Erfaren regnskabsmedarbejder søges til Koncernregnskab i Region Hovedstaden Center for Økonomi, Koncernregnskab i Region Hovedstaden søger en erfaren regnskabsmedarbejder til sektionen Finansregistrering. Sektionen løser mange forskellige regnskabsmæssige opgaver for hospitaler, virksomheder og koncerncentre i Region Hovedstaden.
Hvem er vi Finansregistrering er en del af Center for Økonomi, Koncernregnskab, som siden 1. oktober 2017 har varetaget regnskabs- og bogholderiopgaver for hele Region Hovedstaden.
Sektionen har ansvaret for mange af Region Hovedstadens finansopgaver, hvor vi løbende er i kontakt med vores samarbejdspartnere på hospitaler, virksomheder og koncerncentre.
Vi er en sektion på 23 engagerede medarbejdere som har stor fokus på at sikre driftsopgaverne løst i høj faglig kvalitet, kombineret med øje for optimering af relevante delprocesser.
Du bliver en del af en travl og dynamisk sektion i en stor og højt specialiseret organisation, hvor der er gode muligheder for at præge den daglige opgaveløsning. Vi er en arbejdsplads med fokus på trivsel, arbejdsmiljø og balance mellem arbejde og fritid. Derudover er vi en værdibaseret organisation, hvor grundlaget er tillid, åbenhed, helhedssyn og professionalisme.
Finansregistrering håndterer opgaver som daglig kontrol og bogføring af omposteringer, udbetalinger, indbetalinger, kasserapporter, MasterCard afregninger, månedlig afstemning af ca. 900 balancekonti, afregning og indberetning af moms, lønsumsafgift, told og B-indkomst, anlægsaktivering og løbende validering og tilstedeværelseskontrol af anlægskartotek og meget andet. Vi understøtter forretningen og medvirker til at sikre, at de interne arbejdsgange er effektive og de interne kontroller etableres og udføres hensigtsmæssigt.
Vi er en del af en dynamisk arbejdsplads, hvor der sker mange forandringer og det er derfor vigtigt, at du trives i et miljø, hvor der løbende sker ændringer til arbejdsrutiner og det interne kontrolmiljø.
Din rolle Du vil f.eks. blive ansvarlig for daglig bogføring af omposteringer, udbetalinger, kasserapporter, indbetalinger på bankkonti, MasterCard afregninger, indberetning og afregning af moms, lønsumsafgift, told m.m. samt afstemning af en række balancekonti. Derudover motiveres du af at bidrage til optimering af processer og interne arbejdsgange i sektionen.
Dine konkrete arbejdsopgaver er bl.a. at
- Deltage i løsningen af afdelingens daglige driftsopgaver
- Ansvarlig for daglig bogføring af omposteringer, udbetalinger, indbetalinger på bankkonti, kasserapporter, MasterCard m.m.
- Ansvarlig for afstemning af en række balancekonti
- Ansvarlig for indberetning, afregning og afstemning af moms, lønsumsafgift og told
- Kontakt til samarbejdspartnere internt og eksternt
- Bidrage til den løbende optimering af processerne i sektionen, så kvalitet og effektivitet sikres
Hvem er du Det er vigtigt, at du har en solid regnskabsmæssig baggrund, erfaring med bogføring og det interne kontrolmiljø, samt evnen til at målrette din mundtlige og skriftlige kommunikation til både kollegaer og samarbejdspartnere – også om komplekse problemstillinger.
Dine faglige kompetencer - Relevant faglig regnskabsuddannelse
- Erfaring med bogføring (omposteringer, udbetalinger, indbetalinger på bankkonti, MC-Card afregninger)
- Erfaring med afstemning af balancekonti
- Kendskab til og gerne erfaring med afregning og indberetning af moms, lønsumsafgift og told til Skattestyrelsen
- Erfaring med regnskabs- og økonomisystemer, gerne SAP
- Rutineret bruger af Excel
Som person er du fleksibel, struktureret og omstillingsparat og klar til at yde en ekstra indsats, når det er nødvendigt. Du udfører opgaven effektivt og til tiden, og går aldrig på kompromis med kvaliteten i din opgaveløsning. Du er god til at samarbejde og skabe varige relationer samtidig med at du er robust og formår at holde overblikket og være vedholdende.
Yderligere oplysninger Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Jacob Erbo Fjorder på telefon 23 42 01 67.
Løn- og ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Center for Økonomi, Koncernregnskab har til huse på Rigshospitalet Glostrup, Valdemar Hansens Vej 2, 2600 Glostrup. Udover sektionen Finansregistrering består Koncernregnskab af yderligere 5 sektioner, som er specialister inden for hver deres område af bogholderi og regnskabsopgaver. Koncernregnskab beskæftiger ca. 100 medarbejdere.
Ansøgningsprocedure Du søger jobbet ved at sende din ansøgning og dit CV snarest senest den 26. januar 2025.
Forventet tiltrædelsesdato er den 1. marts 2025.