-on erfaring fra en mindre eller mellemstor service-/hospitality-virksomhed, hvor du har været en central del af regnskabsprocesserne.

Vi glæder os til at få dig med på holdet, som ikke er bange for at tage ansvar og sikre, at teamet når sine mål. Det er en fordel, hvis du er nysgerrig på optimering og udvikling.

Vi ser gerne, at du:

  • Har indgående kendskab til gældende regnskabsstandarder.
  • Har erfaring med økonomisystemer og regnskabssoftware (Business Central).
  • Trives i et dynamisk miljø med stramme deadlines.
  • Motiveres af at bruge dine analytiske evner, overblik og strukturerede tilgang til problemløsning.
  • Har stærke skriftlige og mundtlige kommunikationsevner.

Trinity er både en sund virksomhed og arbejdsplads

Hos Trinity værner vi om vores medarbejderes trivsel. Vi ved, at et godt psykisk og fysisk helbred er afgørende for at kunne præstere bedst muligt. Derfor tager vi som arbejdsplads vores medansvar for et godt arbejdsmiljø alvorligt.

Vi prioriterer:

  • Gode arbejdsforhold med tillid, fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde.
  • Et arbejdsmiljø præget af åbenhed, dialog og sparring.
  • Muligheder for personlig udvikling og faglig vækst.

Trinity passer ikke kun på mennesker – vi passer også på miljøet.

Vi er en ansvarlig aktør på hotel- og konferencemarkedet. Vi er Green Key-certificeret og arbejder aktivt med ESG, så vi skaber ekstraordinære rammer, der løfter både gæsteoplevelsen og vores aftryk på verden. Læs mere om vores ESG her.

Er du den, vi kan regne med?

Hvis du tænker JA, så søg jobbet allerede i dag!

Du ansøger ved at sende os dit motiverede CV via linket her på siden. Vi modtager ikke ansøgninger, men derimod et motiveret CV, hvor du beskriver din motivation for at søge jobbet.

Vi håber, at vores nye kollega starter 1/5 2025, men gerne før.

Vi vurderer kandidater løbende, så søg snarest!

Har du spørgsmål?

Kontakt direktør Camilla Tallerup på tlf. 22386058 eller mail [email protected].

Vi glæder os til at høre fra dig!

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Regnskabschef
Syddanmark
Regnskabschef
Fredericia
Økonomi
Syddanmark
Økonomi
Fredericia

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Artelia A/S

    Kompetencechef for HVAC – Odense/Fredericia

    Fuldtid

    Fredericia

    Indrykket i dag

    Fuldtid

    Vejlevej 123, 7000 Fredericia, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Industrivej 18, 7000 Fredericia, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Nordensvej 1, 7000 Fredericia, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Fuldtid

    Købmagergade 86, 7000 Fredericia, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

Søg efter andre job