1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København

Københavns Kommune - Økonomi og Byggeri

Regnskabschef til Danmarks største socialforvaltning

Fuldtid

Permanent

Bernstorffsgade 17, 1577 København V, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Kommune
ID: 2806771
|
Indrykket for 2 dage siden

Vil du stå i spidsen for forandringsprocessen af Socialforvaltningens forretningsprocesser vedr. regnskab, betalinger, opkrævninger, ledelsestilsyn samt særlige regnskabs- og analyseopgaver, der samles i den nye centrale regnskabsenhed?

Som led i omorganiseringen af Socialforvaltningens organisation til 'Ét SOF', samles alle økonomiopgaver fra den 1. januar 2025 i Center for Økonomi, herunder alle regnskabsopgaver i Regnskabsenheden.

Om stillingen
Som regnskabschef skal du både have fokus på sikker drift mht. regnskabsafslutningen og i implementeringsperioden og samtidig – sammen med dine teamledere og fagkoordinatorer – drive udviklingen af forretningsprocesser i retning af flere standardløsninger samt mere og bedre systemunderstøttelse.

Du vil have ca. 80 medarbejdere, inklusive to teamledere og to fagkoordinatorer med forskellige specialistkompetencer til rådighed, som selvstændigt varetager meget forskellige opgaver, behandling af alle indgående fakturaer, bogføring af opkrævninger til andre kommuner, understøttelse af forskellige betalingsløsninger, opgørelse af statsrefusion og særligt dyre enkeltsager samt udviklingsopgaver ifm. nye administrative systemer og andre opgaver i samarbejde resten af Center for Økonomi.

Du kommer til at indgå i ledelsen af Center for Økonomi, som ledes af en centerchef og fire enhedschefer, hvoraf du vil være den ene. Kontoret består af tre enheder ud over Regnskabsenheden: Budget og Byggerienheden, Økonomistyringsenheden og Compliance, Indkøb og kontraktenheden.

Du og medarbejdere fra Regnskabsenheden kommer til at indgå i en række netværk og samarbejdsrelationer med kommunens øvrige forvaltninger med bl.a. Koncernservice, Team Regnskab i Økonomiforvaltningen, Intern Revision m.fl.

Din profil
Hvis du er den rigtige til stillingen, forestiller vi os, at du har disse egenskaber:

  • Interesse og evner for at lede en driftsorganisation og finde gode løsninger på de administrative problemer, der dukker op – i samarbejde med medarbejdere og samarbejdspartnere i forvaltningen og i kommunen.
  • Indgående regnskabsforståelse, herunder indsigt i – og gerne erfaring med – Københavns Kommunes regnskabsprocesser og -regler.
  • Indsigt i – og gerne erfaring med – SAP-systemer og arbejdsprocesser i tilknytning hertil.
  • Evne og lyst til – og gerne erfaring med – at lede en selvstændig enhed af specialiserede medarbejdere, herunder motivere og understøtte en faglig udvikling hos medarbejderne samt opdyrke og videreudvikle arbejdsfællesskaber.
  • Gode kommunikationsevner, herunder evne til at præsentere komplicerede emner klart og præcist.
  • Fokus på, at der skabes fremdrift og resultater i samarbejde med din enhed og øvrige interessenter.
  • En inddragende og tillidsbaseret ledelsesstil.
  • En faglig baggrund som samfundsvidenskabelig/økonomisk kandidat, fx cand.polit., cand.oecon., cand.merc. eller tilsvarende.
  • Evner til at skabe og vedligeholde netværk i og uden for kommunen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker iht. gældende overenskomst. Det forventes, at stillingen besættes som chef efter KL’s chefaftale. Vi ønsker stillingen besat den 1. marts 2025 – og gerne før.

Yderligere oplysninger
Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved henvendelse til centerchef Johs Kristensen på 21 47 22 10. Du kan få flere oplysninger om Socialforvaltningen her.

Søg via linket senest torsdag den 23. januar 2025
Vi forventer at holde samtaler i uge 5.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Regnskabschef
København
Regnskabschef
Hovedstaden
Kontor og administration
København
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Københavns Kommune
    Nyt job

    Københavns Kommune - Specialskolen i Ørestad

    Skolesekretær til Specialskolen i Ørestad - en ny kategori 4 specialskole

    Deltid

    Sundholmsvej 50, 2300 København S, Danmark

    Indrykket i dag

    Trives du i en krævende hverdag, hvor dine faglige og menneskelige egenskaber både gør en forskel for børn med særlige udfordringer og understøtter det pædagogiske personales arbejde? Om os Vi er en k... Læs mere
    Københavns Kommune
    Nyt job

    Fuldtid

    Borups Allé 41, 2200 København N, Danmark

    Indrykket i dag

    Vil du arbejde med at indfri en kommende ældrereforms intentioner om øget selvbestemmelse for borgerne, fagligt råderum for medarbejderne og tættere samarbejde mellem kommune, civilsamfund og pårørend... Læs mere
    Københavns Kommune
    Nyt job

    Fuldtid

    Rådhuspladsen 1, 1550 København V, Danmark

    Indrykket i dag

    Er du fremsynet, struktureret og vild med at være med, hvor det sker? Så har vi måske det rette job til dig. Synes du, et arbejde helt tæt på topledelsen og den politiske ledelse i en stor og kompleks... Læs mere
    Københavns Kommune
    Nyt job
Søg efter andre job