Vi søger en ny kollega, der brænder for indskoling, matematik og musik.
Tiltrædelse ønskes så hurtigt som muligt; dog senest 1. oktober 2025.
Vissenbjerg Skole er den største folkeskole i Assens kommune. Vi har ca. 600 skønne elever, og vi har 2-3 spor fra 0. – 9. kl. Skolen er inddelt i indskoling, mellemtrin og udskoling. Derudover har vi en specialklasserække og en lille LKT-afdeling.
Vores dejlige SFO har godt 200 børn, og har fantastiske rammer. Skolen har gode faciliteter både inde og ude for både børn og voksne.
På Vissenbjerg Skole tror vi på, at vi først er gode, når alle er gode, og vi står på et fundament af fællesskab og skaberkraft.
Vi sigter efter at samarbejde som et professionelt lærende fællesskab, og her får du mulighed for at være med til at udvikle en lærende kultur, hvor vi bliver dygtigere og skaber løsningerne sammen.
Vi er omgivet af dygtige koordinatorer, vejledere, lærere og pædagoger, som alle hver dag står på tæer for at lykkes med elevernes trivsel og læring.
Tonen er uformel og humoristisk, men tag ikke fejl – vi er hamrende ambitiøse, selv om vi har det sjovt imens.
I kommende skoleår indeholder stillingen:
Du får stjerner i øjnene, når du tænker på, hvordan du kan være med til at gøre en forskel for vores yngste elevers skoleglæde.
Du har naturligvis valgt matematik som linjefag, fordi du er vild med at gøre eleverne nysgerrige og interesseret i matematik.
Du elsker også at undervise i musik, fordi din undervisning frigiver elevernes skaberglæde og styrker fællesskabet.
Du har i høj grad eleverne på sinde. Af natur lyser du på det gode og tror på det enkelte menneskes potentiale, og det smitter af på din måde at møde elever, forældre og kolleger.
Du er rummelig, tålmodig, rolig og hviler i dit selv, og du oplever, at din ro smitter af på eleverne. Du vil noget med eleverne og fejrer det med dem, når du ser, at de rykker fagligt og socialt.
Du ved, at din klasseledelse via professionel relationskompetence, struktur, forudsigelighed og genkendelighed er afgørende for, at du får alle med i et trygt og inspirerende læringsmiljø.
Du er en holdspiller, og selvom du er matematiklærer, har du regnet ud, at 2+2=5, når vi er i lærende fællesskaber sammen.
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende aftale mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vi gør opmærksom på, at børne- og straffeattest indhentes ved ansættelse.
Du er velkommen til at kontakte leder af indskolingen Hanne Winther eller skoleleder Gitte Kondrup, hvis du har spørgsmål.
Vi skal have din ansøgning, dit cv og relevante bilag (eksamensbevis, udtalelser mm) elektronisk senest den 7. april 2025. Vi afholder samtaler fredag 11. april.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Tænker du at søge dette job i Assens Kommune? Så går du måske også med tanker om at flytte til Vestfyn.
Har du brug for hjælp til at finde dit nye hjem, så kan du finde mere info om alt det, Vestfyn har at byde på, her: www.flyttilvestfyn.dk.
Du er også meget velkommen til at kontakte vores bosætningskonsulent Louise Skøtt Christensen på tlf. 64 74 71 55.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir