1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Viborg

Civilstyrelsen Viborg

Regnskabsmedarbejder til Civilstyrelsen i Viborg

Fuldtid

Permanent

Toldboden 2, 8800 Viborg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2730018
|
Indrykket for 3 dage siden
Civilstyrelsen søger en engageret og stabil regnskabsmedarbejder til stabens økonomifunktion.

Økonomifunktionen varetager Civilstyrelsens økonomi-, regnskabs- og indkøbsrelaterede opgaver samt logistikopgaver. I økonomifunktionen arbejder vi for, at den interne og eksterne opfølgning er effektiv og relevant for styrelsens kerneopgaver. På den måde udfylder vi bedst vores understøttende rolle i forhold til styrelsens fagkontorer.

Hvad skal du lave?

I Civilstyrelsen får du rammerne og muligheden for at udvikle dig. Du vil være omgivet af kompetente kollegaer og få mulighed for at styrke dine faglige kompetencer. Du vil naturligvis blive oplært i vores systemer, og der vil være rig mulighed for at sparre med kollegaer.

Du skal varetage regnskabs- og indkøbsopgaver i bred forstand og vil i samarbejde med dine kolleger i økonomifunktionen blandt andet stå for:

  • udbetaling af erstatninger og tilskud
  • fakturering af regreskrav
  • oversende krav til Gældsstyrelsen
  • indkøb og fakturahåndtering
  • udgifts- og rejseafregninger
Økonomifunktionen har desuden ansvaret for løsning af en række opgaver af praktisk karakter i styrelsen, herunder at frugtkurve bliver fordelt i kontorerne et par gange om ugen, at håndværkere bestilles og introduceres for opgaverne samt at mødelokaler og fællesarealer mv. fremstår præsentable. Du vil være den hovedansvarlige for disse opgaver.

Endelig vil du i eventuelle stille perioder i økonomifunktionen skulle hjælpe til i styrelsens fagkontorer, f.eks. med journalisering og indscanning af fysiske sager.

Hvem er du?

Du har en relevant uddannelse inden for regnskabsvæsen og bogføring. Som person er du positiv, udadvendt og har et smittende humør. Du tager ansvar, følger dine opgaver til dørs, og du samarbejder godt. Vi anvender statens systemer, herunder Navision, INDFAK og RejsUd, så erfaring hermed vil være en fordel, men ikke et krav.

Du skal have en struktureret tilgang til dine opgaver, være klar til at udvise fleksibilitet i forhold til arbejdsopgaverne og være opsat på at levere dit bidrag til styrelsens samlede opgaveløsning.

Vi tilbyder

et spændende og udfordrende arbejde i en offentlig styrelse i forandring, som løser en række samfundsmæssigt vigtige opgaver. Vi arbejder i et åbent og uhøjtideligt arbejdsmiljø, og du vil få et indgående kendskab til en række forskellige sagsområder.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og HK/Stat. Der er tale om en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse snarest muligt.

Arbejdsstedet er Toldboden 2, 8800 Viborg.

Sådan søger du

Du søger stillingen på Justitsministeriets hjemmeside under Karriere. Din ansøgning skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest den 17. oktober 2024.

Den motiverede ansøgning skal vedlægges CV, karakterudskrifter og eventuelle udtalelser fra tidligere arbejdsgivere.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge stillingerne.

Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte stabschef Erich Erichsen på telefonnr. 3034 3303.

Civilstyrelsen er en del af Justitsministeriets koncern, hvor vi arbejder for at være garant for retsstatens grundlæggende principper og for at sikre, at Danmark er et trygt og sikkert samfund. Styrelsen varetager borgervendte opgaver af stor samfundsmæssig betydning og med stor politisk bevågenhed inden for en bred vifte af retsområder. Styrelsen varetager blandt andet juridisk sagsbehandling i sager om fri proces og fondslovgivning og yder sekretariatsbetjening af Erstatningsnævnet, Retslægerådet, Rådet for Offerfonden og Indsamlingsnævnet. Civilstyrelsen driver endvidere Retsinformation.dk

Du kan læse mere om Civilstyrelsen på www.civilstyrelsen.dk.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Regnskabsmedarbejder
Midtjylland
Regnskabsmedarbejder
Viborg
Økonomi
Midtjylland
Økonomi
Viborg

Andre job der minder om dette

    Region Midtjylland

    Region Midtjylland - Digital Forvaltning

    Konsulent til informationssikkerhedsindsats på Regionshospitalet Randers (Barselsvikariat)

    Fuldtid

    Skottenborg 26, 8800 Viborg, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Vores persondatakonsulent på Regionshospitalet Randers går på barsel, og vi søger derfor en barselsvikar. Har du lyst til at rådgive hospitalets personale om informationssikkerhed og GDPR? Kan du både... Læs mere
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Vestergade 3, 7850 Stoholm J, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Blichers Alle 20, 8830 Tjele, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

Søg efter andre job