1. Alle Job
  2. Detail- og engroshandel
  3. Ballerup
UDLØBET

TOMS GRUPPEN A/S

Regulatory Specialist

Fuldtid

Permanent

Toms Alle 1, 2750 Ballerup, Danmark

SE PÅ KORT
Toms Gruppen A/S
ID: 2678026
|
Indrykket for 147 dage siden

Har du smag for fødevarelovgivning, og kan du lide at sætte guldbarren højt?

Brænder du for at bringe din fødevareerfaring i spil? Kunne du tænke dig at arbejde med lovgivning i en spændende virksomhed, hvor du bl.a. er med til at sikre, at ikoniske brands indenfor konfekture deklareres og mærkes korrekt? Så er denne stilling måske noget for dig:

Velkommen til Quality & Regulatory

Den regulatoriske verden udvikler og ændrer sig konstant, og vi har brug for en ny kollega til vores regulatoriske team. I det regulatoriske team får du fire erfarne kollegaer at sparre med i hverdagen. Du bliver en del af Group Quality & Regulatory, hvor der er mange gode kollegaer inden for kvalitet og fødevaresikkerhed. Vi lægger vægt på det gode samarbejde på tværs af funktioner, og du får rig mulighed for at udvikle og specialisere dig inden for fødevarelovgivning i Danmark, EU og internationalt.  

Du sikrer, at man kan skue skildpadden på skjoldet

Vi søger en regulatorisk specialist, der skal have fokus på deklaration og mærkning af Toms produkter. Her skal du være med til at sikre, at vi overholder gældende lovgivning på alle de markeder, hvor man finder vores velkendte brands, som for eksempel: Anthon Berg, Pingvin, Toms, Bogø Chokolade mv. I tæt samarbejde med vores marketings- og salgsafdelinger sikrer du produktinformation til både kunder og forbrugere, og du arbejder proaktivt med implementering af ny lovgivning og kundekrav.

Dine primære opgaver vil være:

  • At sikre, at mærkning og deklarationer for vores produkter er i overensstemmelse med gældende lovgivning.
  • Udarbejdelse af deklarationer på forskellige sprog, til de markeder hvor produkterne markedsføres.
  • Udformning af produktspecifikationer og vedligeholdelse af data.
  • At agere specialist og sparringspartner for andre afdelinger på tværs af organisationen inden for lovgivning, deklarationer, mærkning, anprisninger og produktkendskab.
  • Deltage i NPD/EPD-projekter som regulatorisk support, hvor du er med til at sikre, at vi udvikler sikre produkter, der lever op til kundekrav og gældende lovgivning.
  • Du vil supportere på leverandør- og råvaregodkendelser, risikovurderinger over en bred kam, og udformning af råvarespecifikationer.

Du skal have mod på nye udfordringer og se muligheder og løsninger i stedet for begrænsninger. Du holder dig løbende ajour med relevant fødevarelovgivning i Danmark, EU og internationalt, og du gør opmærksom på eventuelle udfordringer, samt deltager aktivt i implementering af nye krav.

Erfaring fra fødevarebranchen og kendskab til det regulatoriske område

  • Du har en relevant videregående uddannelse, gerne inden for fødevarer, eksempelvis som fødevarekandidat, diplomingeniør indenfor fødevaresikkerhed og kvalitet, PBA fødevareteknologi eller lignende.
  • Du har 3-5 års erfaring fra fødevare- eller medicinalindustrien, eller fra fødevaremyndigheder/organisationer med tilsvarende opgaver.
  • Du har erfaring med at fortolke, og formidle kompleks lovgivning og du har interesse for det regulatoriske område.
  • Du mestrer Excel og Word, og det er en stor fordel, hvis du er vant til at arbejde med D4 og SAP
  • Du taler og forstår dansk og engelsk. Tysk er en fordel.

Vi søger dig, der er omhyggelig af natur og har let ved at tilegne dig ny viden og overskue store mængder data. Du har du flair for samarbejde, mens din faglighed og gennemslagskraft betyder, at du kan stå fast i situationer, der kræver det,” siger Amina Lima Müller.

En fantastisk arbejdsplads med højt til loftet

Toms er et sted, hvor vi vil hinanden, og det mærker vi i hverdagen. Der er et godt sammenhold i teamet, hvor vi sætter en ære i at være imødekommende og hjælpsomme.

Selvom vi er Danmarks største producent af slik og chokolade, er vi stadig ikke større, end at man ofte selv løber med bolden. Det giver en spændende arbejdsdag, med en bred kontaktflade og mulighed for at præge og udvikle sig i jobbet.

Uanset om du er til Kæmpe Skildpadde, Tivolistænger eller noget helt tredje…

… så glæder vi os til at høre fra dig. Send CV og ansøgning via linket herunder. Vi inviterer løbende til samtale, så søg allerede i dag og senest den 18. august 2024. Vi ønsker, at vores nye kollega starter hurtigst muligt og senest 1. oktober 2024.

Har du spørgsmål til stillingen, eller vil du høre flere gode grunde til, at du skal være vores Regulatory Specialist? Så kan du kontakte den ansættende leder, Group Regulatory Manager Amina Lima Müller på [email protected]

______________________________________________________________________________________________________

Siden 1924 har Toms været drevet af at skabe smil hos mennesker verden over. Toms bygger på en arv af stolte og visionære håndværkere, hvis passion stadig inspirerer os den dag i dag. Hos Toms smiler vi, når vi gør en forskel på arbejdet. Når vi skaber et miljø, hvor vi trives og udvikler os. Vi smiler, fordi vi dyrker vores forskelligheder og udlever vores passion. Vi smiler når vi sammen udrette noget helt særligt. Vi smiler, når vi træffer de rette valg og tager ansvar: For personerne omkring os, men også for dem, vi måske aldrig møder. Vi støtter ansvarlig kakaodyrkning; med respekt og omsorg for skovene, farmerne og deres børn. For vi vil også skabe smil for kommende generationer. We bring smiles to life – for everyone. 

Toms ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, seksualitet, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Diplomingeniør
Ballerup
Diplomingeniør
Hovedstaden
Regulatorisk specialist
Ballerup
Regulatorisk specialist
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Novo Nordisk

    Purification Senior Scientist/Specialist with a flair for Data Science

    Fuldtid

    Novo Nordisk Park 1, 2760 Måløv, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Fuldtid

    Novo Nordisk Park 1, 2760 Måløv, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

    Fuldtid

    Novo Nordisk Park 1, 2760 Måløv, Danmark

    Indrykket for 24 dage siden

    Fuldtid

    Novo Nordisk Park 1, 2760 Måløv, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Tempovej 31, 2750 Ballerup, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

Søg efter andre job