Kickstart din karriere som regnskabselev indenfor Sundhedsvæsnet
Vil du have en regnskabsuddannelse, der kombinerer teori og praksis, mens du arbejder for en af Danmarks største og vigtigste organisationer. Drømmer du om at udvikle dine kompetencer indenfor regnskab og få en karriere med mening, så er det dig vi leder efter. Som regnskabselev i Region Hovedstaden bliver du en del af en organisation, der arbejder for at skabe de bedste rammer for sundhed, transport og innovation. Du kommer til at arbejde med opgaver der betyder noget – både for dig og for samfundet.
Kontoruddannelsen
Kontoruddannelsen med specialet økonomi tager ca. to år alt afhængig af din alder og uddannelsesbaggrund. Uddannelsen består af både skoleforløb og praktik, heraf er skoleforløbet fordelt på 8-15 uger.
Den teoretiske del foregår på erhvervsskolen Niels Brock.
Vi tilbyder
Region Hovedstadens Koncernregnskab varetager regnskabs- og bogholderiopgaver for hele Region Hovedstaden. Koncernregnskab består af seks sektioner, der sammen løser opgaver indenfor regnskabs- og bogholderiopgaver for alle regionens hospitaler, virksomheder og koncerncentre. Vi har ligeledes et Digitaliseringsteam, der blandt andet udvikler softwarerobotter. Koncernregnskab beskæftiger ca. 100 medarbejdere.
Koncernregnskab tilbyder dig en elevstilling i et team med gode og kompetente kolleger og et godt elevnetværk, som sætter pris på et godt arbejdsmiljø og et godt fællesskab. Det bakkes op af gode personaleforhold og sociale arrangementer.
Du kommer til at arbejde i et uformelt miljø præget af daglige udfordringer. En arbejdsplads, hvor alle hjælper hinanden med at opnå det bedste resultat. Vi har stort fokus på trivsel, arbejdsmiljø og balance mellem arbejde og fritid. Vi er en værdibaseret organisation hvor grundlaget er tillid, åbenhed, helhedssyn og professionalisme.
Du vil få en grundig oplæring og indsigt i mange aspekter af virksomheden generelt og i særdeleshed i økonomifunktionerne herunder:
Om dig
Du skal være positiv, opsøgende og nysgerrig på at lære mere, men det er også vigtigt, at du selv er nysgerrig på, hvilke opgaver du kan løse og hvilket ansvar, du kan få. Du skal have forståelse for, at rutineopgaver er en del af hverdagen samt være indstillet på samarbejde på tværs af organisationen med respekt for dine kolleger.
Vi forventer, at du:
Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om kontoruddannelsen i Region Hovedstaden ved Koncernregnskab kan du kontakte Enhedschef Birgitte Lorenzen, tlf. 51 60 36 42
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst.
Koncernregnskab har til huse på Rigshospitalet Glostrup, Valdemar Hansens Vej 2, 2600 Glostrup.
Den ugentlige arbejdstid er på 37 timer.
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, men vi venter gerne på de rigtige kandidater.
Ansøgningsprocedure
Send din ansøgning med dit CV og eksamensbeviser senest d. 16. februar 2025.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir