Hospitaler, regnskab og robotter – når ”vi” bliver vigtigere end ”mig”
Er du klar til at arbejde sammen med os i en af Danmarks største regnskabsfunktioner og løse regnskabsopgaverne for vores hospitaler, virksomheder og centre i Region Hovedstaden?
Vi søger en medarbejder, der har erfaring med controlling, debitor, kreditor og finansområdet.
Kan du se dig selv i en stilling med stor kontaktflade, hvor vi sætter en ære i at yde den bedste service, sammen?
Som medarbejder i Center for Økonomi, Koncernregnskab er der mulighed for at arbejde med mange typer af regnskabsopgaver fra stamdata til registrering og afstemning, controlling og analyse på tværs af sektioner og hospitaler.
Opgaverne løses der, hvor behovet opstår, og det er en forudsætning, at du stortrives med forandringer, mange kollegaer og har lyst til at sætte dig ind i nye områder.
Det er vigtigt, at du har en analytisk og struktureret tilgang til arbejdet. Derudover forventes det, at du besidder en høj faglighed, helhedssyn samt gode kommunikationsevner.
Vi forestiller os, at du har en relevant regnskabsmæssig og teoretisk baggrund fx merkonom med revisionserfaring eller noget tilsvarende. Du har erfaring med regnskab og en stærk forståelse for de regnskabsmæssige principper.
Du formår at planlægge og prioritere dine opgaver i en travl hverdag. Du skal kunne fungere som en stærk faglig sparringspartner for kollegaerne i Koncernregnskab og for vores hospitaler, hvorfor det er vigtigt, at du har gode samarbejdsevner.
Hvem er du
Du har en god fornemmelse for vigtigheden af positiv kommunikation og formår at være i øjenhøjde med både kollegaer og samarbejdspartnere. Som en dedikeret holdspiller er du dygtig til at samarbejde og skabe stærke relationer, og du er robust, hvilket gør dig i stand til at bevare overblikket, selv i udfordrende situationer. Derudover ønsker vi, at:
Hvis du derudover er klar til at yde en ekstra indsats, når det er nødvendigt, og trives i en organisation, hvor tillid, åbenhed, helhedssyn og professionalisme er de bærende værdier, så er du den kollega vi søger.
Hvem er vi
Center for Økonomi, Koncernregnskab, har siden 1. oktober 2017 varetaget regnskabs- og bogholderiopgaver for alle vores hospitaler og virksomheder i hele Region Hovedstaden. Vi består af 6 sektioner og et RPA - team, som er specialister inden for hver deres område. Koncernregnskab har beskæftiger ca. 110 medarbejdere. Du bliver en del af en meget engageret, proaktiv og fagligt stærk enhed i en højt specialiseret organisation, hvor der er mulighed for at præge jobbet og dagligdagen. Vi er en arbejdsplads med fokus på arbejdsmiljø og en god balance mellem arbejde og fritid.
Yderligere oplysninger
Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Koncernregnskabschef Birgitte Lorenzen på tlf. 51603642.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Koncernregnskab har adresse på Rigshospitalet, Glostrup, Valdemar Hansens Vej 2, opgang 8, 2600 Glostrup.
Ansøgningsprocedure
Du søger jobbet ved at sende din ansøgning og dit CV snarest og senest den 31. marts 2025.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir