Rekrutteringskonsulent til VKCONSULTING i Odense
Kunne du tænke dig at arbejde med rekruttering, og trives du med at udvikle og vedligeholde kunderelationer i en alsidighed og dynamisk hverdag?
Jobbet
Som rekrutteringskonsulent hos VKCONSULTING bliver du en del af et dedikeret team, der løser en bred vifte af rekrutteringsopgaver, Search & Select samt vikar- og projektstillinger. Med integritet og fokus på det optimale match mellem din kunde og kandidat trives du med at skabe relationer og har den nødvendige fortrolighed, der ligger i at ansætte personale og være kundens foretrukne samarbejdspartner . Du kan lide at rekruttere og opsøge kunder, både nye som eksisterende, og din rolle bliver en kombination af begge dele. Vi arbejder med grundige udvælgelsesprocesser, og du vil naturligvis blive klædt på til at varetage begge retninger af jobbet.
Dine opgaver:
• Sikre, at du er kundens foretrukne samarbejdspartner ift. rekrutteringer og search
• Kan identificere kundens behov for kompetencer og rådgive om den rette løsning
• Afdække virksomheds- og jobprofil med kunden
• Udarbejde stillingsopslag, kandidatpræsentationer og indhente referencer
• Search, udvælgelse og samtaler med kandidater
• Korrespondance og bindeled på mange organisatoriske niveauer
Vi har et bredt udbud af kompetencer i emnebanken og sørger hele tiden for at være ajour med markedets efterspørgsel på kandidater. Dit fokus vil være på såvel kommercielle- som tekniske stillinger, primært på assistent-, specialist- og mellemlederniveau. Det vægtes, at du har et godt netværk og en høj grad af integritet, som gør, at du formår at skabe et unikt samarbejde med dine kunder.
Vi forventer
Vi ser gerne at du har erfaring fra enten KAM/salg, HR- og rekrutteringsbranchen, eller anden relevante stilling, hvor du har kompetencer i forhold til stillingsbeskrivelsen. At have et godt netværk i erhvervslivet er klart en fordel, men det essentielle er at du er professionel, har en god forretningsforståelse og kan identificere og forstå dine kunders udfordring og personalebehov. Succes for dig er at finde det bedste match.
Du er vant til at arbejde med IT, er god til at kommunikere på flere niveauer, såvel mundtligt som skriftligt, da du selvstændigt udarbejder stillingsopslag og kommunikerer med såvel ansættende ledere som medarbejdere. Vi anvender testværktøjerne DISC og GIA i forbindelse med rekruttering og udvikling, så kendskab til disse er en fordel.
Din profil
Du trives i en udadvendt rolle og kan lide at skabe relationer og match mellem kunder og kandidater. Da du arbejder med mennesker, er det vigtigt med en god intuition og du er nysgerrig, diskret og objektiv. Det er naturligt for at dig at være opsøgende på en empatisk, skarp og dynamisk facon. Du forstår, at din succes skabes i samarbejde med vores kandidater og kunder, og at vi altid går efter det bedste match.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en veletableret virksomhed med 23 ansatte, vi er et landsdækkende og ejerleddet vikar- og rekrutteringsbureau, som er stiftet i 2003. Vi er kendt i branchen for kundetilpassede løsninger, grundig udvælgelse og gode referencer og vi arbejder kontinuerligt for de langsigtede relationer. Vores værdier – fremsynet, kompetent, engageret og nærværende, er centrale i det arbejde, vi udfører, og den måde, vi møder både kunder og kandidater på. VKCONSULTING er en del af VKAREN.DK. Læs mere om os her.
Sammen med dine nærmeste kolleger får du en alsidig hverdag med frihed og ansvar. Vores omgangstone er uformel og humoristisk med et godt kollegaskab. Vi hjælper hinanden og skaber succes i fællesskab. Du får en grundig oplæring i vores koncept og interne processer. Der er tale om en fast stilling på 32-37 timer efter aftale, lønnen forhandles individuelt efter kvalifikationer. Vi har fælles morgenmad tirsdag og frokostordning om fredagen, og har desuden en stærk kultur på tværs af vores lokationer, som vi blandt andet styrker gennem flere årlige, sociale arrangementer.
Ansøgningen
Kan du se dig selv blive en del af holdet, skabe værdi og finde det rigtige match mellem kunde og kandidat, hører vi meget gerne fra dig. Du søger stillingen via linket her. Der afholdes løbende samtaler, og ansætter, når vi finder det helt rigtige match. Ved evt. spørgsmål, er du velkommen til at henvende dig til Marlene Bak på tlf. 70201512. Vi glæder os til at høre fra dig.
Bemærk, alle ansøgninger behandles fortroligt og med stor diskretion. Med henvisning til reglerne omkring GDPR modtages ansøgninger kun via linket i stillingsannoncen. Kan du ikke uploade din ansøgning via ansøgningsknappen, bedes du kontakte os. Vores annonce bliver automatisk og løbende fornyet på jobportalerne, indtil stillingen er besat. En fornyelse af et stillingsopslag er dermed ikke et udtryk for genopslag, men blot en automatisk fornyelse af annoncen.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir