Stillingen er en fuldtidsstilling.
Tiltrædelse den 1. april 2025.
Er du regnskabskyndig, struktureret og klar til at arbejde i et team med højt til loftet, godt humør og stor frihed under ansvar? Så er du måske vores nye regnskabsmedarbejder i Aarhus Søndre Provsti!
Vi udvikler hele tiden vores færdigheder gennem vidensdeling og sparring i teamet samt gennem relevant efteruddannelse. Der er mulighed for en ugentlig hjemme-arbejdsdag, hvis du trives med det.
Om dig
Du bliver én ud af fire regnskabsmedarbejdere på kontoret. Du er teamplayer, men kan samtidig arbejde selvstændigt og struktureret. Du har stærke regnskabsfaglige kompetencer og kan varetage de gængse regnskabsmæssige opgaver så som bogføring, afstemninger, lønbehandling, momsregnskab, udarbejdelse af budgetter og afslutning af årsregnskaber mv.
Det formelle
Regnskabskontoret ledes af en bestyrelse nedsat i et samarbejde mellem menighedsrådene i Aarhus Søndre Provsti og Aarhus Søndre Provstiudvalg. Regnskabskontoret er placeret i Holme Sognegård, Hjulbjergvej 175, 8270 Højbjerg.
Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet / CO 10 og organisationsaftalen for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis, kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kordegne. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.
Er du pt. ansat som tjenestemand i en lignende stilling i folkekirken, bevarer du din status som tjenestemand ved ansættelse ved os.
Ud over kvalificeret faglig sparring med kollegaerne deltager du også i en obligatorisk uddannelse for regnskabsførere i folkekirken.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 2. Årslønnen aftales indenfor intervallet 321.915 – 426.538 kr. årligt. Hertil ydes et årligt rådighedstillæg på 38.192 kr. og et OK-tillæg på 921 kr. Pensionsbidraget er fuldt ud arbejdsgiverbetalt med 18%.
Lønnen er oplyst i nutidskroner.
Indplacering på lønintervallet aftales ift. kvalifikationer og forhandles formelt med Danmarks Kordegneforening.
Der er 3 måneders prøvetid.
Få flere oplysninger om stillingen ved henvendelse til kontaktperson Lars Romby på tlf. 30527553 eller faglig supervisor Maria Elisabeth Köcher på tlf. 51220113.
Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning via jobindex på dette link:
https://www.jobindex.dk/c?t=e2518707&ctx=w&u=22042746&source=jobtext
Ansøgningsfrist: den 10. februar 2025.
Samtaler finder sted i uge 8, 2025.
Der vil blive indhentet referencer inden en eventuel ansættelse.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir