1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København

Slots- og Kulturstyrelsen

Regnskabsmedarbejder

Fuldtid

Permanent

H. C. Andersens Boulevard 2, 1553 København V, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2882223
|
Indrykket for 10 dage siden
Slots- og Kulturstyrelsen søger en kompetent og engageret regnskabsmedarbejder/ejendomsadministrator til udleje af bygninger og haver.

I Slots- og Kulturstyrelsen forvalter vi en række af landets fineste slotte, kulturejendomme og haveanlæg. Vi arbejder på at bevare og udvikle kulturarven til glæde for nuværende og kommende generationer ved at åbne bygninger og haveanlæg for offentligheden, og ved at udleje dem til forskellige brugere, herunder bl.a. til museer, restauranter og små forretningsdrivende.



Om jobbet

Det daglige arbejde omfatter bl.a. lejeopkrævninger og –reguleringer, elektronisk fakturabehandling, udarbejdelse af forbrugsregnskaber, fordeling af skatter, ajourføring af data i vores fagsystemer, samt løbende kommunikation med lejere og andre interessenter. Derudover vil du også blive en del af de udviklingsindsatser, der løbende igangsættes med henblik på at effektivisere driften.

Du bliver en del af det tværfaglige ejendomsforvaltningsteam i Center for Slotte og Haver, som ud over dig består af ti andre engagerede kollegaer. Vi hjælper hinanden og løfter i flok, så det er vigtigt, at du er fleksibel og serviceminded.

Vi tilbyder

En unik opgaveportefølje og en dynamisk arbejdsplads, hvor vi lægger stor vægt på sammenhold og trivsel. I Center for Slotte og Haver er vi ca. 110 medarbejdere, der fagligt spænder bredt fra arkitekter, teknikere og gartnere, til arrangementskoordinatorer, projektledere og administrative medarbejdere. Du vil derfor få en bred berøringsflade med mange forskellige faggrupper, og du skal trives med at samarbejde med kollegaer med en anden faglig baggrund end dig.

Vi har en uformel omgangstone, et godt arbejdsmiljø og en fælles kærlighed til vores enestående ejendomme og haver.

Om dig

Du har en regnskabsuddannelse, er kontoruddannet med interesse for økonomi eller har en anden økonomisk uddannelse som f.eks. finansøkonom eller tilsvarende.

Derudover forventer vi, at du:

  • Arbejder metodisk, struktureret og detaljeorienteret
  • Er i stand til at bevare overblikket også når det går stærkt og forstår at prioritere dine opgaver, så du når dine deadlines
  • Er proaktiv, hjælpsom og bidrager med et godt humør i hverdagen
  • Har flair for it-systemer og er dygtig til Office-pakken, især Excel
  • Har kendskab til ejendomsadministration, herunder leje- og erhvervslejeloven.
Kendskab til Navision Stat, Indfak og elektronisk sags- og dokumenthåndteringssystem (Public 360°) vil være et plus, men er ikke en forudsætning.

Ansættelsesvilkår
Der er tale om en stilling på fuld tid. Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem Staten og HK Stat.

Det er en betingelse for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at du kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen under ansættelsen.

Arbejdssted er København.

Tiltrædelse pr 1. juni 2025 eller snarest muligt.

Information og ansøgning

Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til enten ejendomsadministrator Lijana Hinddal på tlf.: 24 81 28 75 eller på mail [email protected] eller til enhedschef Anne Kathrine Kirkegaard på tlf.: 33 95 49 84 eller på mail [email protected].

Du kan læse mere om Slots- og Kulturstyrelsen på www.slks.dk.

Ansøgningen sendes via det elektroniske ansøgningsmodul på www.slks.dk/job senest d. 6. april 2025.

Du bedes vedhæfte CV, eksamensbeviser og andre relevante bilag. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 15 og 17.

Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Andre brugere kiggede også på disse job:

Regnskabsmedarbejder
København
Regnskabsmedarbejder
Hovedstaden
Ejendomsadministrator
København
Ejendomsadministrator
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Erhvervsstyrelsen

    Dygtige regnskabsmedarbejdere der vil gøre en forskel søges til Erhvervsstyrelsen

    Fuldtid

    Langelinie Allé 17, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 20 dage siden

    Deltid

    Vester Farimagsgade 7, 1606 København V, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Udløber snart

    Deltid

    Amaliegade 6, 1256 København K, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Fuldtid

    Helsinkigade 17, 2150 København, Danmark

    Indrykket for 16 dage siden

Søg efter andre job