1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Greve

Greve Gymnasium

Regnskabsmedarbejder til Greve Gymnasium med ansvar for det daglige bogholderi og almindelig administration

Fuldtid

Permanent

Rådhusholmen 12, 2670 Greve, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2885795
|
Indrykket for 4 dage siden
Vi søger en dygtig og engageret regnskabsmedarbejder til gymnasiets administration.

Vi tilbyder dig

Et fleksibelt og alsidigt job, som indeholder stor selvstændighed i opgavevaretagelsen. Du vil få et tæt samarbejde med både ledelsen, den økonomiansvarlige og de øvrige ansatte i administrationen samt med gymnasiets lærere og elever.

Arbejdsopgaver

Hovedvægten af opgaverne er fordelt på regnskabsopgaver i samarbejde med vores økonomiansvarlige, ledelsen og Gymnasiefællesskabet i Roskilde, men der er også andre administrative opgaver i samarbejde med den øvrige administration.

Der vil være tale om bl.a.:

  • Kreditor- og debitor registreringer og afstemning
  • Afstemning af bankkonti, mastercard og elevbetalingssystem samt øvrige finanskonti
  • Medarbejderudlæg, rejseafregninger
  • Momsafstemning og indberetning
  • Håndtering af studieture, sprogrejser og elevernes årlige brugerbetaling
  • Regnskabsopfølgning på projekter, kompetencefondsmidler og arrangementer
  • Klargøring til revisor i forbindelse med revision
  • Sagsbehandling i administrationen
Om dig

Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund inden for økonomi og regnskab og erfaring på ovenstående arbejdsområder – gerne inden for uddannelsesområdet. Du løser dine opgaver med høj kvalitet, har generelt gode IT-kundskaber og er nysgerrig på nye værktøjer. Vi anvender Office pakken, og det forventes, at du bruger Excel som et naturligt arbejdsredskab, og derudover er det en fordel, hvis du har erfaring med Navision og elektronisk fakturahåndtering, Indfak.

Du er serviceminded og imødekommende og trives godt med en stor kontaktflade både internt og eksternt. Du fungerer godt i et levende arbejdsmiljø, og du formår at planlægge og bevare overblikket også i de perioder, hvor aktivitetsniveauet er højt. Du arbejder struktureret og har overblik, men er samtidig omhyggelig og detaljeorienteret i din opfølgning og professionelle kommunikation videre ud i huset.

Om jobbet

Jobbet følger skoleåret og har som udgangspunkt en ansættelsesgrad på ca. 30 timer om ugen, men kan i et vist omfang skaleres og placeres efter dine ønsker.

Som udgangspunkt er den ugentlige arbejdstid dog placeret i kontorets åbningstid, og du vil fysisk være placeret i tilknytning til skolens sekretariat.

Kontoret holder lukket i skoleferier og på helligdage.

Om Greve Gymnasium

Greve Gymnasium er et stort gymnasium med ca. 1100 elever og 120 medarbejdere.

Vores værdier gælder for ansatte såvel som elever, at på Greve Gymnasium skal alle være en del af et fællesskab i trygge rammer. Der skal være mulighed for individuel udfoldelse med respekt for fællesskab og demokrati. Vi værdsætter mangfoldighed og tolerance, fordi de
udvider vores horisont og viser os andre perspektiver end vores egne.
Nysgerrighed, arbejdsomhed og interesse for viden er udgangspunktet for, at vi kan virke i verden med viden, lyst og mod. Derfor er det en central værdi, at vi hele tiden engagerer os i fagene, hinanden, gymnasiet og verden uden om gymnasiet.

Du kan læse mere om os på vores hjemmeside www.greve-gym.dk.

Ansættelse

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og i øvrigt efter nærmere aftale.

Tiltrædelse

Hurtigst muligt efter aftale.

Yderligere oplysninger

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte vicerektor Thomas Frommelt på 43972011.

Ansøgning

Ansøgningsfrist er torsdag den 10. april 2025 kl. 10.00.

Samtaler forventes afholdt den 22. april 2025.

Alle ansøgere får elektronisk besked, når ansættelsesprocessen er afsluttet.

Vi ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Andre brugere kiggede også på disse job:

Regnskabsmedarbejder
Greve
Regnskabsmedarbejder
Hovedstaden
Økonomi
Greve
Økonomi
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Vikar Sjælland ApS

    Warehouse Worker with Administrative Experience Wanted in Greve

    Fuldtid

    Greve

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Rådhusholmen 10, 2670 Greve, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Fuldtid

    Howitzvej 32, 2000 Frederiksberg, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

Søg efter andre job