1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Skive

Oddense Kirke

Regnskabsførere til Det fælles regnsskabskontor for menighedsråd i Skive og Salling provstier

Fuldtid

Permanent

Strøget 27, 7860 Spøttrup, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2729720
|
Indrykket for 3 dage siden

Regnskabsfører til Det Fælles Regnskabskontor for menighedsråd i Skive og Salling
provstier
Vi søger regnskabsfører til vores nye fælles regnskabskontor i Skive. Det Fælles Regnskabskontor vil pr. 1. januar 2025 være et tilbud til menighedsrådene i de 2 provstier – et tilbud, der er blevet taget så godt imod, at vi nu har behov for at ansætte to regnskabsmedarbejdere på 37 timer/ uge.
Stillingerne ønskes besat den 1. januar 2025.

Vi er en selvstændig juridisk organisation med egen bestyrelse, valgt af og blandt de deltagende menighedsråd. Bestyrelsen er ansættelsesmyndigheden. Vi vil pt. servicere 10 menighedsråd, men forventer snarest flere. Vi arbejder efter et årshjul og kan i perioder have mange opgaver med deadlines. Aftenmøder med bl.a. menighedsråd kan forekomme i mindre omfang.
Kontoret vil være beliggende centralt i Skive.

De vigtigste arbejdsopgaver:
 Løbende kontakt med menighedsrådene både via mail, telefon og møder.
 Bogføring, afstemning og klargøring til kasseeftersyn.
 Udarbejde budgetforslag, kvartalsrapporter, budgetopfølgning og regnskaber til
menighedsråd og revisor. Om foråret er der typisk mere travlt end om efteråret.
 Lønindberetning, ferieregnskab, refusionsopgørelser m.v.
 Momsopgørelser og indberetninger.

Vi forventer ikke, at du kan alt fra dag ét. Vi vil sørge for at der er sparring og en grundig oplæring og indføring i kirkeregnskab, og du vil komme på de obligatoriske kurser for regnskabsfører.
Derudover er det vigtigt, at du har gode samarbejdsegenskaber, da du vil have en tæt dialog med kassererne for de menighedsråd, hvis økonomi du varetager, samt med provstikontoret.
Dit arbejde med at understøtte menighedsrådene i løn og regnskabsmæssige opgaver vil foregå i tæt samarbejde med menighedsrådene, som har ansvaret for kirkekasserne.

Vi søger netop dig, som har følgende profil:
 Du kan arbejde selvstændig og må gerne have erfaring og gode kompetencer indenfor
økonomi og regnskabsføring – gerne med kirkekasser, men det er ikke et krav.
 Du er serviceminded og har flair for administration og økonomi og gerne erfaring inden for kirken som arbejdsplads eller anden offentlig regi. Evt. kendskab til Brandsoft eller gode evner til at tillære nye it-systemer.
 Du må gerne have erfaring med lønadministration, regnskabsføring og formidling/
fremlæggelse (for mindre grupper).
 Er indstillet på aftenmøder med menighedsrådene.
 Du er interesseret i lovgivning indenfor folkekirkens økonomi.
 Det kan være en fordel at have bil og almindeligt kørekort.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås hos Peder Christian Gade på tlf. 22281816, hvis du er i tvivl om kvalifikationerne eller har andre spørgsmål.


Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 –
Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 –
Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kordegne. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 2. Årslønnen aftales indenfor intervallet kr. 321.916-426.538 kr. årligt. Der betales desuden et OK-tillæg på 921,05 kr. årligt. Alle tal opgivet i nutidskroner for en fuldtidsstilling 37 timer pr. uge. Pension 18%. (Der tages forbehold for ændringer i forbindelse med OK24).
Løn og tillæg kvoteres i overensstemmelse med ansættelsesgraden. Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem Bestyrelsen for Det Fælles Regnskabskontor og Danmarks Kordegneforening.

Ansøgningsfrist fredag d. 21. oktober.

Ansøgning vedlagt CV og relevante referencer sendes til [email protected].
Der udsendes kvittering for modtagelsen. Du kan forvente, at der bliver indhentet referencer, hvorfor du gerne måhave forberedt, hvilke vi må kontakte.

Samtaler forventes afholdt sidst i oktober.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Regnskabsfører
Skive
Regnskabsfører
Midtjylland
Regnskabsmedarbejder
Skive
Regnskabsmedarbejder
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Skive Kaserne

    Rådighedsstillinger - Stabsofficerer (MJ-R) til Selvstændig Føringsstab ved Landsdelsregion Vest

    Fuldtid

    Søndre Boulevard 1, 7800 Skive, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Fabriksvej 5, 7800 Skive, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Fuldtid

    Gyrovej 1, 7800 Skive, Danmark

    Indrykket for 23 dage siden

Søg efter andre job